portrætbillede

Foto: Lars Bertelsen

delegeretforsamling

Genvalg til PROSAs formandskab

Der var ingen modkandidater, da Niels Bertelsen blev genvalgt som formand for PROSA på årets delegeretforsamling. Men både formand og de små 70 fremmødte medlemmer understregede vigtigheden af, at PROSA sætter et generationsskifte i gang, så nye kræfter kan komme til.

– Jeg trækker mig gerne, hvis der kommer en kvalificeret kandidat, sagde Niels Bertelsen, da han på PROSAs delegeretforsamling midt i november stillede op til yderligere to år i formandsstolen.

En stol han har siddet i siden 2008.
– Jeg holder ikke evigt, og jeg ser gerne et generationsskifte. Så jeg opfordrer alle til at tænke over, hvordan vi kan organisere os, så vi kan tiltrække nye kvalificerede folk, der gerne vil tage del i det politiske foreningsarbejde, sagde han.

Fra talerstolen kunne formanden, der fylder 58 år i januar, kigge ned på det eneste ottemandsbord i den store konferencesal, der var markeret med et rødt og hvidt PROSA/STUD-skilt. Markant færre studerende end tidligere år var mødt op for at være med til at vælge formandskab og udstikke PROSAs politiske kurs for de næste to år.
– Vi nærmer 11.000 betalende medlemmer, hvilket er det højeste antal nogensinde i PROSA. Vi er faktisk gode til at tiltrække unge medlemmer, men vi er også gode til at tabe dem igen. Faktisk forlader 25 procent os igen inden for det første år, når de begynder at betale kontingent, sagde Niels Bertelsen i sin beretning.

Jeg holder ikke evigt, og jeg ser gerne et generationsskifte
- Niels Bertelsen, formand i PROSA

61-årige Hanne Lykke Jespersen pointerede også sin villighed til at trække sig, hvis yngre kræfter ville til, da hun bad forsamlingen om at genvælge hende til organisatorisk næstformand.

Da ingen af dem blev mødt af modkandidater, blev der afholdt en tillidsafstemning til formandskabet.

55 delegerede viste Niels Bertelsen tillid, fire udtrykte mistillid og fire undlod at stemme. Hanne Lykke Jespersen fik udvist tillid fra 50 delegerede, mens otte udtrykte mistillid. Også her undlod fire at stemme. Morten Gejl blev valgt som hovedkasserer, mens Jan Irgens fortsætter som politisk næstformand.

Ordentlig debattone

Der var genvalg til tre siddende forbundssekretærer, nemlig Morten Rønne, Henrik Jakobsen og Carsten Larsen.

Både Vidir Gudmundsson og Mikkel Nonbo, der blev valgt som forbundssekretærer på sidste delegeretforsamling, har i mellemtiden forladt deres stillinger, og det gav nyvalg til Bjørn Vitoft, der oprindeligt er uddannet netværkstekniker og elektronikmekaniker med en fortid i KTAS/TDC.
– At to unge forbundssekretærer forlader os, ser jeg som et symptom, sagde tidligere formand Peter Ussing under en debat om, hvorvidt der til tider hersker en hård debattone i de politiske udvalg.

En tone, der kan skræmme både unge og gamle væk.

Kontingent

Delegeretforsamlingen besluttede at fastholde kontingentet. Et fuldt medlemskab lyder fremover på 399 kroner. Selve kontingentet udgør 354 kroner. Derudover betaler man 25 kroner til sin lokalafdeling, 10 kroner til konfliktfonden og 10 kroner til advokatfonden.  

Hovedbestyrelsen fremsatte derfor et forslag til et sæt retningslinjer for god tone. ”Udvalgets medlemmer og medarbejdere skal medvirke til en god og sober debatkultur, hvor eventuelle uenigheder ikke udtrykkes i personangreb, ringeagtsytringer eller grov tale, ligesom aggressiv eller truende adfærd ikke er tilladt”. Forslaget blev vedtaget med overvældende flertal.

Flere gik på talerstolen og pegede på det både mentale og arbejdsmæssige tigerspring, der er fra at være frivillig aktiv i en bestyrelse eller et udvalg og så til et lønnet fuldtidsjob som eksempelvis forbundssekretær endsige formand. De delegerede lovede derfor hinanden at bruge den kommende periode til at finde ud af, hvor man som organisation kan blive bedre til at forberede interesserede kandidater på, hvad der venter og i det hele taget gøre den overgang mere lempelig.

Generationsskifte

Heldigvis er der noget at bygge på, for de fremmødte studerende ville gerne engagere sig i foreningsarbejdet. Det viste sig, da forsamlingen skulle vælge fem medlemmer til hovedbestyrelsen.

Inden afstemningen gik i gang, var der først seks kandidater. To af dem var fra PROSA/STUD. Det fik Jesper Kjær fra PROSA/VEST til at trække sit kandidatur.
– Jeg ønsker ikke at stille mig i vejen for, at STUD får sine to kandidater i HB, sagde han og blev i stedet valgt til 1. suppleant.

Den gestus fik et af de nyvalgte STUD HB-medlemmer, Sven Uhrenholdt Frenzel, til at gå på talerstolen med et løfte:
– PROSA er sindssygt vigtig. Vi giver de studerende gratis medlemskab, men det er ikke nok til, at de kommer og er aktive. Jeg vil gerne være med til at løfte generationsskiftet, og når jeg står foran jer igen om to år, så beder jeg jer om at vurdere mig på, hvad jeg fik til at ske.


Læs også...

Ifølge mediet the Independent steg antallet af internetbruge og skærmtiden i 2024. Mediet har samlet en oversigt over vigtige data omkring skærmtid,…

PROSAs technørd og legebarn, forbundssekretær Mirza Cirkinagic, har fulgt nyhedsstrømmen fra techindustrien tæt hen over sommeren. ”Det har været en…

Platformen Hilfr har indgået en ny overenskomst med 3F, hvor der bliver sat krav til arbejdspladsens brug af kunstig intelligens.

HackYourFuture har startet et data analytics-hold, som bliver undervist i PROSA's lokaler. Målet er, at flere flygtninge og indvandrere skal ind på…

It-folk har noget, som alle andre burde misunde dem: Fællesskaber. Jeg har aldrig mødt samme grad af små og store tætte netværk, der knopskyder i alle…

Verdens største it-forretningssystem, SAP, står foran en stor opgradering. Det kommer til at påvirke mange virksomheder og statslige organisationer.…

Der er mange særlige kulturfænomener i it og tech-verdenen – helt særlig er graden af og udsmykningen af laptops med vinylstickers.

"Man kan frygte, at AI-hypen er en undskyldning for at udskyde og aflyse grøn omstilling." Forbundssekretær i PROSA og it-nørd, Henrik Jacobsen, gør…

Trusselsniveauet har langt oversteget skalaerne og kapaciteten er langt over, hvad almindelige danske virksomheder har til rådighed. Det fortæller…

Sherry og Goran lavede et hobby-projekt med syntetisk data til en konference. Projektet var så godt, at de netop har kastet sig ud i start-up-livet…