personprofilering

Amazon- og Google-patenter vil belure hjemmet

Et par relativt nye patentansøgninger fra Amazon og Google er dukket frem af glemslen hos det amerikanske patentkontor.

I disse profileringstider, hvor Facebook/Cambridge Analytica-historien stadig rumler i medierne, er det måske ikke så overraskende, at et par relativt nye patentansøgninger fra Amazon og Google er dukket frem af glemslen hos det amerikanske patentkontor. 

I Amazons patentansøgning fra november 2017 og Googles ditto fra september 2016 går tech-giganterne lidt længere ned ad personprofileringsstien, end Mark Zuckerberg formentlig vil gøre i fuld offentlighed i den kommende tid.

Patentansøgningerne giver mulighed for at opbygge personprofiler baseret på lyd og billeder optaget ved hjælp af laptops, tablets og andet elektronisk udstyr, eksempelvis Amazons Alexa og Googles Home. I patentansøgningerne beskrives, hvordan elektronisk udstyr kan lytte med på konversationer i et rum i realtid og analysere sig frem til de tilstedeværende personers ønsker og interesser.

I Amazons patentansøgning refereres til ”voice sniffer-algoritmer”, som kan opbygge profiler af de samtalende parter, baseret på bestemte nøgleord som ”prefer” eller ”hate”, der indikerer interessen for bestemte produkter eller ting.

Som det ses på tegningen fra Amazons patentansøgning, er det ikke kun den registrerede brugers ønsker og præferencer, der registreres, men også besøgende i hjemmet, der kan identificeres ved hjælp af et navn eller andet.

I Googles patentansøgning, som har titlen ”Privacy-aware personalized content for the smart home”, beskrives, hvordan billeder og lyd fra et hjem kan anvendes til at bestemme sundhedstilstanden og humøret hos beboerne.

Det lyder måske som grænseoverskridende privatlivssnageri, men som eksempelvis Fossbytes.com skriver – lettere naivt? - så kan den slags teknologisk innovation også være med til at gøre livet lettere for brugerne. Fossbytes gør også opmærksom på, at tech-virksomheder ansøger om et hav af patenter, og det er langtfra alle patentansøgninger, der bliver implementeret i et produkt.

Vi får se ...

Du kan se Amazons patentansøgning her: kortlink.dk/tmdk og Googles her

http://kortlink.dk/tmdm

Læs også...

Lønnen steg mere for PROSA-medlemmer i 2023 end i den øvrige branche. Det viser den nyeste lønstatistik fra 2024.

"It-folk er eftertragtede og en…

Gustav, Valdemar og Julie elsker at game, og de får lov til at dyrke deres passion hver eneste dag – de går nemlig på game design-linjen på Københavns…

Simon og Danni er to af de it-sikkerhedsfolk, som hver dag sidder og kæmper mod hackerne. De kan kalde på Supermand og Catwoman, når der sker noget…

Kønsfordelingen er skæv i it-branchen, men hvorfor er det overhovedet et problem? Og hvordan er vi havnet her? Rikke Kristine Østergaard har en…

Kunstig intelligens gnaver sig med lynets hast ind i it-sikkerhedsbranchen – og det giver både muligheder og udfordringer, påpeger Jacob Herbst fra…

Hvis det offentlige bøjer sig så meget for tech-giganterne, at de ligefrem vil gøre det ulovlige lovligt, så er en vigtig beskyttelse af os alle…

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…

Hvis du er blevet sagt op eller selv har valgt at fratræde en stilling, så har du mulighed for at få fri med løn til den nødvendige jobsøgning og til…

Uddannelse i it-arkitektur samler programmering, design og forretningsforståelse under en paraply. Den er skræddersyet til mange virksomheders krav og…