Techgiganternes monopol skal brydes oo, mener den amerikanske kongres. Foto: Shutterstock
I oktober 2020 offentliggjorde et særligt anti-monopoludvalg under den amerikanske kongres deres slutrapport, som over 450 sider kortlægger Googles, Amazons, Facebooks og Apples forretningspraksisser.
Den amerikanske kongres offentliggjorde i oktober 2020 en rapport, der kortlagde techgiganternes forretningspraksisser. Prosabladet har læst rapporten.
USA's kongres: Bryd techgiganterne op
Techgiganter under angreb
Sådan skader techmonopoler samfundet
Rapporten "Investigation of Competition in Digital Markets" konkluderer, at alle fire er alt for store, og at deres monopolagtige adfærd resulterer i mindre innovation, dyrere priser og dårligere kvalitet samt i krænkelse af brugernes privatliv og underminering af den frie presse og demokratiet.
I rapportens afsluttende kapitel fremsætter udvalgsmedlemmerne fra det demokratiske parti deres løsningsforslag. De fleste af dem sigter mod at genoplive den stærke amerikanske anti-monopollovgivning, der har ligget i dvale, siden det amerikanske svar på teleselskabet TDC, AT&T, blev splittet op i 1984.
Der skal nye boller på suppen. Her kan du læse fem af de væsentligste pointer fra rapporten.
En hovedgruppe af forslag i rapporten handler om at få giganterne til at opføre sig ordentligt. De må ikke misbruge den dominerende stilling, som de ofte har.
Google skal for eksempel holde sig fra at lancere hotelportaler eller shoppingportaler og udnytte deres kontrol over Google-søgningen til at holde konkurrenter nede.
De store må heller ikke bruge deres magt til at dumpe priserne og sælge med underskud for at tvinge konkurrenter i knæ.
En anden unode, som udvalget vil gøre op med, er de mange opkøb. Lovene skal strammes, så det bliver langt sværere for eksempelvis Facebook at købe en startup – særligt hvis startup’en er en potentiel konkurrent.
Men opkøb skal i det hele taget gøres langt vanskeligere, både af konkurrenter og leverandører. Og grænserne, for hvornår et opkøb skaber for meget markedskontrol, skal være klare. 30 procent af markedet skal være det maksimum, siger udvalget.
Udvalget siger det ikke direkte, men når man læser rapporten, står det klart, at politikerne har set sig gal på Amazon, Apple og Google. Amazon udnytter, at de ved alt, hvad der foregår på deres egen platform, til at udspionere, kopiere og underbyde almindelige butikker. Omtrent det samme gør Apple og Google i deres respektive app stores. Her er det bare app-udviklere, det går ud over.
Den adfærd skal gøres ulovlig, siger udvalget. Techgiganterne må vælge mellem enten at drive markedspladsen eller sælge på den. Og hvis den gør begge ting, skal den kunne splittes op, ligesom AT&T.
Så må virksomheden vælge, om den vil tilbyde apps eller en app store, som apps sælges i. Om den vil være købmand, eller nøjes med at drive handelsportalen.
I det hele taget skal det ikke være tilladt at tage kontrol over værdikæden – markedsplads eller ej. Også her er rapporten kritisk overfor blandt andet Amazon, der mere eller mindre tvinger butikkerne på Amazon til også at bruge Amazon til at lagerføre, pakke og distribuere de varer, som kunderne køber. Amazon må vælge, hvad den vil: Være indkøbscenter, lager eller postbud.
Facebook, Google, Amazon og Apple låser alle deres brugere og kunder inde i deres platforme. Eller forsøger i hvert fald at gøre det så svært som muligt for dem at gå. Facebook-brugere kan for eksempel ikke tage deres venneliste med til nye sociale netværk. Ligesom det er forbudt for butikker på Amazon at sælge gennem Amazons konkurrenter.
For at gøre op med den slags lukke-inde tricks, foreslår rapporten et sæt fine teknologisk funderede indsatser: Interoperationalitet og dataportabilitet.
Dataportablitet kender vi fra GDPR, der siger, at du har ret til at få udleveret alle de personlige data, som virksomheder tracker om dig – som for eksempel din venneliste. Og i rapporten forstår man, at det ikke er nok med en flad pdf-fil (som GDPR begrædeligt nok har sagt OK for). Der skal et API eller lignende til.
Interoperationalitet er lidt det samme. Her åbnes der for, at fremmede tjenester kan kalde hinandens funktionalitet.
Google og Facebook lægger i dag beslag på en meget stor del af de mange rare annoncekroner, som i gamle dage gik til avishuse og tv-stationer. Blandt andet ved at have overtaget en stor del af mediernes nyhedsdistribution og den tilhørende annonceindtjening samt ved at udnytte, at det enkelte medie er småt og afhængig af trafikken fra techgiganterne, og derfor står i en meget svær forhandlingsposition.
Det skal der laves om på, foreslår rapporten, ved at tillade, at medierne går sammen og forhandler med én stemme med de store. Gamle medier, foren jer, synes budskabet at være.
Hele denne badulje af forslag til ny lovgivning handler i sagens natur om amerikansk jura. Det betyder ikke, at de ikke er interessante for os i Danmark. For USA’s techgiganter er også vores techgiganter, og regulering, der rammer dem, hjælper også os.
Om rapportens mange anbefalinger så nogensinde bliver til noget, er et andet spørgsmål. Demokraterne bag rapporten håber på at kunne have love klar allerede næste år. Måske får de ret. Hvis demokraterne vinder præsidentvalget den 3. november, vil de kunne give den gas. Særligt hvis de både får flertal i begge kongressens huse og samtidig får Joe Biden som præsident.
