Det viser sig, at megen software er rettet mod mændenes gentagne stil. Så kvinder, der ønsker at bruge denne type software, skal til tider arbejde virkelig meget for at komme på omgangshøjde med mændene, siger Margaret Burnett.

Software er generelt indrettet til mænd

– Først forventede folk i it-branchen, at det ikke var sandt. Så ønskede folk, at det ikke var sandt og ignorerede den nye viden. Men efterhånden har jeg og mine kolleger foretaget så mange studier og indsamlet så mange data, at folk må erkende, at det er temmelig godt påvist.

Kvinden bag ordene er Margaret Burnett, professor i it ved Oregon State University.

Udtalelsen handler om, hvorvidt der er forskningsmæssigt belæg for påstanden om, at der er en tendens til, at computersoftware ikke er kønsneutral. Eller mere præcist: At software i sin opbygning og anvendelse generelt er rettet mod den omtrentlige halvdel af brugerne, som er mænd.

Margaret Burnett var for nylig i Danmark for at holde gæsteforelæsninger på IT-Universitetet i København. Hendes forskningsspeciale er samspillet mellem mennesker og computere, og hun har fokuseret på kønsaspektet ved software gennem de seneste 10 år. Hun blev inspireret til denne indsnævring af forskningen af en af sine ph.d.-studerende, Laura Beckwith, som nu i øvrigt er selvstændig it-konsulent med base i København.

Deres første fælles videnskabelige artikel blev publiceret i 2004, og siden har Margaret Burnett - et langt stykke ad vejen i samarbejde med Beckwith - bygget oven på teorien med yderligere undersøgelser i form af analyser af eksisterende data, gennemgang af statistikker, spørgeskemaer og i dybden-interview med brugere.

– Længe var der en forestilling om, at når blot softwaren ikke var tydeligt henvendt til det ene eller andet køn, så var den lige velegnet til alle, siger Margaret Burnett. Hun mener, at denne misforståelse skyldtes en "ubevidst forudindtaget" opfattelse, som kan forklares med den massive overvægt af mænd i if-faget, hvilket kan favorisere mænds tilgang.

Fem kønsaspekter

Margaret Burnett og hendes kolleger er på grundlag af forskningen i stand til at udpege fem aspekter, der er af kønsmæssig betydning for software.

Det første er måden at bearbejde informationer på. Kvinder har en tendens til at være vidtfavnende i indsamlingen af informationer, som de derpå bearbejder i en separat fase. Mænd er mindre strukturerede. Mænd indsamler noget, bearbejder det, indsamler mere, bearbejder det – og så videre.

– Det viser sig, at megen software er rettet mod mændenes gentagne stil. Så kvinder, der ønsker at bruge denne type software, skal til tider arbejde virkelig meget for at komme på omgangshøjde med mændene, siger Margaret Burnett.

Det andet aspekt er selvtillid i forhold til en bestemt type opgave. Kvinder har generelt en lavere selvtillid end mænd, når det handler om at løse computeropgaver, så ”mandlig” software kan virke skræmmende på dem.

Villighed til risiko hedder tredje aspekt. Statistisk set er kvinder mindre villige til at løbe en risiko end mænd.

– Når kvinder ikke kan forlige sig med farerne ved at skulle følge et bestemt forløb i noget software, så duer det ikke, at forløbet er præget af mange risikoelementer, siger Margaret Burnett.

Fjerde aspekt er motivation. Mænd synes i de fleste tilfælde, at det er sjovt med ny software, fordi de elsker teknologi. Kvinder viser generelt kun interesse for ny software, hvis den eksisterende software ikke fungerer tilfredsstillende.

Sidste aspekt er ønsket om at udforske. Mænd er som regel opsat på at lege med software og undersøge alle features. De fleste kvinder går frem trin for trin. De er optaget af at nå et bestemt mål.

– Kvinder er faktisk ofte bedre til at lære om brugen af ny software, hvis den i sin indretning stiller begge køn lige, mens mænd risikerer at blive, hvad man kunne kalde udforskningsafhængige, og miste retningen, siger Margaret Burnett.

De fem tilgange gælder software til problemløsning - det vil sige antivirus-programmel, programmering for slutbrugere, spilbaseret indlæring, visualisering af informationer og den slags.

En gratis analysemetode

Den nye viden om software og køn er også blevet omsat til handling. For cirka tre år siden blev Margaret Burnett kontaktet af en producent, som kom med et nødråb. Han fremstillede software til sundhedssektoren, og 85 procent af målgruppen var kvinder, men kvinder hadede hans produkt.

Så Burnett og kollegerne begyndte at udvikle en metode, som softwareudviklere kan bruge til at analysere deres produkt med henblik på kønsaspektet. Metoden hedder GenderMag. Mag kommer fra det engelske ord magnifier, der betyder forstørrelsesglas.

Analysen hviler på de fem tilgange og består af fire arketyper af brugere, såkaldte personaer, som har alle tilgange i sig i forskellig grad. Et introduktionsforløb til en given software sammenholdes med hver af personaerne ud fra en række helt faste spørgsmål, som er knyttet til metoden.

– På den måde kan vi opnå en forståelse af, hvilke egenskaber ved softwaren der muligvis er problematiske i forhold til målet om at være inkluderende over for begge køn, siger Margaret Burnett.

Hun tilføjer, at metoden glimrer ved ikke kun at påvise problemer, men også indikerer, hvorfor problemerne opstår, og den er et godt supplement til traditionelle brugerundersøgelser.

GenderMag, som er gratis, findes foreløbig i en tidlig beta-version og er blevet anvendt forsøgsmæssigt af en vifte af virksomheder og til vidt forskellig software og platforme. Margaret Burnett havde en session med et lille dansk softwarefirma under opholdet i Danmark.

– Der har været en fantastisk respons. Alle erklærer at have fået ny indsigt ved at have brugt metoden, siger hun.

En international release af GenderMag-metoden er planlagt til 2016 eller senest 2017.

– Hensigten er ikke at tjene penge. Målet er at forandre verden, siger Margaret Burnett med et smil.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…