Bobleteori udspringer af økonomisk teori og beskriver en situation, hvor "aktiver handles til priser, der langt overstiger den fundamentale værdi af aktiverne". At det sker, er et en konsekvens af fordelene ved at spekulere i, at priser stiger - typisk inden for aktiehandel og med henblik på videresalg - og altså løsrevet fra aktivers nytte eller reelle værdi.
Eksempler er tulipanløgsboblen i Holland i det 17. århundrede, krakket på Wall Street i 1929 og så det globale økonomiske sammenbrud i 2007-2008. Boblers springning er notorisk svære at forudse, men sker typisk, når der pludselig opstår en grundlæggende og kollektiv tvivl om, at stigningerne vil fortsætte. Alle aktører får travlt med at afhænde deres investering af frygt for, at den helt mister værdi, og helst før alle andre får den samme tanke som dem selv.
Bobler kræver et gæstfrit miljø. Inden for økonomi kan dette bestå af særligt gunstige kreditmuligheder, men det beskrives i bogen især som miljøer, hvor der er et særligt klima af pluralistisk ignorance. "At alle tror, at alle andre tror, at der en fundamental værdi forbundet med aktivet". Det kunne illustreres ved, at alle firmaer mener, de skal være på Facebook eller Twitter, fordi alle andre gør det - uden at måle, om eller hvordan det understøtter firmaets forretningsmodel.
Shitstorms og tilskuereffekter
Teorien udvider Vincent Hendricks fra det økonomiske domæne til at tolke en lang række psykologiske fænomener på onlinemedier, eksempelvis meningsbobler (shitstorms) og nyhedsbobler. Det hjælper til at sætte fænomener som teenage-selvmord, giraffen Marius og Dovne Robert i kontekst. Det beskrives blandt andet med begreber som "lemmingeeffekt", "tilskuereffekt" (at man ikke kan lade være med at kigge på det, som alle andre kigger på) og et udvidet "phishing"-begreb: Alle medieaktører fisker efter samme knappe opmærksomhed.
Parallellen til onlinemedier er, at der med sociale medier er opstået en voldsomt øget kommunikationskapital i form af personlige kommunikationsplatforme, likes og retweets (i kontrast til dengang meningsøkonomien blev reguleret hårdt af dagbladenes debatredaktører). Dette er en kapital, der rastløst okser rundt i netværkene på jagt efter nye investeringsgenstande. Afkastet er likes.
Er man eksempelvis den første til at investere i forargelse over Jensen's Bøfhus' sagsanlæg mod Jensens Fiskerestaurant, kan man høste et stort overskud i form af online-popularitet med potentiale til at få adgang til mainstream-medierne.
At så mange deltager i denne økonomi, driver nyhedsværdier irrationelt op, løsriver offentligheden fra sunde relevanskriterier og fører os ud i det postfaktuelle demokrati, konstaterer Vincent Hendricks.
"Spræng Boblen" er kritisk over for alle disse bobler, som sociale medier skaber, og bogens hensigt er at bevæbne læseren med en kritisk bevidsthed, både som læser og som afsender/"deler". I sidste kapitel, "Råd og dåd", opfordrer Vincent Hendricks os til at have en kritisk tilgang til at dele information. Vi skal teste, afprøve, stille spørgsmålstegn ved, triangulere (at tjekke forskellige kilder) og vise omtanke, før vi sender information rundt og dermed risikerer at overophede meningsøkonomien og skade den offentlige debat.
Bogen udmærker sig ved sin aktualitet og brug af eksempler. Den leverer et brugbart teoretisk apparat til at sætte ord på meget af den hysteri, som de fleste af os oplever online. Dermed er bogen også en god introduktion til spilteori, adfærdsøkonomi og socialpsykologi.
Bogens undertitel, "Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden", er dog også et vidnesbyrd om, at dette er et rationalistisk projekt - og det er ikke altid, man kommer langt med fornuft, når de skarpe og præcise diagnoser er foretaget. Sundhedsvidenskabelig forskning dokumenterer klart de negative konsekvenser ved overvægt, rygning og stoffer. Forskningen viser også, at mange i målgruppen ikke mangler bevidsthed eller savner adgang til viden om fordelene ved et sundere liv. Men ofte hjælper bevidsthed og gode råd bare ikke.
Spørgsmålet er, om ikke det samme gør sig gældende inden for vores brug af sociale medier? De fleste af os ved måske godt, at det er fjollet at bruge så meget tid på likehunting, at deltage i ligegyldige onlinedebatter, at hidse os så meget op over noget, vi under andre omstændigheder normalt ikke ville skænke en tanke.
Den irrationelle slagside
Der savner jeg undertiden Vincent Hendricks' bud på de individuelt psykologiske årsager til, hvorfor det irrationelle har så gode vilkår hos oplyste mennesker og i videnstunge miljøer. Hvad er det ved den offentlighed og de teknologier, som Hendricks beskriver, der overtrumfer fornuften? At dømme ud fra diverse småaggressive reaktioner på bogen på de sociale medier, "han er ikke på Facebook selv, så det kan han ikke udtale sig om", er der noget følelsesmæssigt meget vigtigt på spil i vores forhold til sociale medier.
Måske er det oplevelsen af altid at kunne blive hørt, måske følelsen af frihed fra fornuftige autoriteter, der gør, at vi elsker medierne på trods af deres mange negative konsekvenser? Måske er det afhængighedsskabende elementer i interfacet, der opererer under fornuften?
Man kan også godt blive i tvivl om bobleteoriens evne til at forudse. Kan vi være sikre på, at boblen springer, selv når vi nu er i besiddelse af fornuftens sylespidse egenskaber? Er en boble i virkeligheden ikke noget, man kun observerer, når det hele er for sent?
De spørgsmål kunne man håbe på, bliver genstand for næste undersøgelse i Vincent Hendricks' Center for Boblestudier!