Billede af Apple-logo

Foto: Ritzau Scanpix

privatliv

NGO’ere: Apple på glatis

Apples initiativ mod seksuelt misbrug af børn mødes med kritik fra mere end 90 NGO'ere.

Mere end 90 NGO’ere har offentliggjort et åbent brev, hvori de tilskynder Apple til at opgive selskabets planer om at scanne børns iPhone-beskeder for nøgenhed og voksnes telefoner for billeder af sexmisbrug af børn.

Også selvom Apple har annonceret det som værktøj i kampen mod billeder, der involverer seksuelt misbrug af børn.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

”Selvom intentionen af disse tiltag er at beskytte børn og reducere spredningen af materiale med sexmisbrug af børn, så er vi bekymrede for, at tiltagene vil ramme ytringsfriheden, true folks privatliv og sikkerhed, samt have voldsomme konsekvenser for mange børn,” lyder det i brevet.

Det er så skuffende og foruroligende, at Apple gør det her
- Åbent brev til Apple fra over 90 NGO'ere

Brevet beskrives som den til dato største kampagne mod et krypteringstiltag hos en enkelt virksomhed.

Det er det amerikanske nonprofit Center for Democracy & Technology (CDT), der har taget initiativet.
"Det er så skuffende og foruroligende, at Apple gør det her, for Apple har ellers være en stærk allieret, når det kom til at forsvare kryptering," siger Sharon Bradford Franklin fra CDT's Security & Surveillance Project.

Bryder med end-to-end kryptering

Selvom de fleste indvendinger indtil nu har været over Apples bebudede scanning af billeder, så peger underskriverne af brevet også på en ændring i iMessage, der vil betyde, at telefonen vil forsøge at identificere og sløre nøgenhed i børns beskeder og kun lade dem se billederne, hvis forældrene bliver notificeret.

Underskriverne mener, at dette skridt vil kunne skade børn i intolerante familier eller dem, der søger efter undervisningsmateriale.

Blandt andre American Civil Liberties Union, Electronic Frontier Foundation, Access Now, Privacy International og Tor Project er underskrivere, og de peger på, at de proklamerede ændringerne i iPhone-telefonerne vil bryde end-to-end krypteringen for iMessage, hvilket Apple har forsvaret med næb og kløer i andre sammenhænge.

Når denne bagdør først er bygget ind i telefonerne, vil regeringerne kunne tvinge Apple til at forlænge notifikationen til andre konti og spore billeder, der er anstødelige af andre årsager end at være seksuelt eksplicitte, står der i brevet.


Læs også...

Ifølge mediet the Independent steg antallet af internetbruge og skærmtiden i 2024. Mediet har samlet en oversigt over vigtige data omkring skærmtid,…

PROSAs technørd og legebarn, forbundssekretær Mirza Cirkinagic, har fulgt nyhedsstrømmen fra techindustrien tæt hen over sommeren. ”Det har været en…

Platformen Hilfr har indgået en ny overenskomst med 3F, hvor der bliver sat krav til arbejdspladsens brug af kunstig intelligens.

HackYourFuture har startet et data analytics-hold, som bliver undervist i PROSA's lokaler. Målet er, at flere flygtninge og indvandrere skal ind på…

It-folk har noget, som alle andre burde misunde dem: Fællesskaber. Jeg har aldrig mødt samme grad af små og store tætte netværk, der knopskyder i alle…

Verdens største it-forretningssystem, SAP, står foran en stor opgradering. Det kommer til at påvirke mange virksomheder og statslige organisationer.…

Der er mange særlige kulturfænomener i it og tech-verdenen – helt særlig er graden af og udsmykningen af laptops med vinylstickers.

"Man kan frygte, at AI-hypen er en undskyldning for at udskyde og aflyse grøn omstilling." Forbundssekretær i PROSA og it-nørd, Henrik Jacobsen, gør…

Trusselsniveauet har langt oversteget skalaerne og kapaciteten er langt over, hvad almindelige danske virksomheder har til rådighed. Det fortæller…

Sherry og Goran lavede et hobby-projekt med syntetisk data til en konference. Projektet var så godt, at de netop har kastet sig ud i start-up-livet…