NETCOMPANY

Stress blev fejet ind under gulvtæppet

Rene Mejer Lauritsen var ansat 5,5 år i konsulentforretningen hos Netcompany. Han peger på, at der var en masse gode muligheder i virksomheden, men at medarbejdernes arbejdsvilkår kunne svinge meget, da det afhang meget af den enkelte leder.

 

"Netcompany er et godt sted at starte for de fleste nyuddannede. Der er mange sociale aktiviteter, og man bliver hurtigt sammentømret med sit team. Samtidig får man ansvar fra dag ét. Men laver ikke noget pseudoarbejde, men får prøvet kræfter med rigtige kunder, og det er virkelig fedt.

En af ulemperne er, at det er et stort konsulenthus, og du skifter ofte fra projekt til projekt. Jeg har været på ti projekter, og det tager altid meget energi at lave et skift og sætte sig ind i en ny opgave og en ny branche.

Da der er mange projekter, kan det også været meget forskelligt, hvordan arbejdsmiljøet er – og min oplevelse er, at ledelsen ikke altid har et helt retvisende billede af, hvordan det egentlig går ude på projekterne.

En af ulemperne er, at det er et stort konsulenthus, og du skifter ofte fra projekt til projekt.

Det kommer meget an på din nærmeste leder og det projekt, du sidder på, om der er en god work-life-balance og fleksibilitet, eller om det er mere hårdt styret. Det er ikke unormalt med overarbejde, og det er desværre også almindeligt med stresssygemeldinger. Jeg spurgte på et tidspunkt en gruppe kolleger, og tre ud af fire havde haft stresssymptomer.

Jeg har også selv været ramt af stress. En af gangene oplevede jeg, at Netcompany var gode til at samle mig op, men en anden gang oplevede jeg desværre, at det blev fejet ind under gulvtæppet. Det kommer igen meget an på den enkelte leder.

Jeg kunne godt have ønsket mig, at man havde haft en snak om basale rettigheder. Nogle ting er aftalt i personalehåndbogen, men langt fra alt, og det er meget forskellige fra projekt til projekt – eksempelvis om rejsetid er en del af arbejdstiden eller ej.

Det er fantastisk, at der er så gode muligheder for at udvikle sig og lære en masse, men der er samtidig noget i kulturen og det høje arbejdspres, der ikke fordrer et godt arbejdsmiljø.

Jeg blev efter 5,5 år hos Netcompany afskediget i januar, men har efterfølgende fundet nyt arbejde hos en anden virksomhed."

Læs andre tidligere Netcompany-ansattes fortællinger her: Fem tidligere ansatte: Sådan er det at arbejde hos Netcompany

Læs interview med Netcompanys danske HR-chef – der understreger, at kritikken gør indtryk – her: HR-chef i Netcompany: "Vi kerer os om hinanden”

HVORDAN ER DIN HVERDAG I IT-BRANCHEN?


PROSAbladet vil gerne dele flere erfaringer fra ansatte i den danske it-branche.

Hvis du har lyst til at dele din historie, må du meget gerne skrive til redaktionen@prosabladet.dk.


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.