Glohedt arbejdsmarked
ARBEJDSLIV

Et glohedt jobmarked er ved at køle af

Der er en svag stigning i ledigheden blandt PROSAs medlemmer sammenlignet med sidste år. "Vi har stadig meget lav ledighed, og virksomheder som hungrer efter it-specialister. Men vi ser også en tendens, hvor en del virksomheder er ude i fyringsrunder," fortæller Michael Tøttrup, afdelingsleder i PROSA.

 

Bruttoledigheden blandt PROSAs medlemmer steg en anelse fra 2,68 procent sidste år og til 2,94 procent op til sommerferien i år.

Tallene viser, at der stadig er tæt på fuld beskæftigelse og stor efterspørgsel på it-professionelle, men ifølge Michael Tøttrup, afdelingsleder i PROSA viser de en tendens.

- Vi er på vej fra et arbejdsmarked, der har været rødglødende længe til nu at opleve mere tempererede tilstande. Vi ser virksomheder, der skærer til, og vi har også set flere eksempler på massefyringer, som hos spil­udviklervirksomheden Kiloo. Og det ligner en trend, desværre, fastslår Michael Tøttrup.

Krig, Ai og digitalisering

Han har 30 års erfaring med at følge udviklingen på jobmarkedet for it-professionelle tæt, og mener ikke, der er en sammenlignelig periode med nu.

- Vi mærker og kommer nok til at mærke en afmatning efter flere år med massive investeringer og vækst. Der er en naturlig konsekvens af forskellige kriser som krig i Ukraine og høj inflation. Dertil kommer hele usikkerhedsfaktoren om Ai, og hvad det betyder for jobmarkedet fremover, siger Michael Tøttrup.

Han fortsætter:

- Men modsat tidligere kriser har it-professionelle i dag en helt central og uundværlig rolle for det digitaliserede samfund og for virksomheders drift og udvikling. Vi er simpelthen en del af fundamentet. Det betyder, at vi ikke længere er så konjunkturfølsomme, som tidligere.
 

Ai-bølgen trækker mest

Alligevel påpeger Michael Tøttrup, at forandringerne nok vil kunne mærkes.

- Det bliver et mere kræsent og selektivt arbejdsmarked. Der er fortsat stor efterspørgsel, særligt på uddannede inden for machinelearning, Python og softwareudvikling, som netop kobler sig på Ai-bølgen. Men virksomhederne vil alligevel være mere forsigtige, siger han.
 

Husk vejledning

Derfor er karrierevejledning og kompetenceudvikling også centralt, især for de nye dimittender, fastslår Michael Tøttrup.

- Det er vigtigt, for deres egen karrieres skyld og for kontraktforhandling, at de netop gør brug af PROSAs eksperter, så de får foretaget de rette og vigtige valg, og samtidig får hjælp til ansættelseskontrakter med videre. Kontakt os, så vi kan hjælpe. Det er et arbejdsmarked under forandring, siger han.


Læs også...

Lønnen steg mere for PROSA-medlemmer i 2023 end i den øvrige branche. Det viser den nyeste lønstatistik fra 2024.

"It-folk er eftertragtede og en…

Gustav, Valdemar og Julie elsker at game, og de får lov til at dyrke deres passion hver eneste dag – de går nemlig på game design-linjen på Københavns…

Simon og Danni er to af de it-sikkerhedsfolk, som hver dag sidder og kæmper mod hackerne. De kan kalde på Supermand og Catwoman, når der sker noget…

Kønsfordelingen er skæv i it-branchen, men hvorfor er det overhovedet et problem? Og hvordan er vi havnet her? Rikke Kristine Østergaard har en…

Kunstig intelligens gnaver sig med lynets hast ind i it-sikkerhedsbranchen – og det giver både muligheder og udfordringer, påpeger Jacob Herbst fra…

Hvis det offentlige bøjer sig så meget for tech-giganterne, at de ligefrem vil gøre det ulovlige lovligt, så er en vigtig beskyttelse af os alle…

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…

Hvis du er blevet sagt op eller selv har valgt at fratræde en stilling, så har du mulighed for at få fri med løn til den nødvendige jobsøgning og til…

Uddannelse i it-arkitektur samler programmering, design og forretningsforståelse under en paraply. Den er skræddersyet til mange virksomheders krav og…