Boganmeldelse

40 års erfaring skal inspirere fremtidens arbejdsliv

Hvad giver mening i arbejdslivet, og hvad vækker frustrationer? Det har to sociologer og en ledelseskonsulent sat sig for at undersøge. Resultatet kan læse i bogen ’Arbejdet forstået baglæns’, hvor også it-folk er repræsenteret.

Kan man lære noget af at få 128 mennesker fra 12 forskellige faggrupper – herunder it-professionelle – til se tilbage på 40 års arbejdsliv? Det mener de tre forskere, der på baggrund af interview med blandt andre 13 pensionerede PROSA-medlemmer har skrevet bogen ’Arbejdet forstået baglæns’. En bog, som de håber, vil være et kvalificeret indspark i debatten om, hvad et godt arbejdsliv er.

Pionerånd

De interviewede it-folk var alle en del af den helt nye fagdannelse, der opstod med indførelsen af elektronisk databehandling. Flere var med, da Regnecentralen og Datacentralen opstod. Andre, da finanssektoren tog de første spæde EDB-skridt.

Bogoplysinger:

Titel: ’Arbejdet forstået baglæns – erfaringer fra 40 års arbejdsliv'
Forfattere: Mads Christoffersen, Lisbet Theilgaard og Niels Møller
Omfang: 293 sider
Pris: 249 kroner (vejledende)
Forlag: Frydenlund
Se mere på arbejdets­mening.dk 

”Jeg begyndte på et datacenter i 70’erne, som var helt nyt. Jeg blev ansat uden nogen som helst erfaringer med EDB, for min baggrund var et medicinstudium. Men når man havde vist, at man havde styr på et område, begyndte man at lave noget inden for et nyt felt. Gennemsnitsalderen var 26 år. Det var fest og farver over det hele”, fortæller en af it-folkene om it-fagets begyndelse.

Organisationskulturen var åben, uformel og samarbejdsorienteret.
”Der har været meget lidt hierarki og meget arbejde i teams og grupper. Det var først 2-3 år, før jeg holdt op, at jeg mødte kravet om en titel. Med få undtagelser har vi altid hjulpet hinanden. For mig er det værdifuldt, at man kan få idéer i gruppen og diskutere løsningerne”, lyder det fra en af it-folkene.

Tøjlerne strammes

Men de oplevede også de fusioner, opkøb og fyringer, som it-branchen gennemgik. Det blev normen at lancere ufærdige systemer og fejlrette hen ad vejen i stedet for at lancere gennemtestede systemer. Især indførelsen af strammere ledelsessystemer svækkede med tiden begejstringen, viser it-folkenes citater:
”Jeg blev engang kaldt ind til en samtale med min chef om min effektivitet. Hun kunne se på tallene, at jeg lavede for få fejlretninger i forhold til mine kollegaer. Jeg forklarede hende, at man skulle se på antallet af færdige moduler, som var testet for fejl, for at få noget meningsfuldt ud af det. Tit kan cheferne, der er usikre i jobbet, forlange endnu flere mere eller mindre meningsløse målinger”.

Dårlig ledelse

Overordnet konkluderer forfatterne, at gode kollegaer og sociale relationer samt muligheden for at udvikle sig fagligt og have kontrol over sine arbejdsvilkår er elementer, der har gjort arbejdet meningsfyldt for de interviewede. Den mest bemærkelsesværdige forandring hen over tid har handlet om ledelse.
”God ledelse var efterspurgt, men relativt sjælden. Dårlig ledelse var klart dominerende i mange beretninger. Faktisk var dårlig ledelse det hyppigst nævnte aspekt, når man spurgte til, hvad der har givet arbejdet sine negative sider”, lyder det i bogens konklusion.

Og selv om der i bogen skues tilbage, er der et fremadrettet budskab, understregede en af forfatterne, kultursociolog Mads Christoffersen, til A4 Arbejdsliv, da bogen blev udgivet:
”68-generationens erfaring er blandt andet, at vi skal tilbage til de friere former og fladere hierarkier og tilbage til en mere begavet, inkluderende og livsorienteret ledelsesindsats”.

"Find dig ikke i ringe chefer”

Giver det mening at skue tilbage, som bogen har gjort?
– Vi bliver altid klogere af at forstå og reflektere over historien. Jeg mener, at der er mange ting, der gentager sig selv over tid, og hvor historien kan hjælpe os med at forstå, hvad konsekvenserne bliver. På den måde tror jeg, at historien hjælper os alle med at forstå mulige scenarier for, hvordan fremtiden former sig. Det kaldes også erfaring. Bogen beskriver de forskellige faggruppers erfaringer i deres arbejdsliv – og det kan vi selvfølgelig lære af.

Hvilke konklusioner bider du mærke i?
– Konklusionen om overgangen fra den medinddragende ledelse til den systemdrevne ledelse er utrolig interessant. Min egen konklusion er, at den generelle udvikling over mod mere autokratiske ledelsesformer på mange måder har været skadelig for både arbejdsmiljø, motivation og kvalitet. Og at vi som faglig organisation skal arbejde mod denne udvikling. Pointen om, at gode kollegaer er yderst vigtige, er vel ikke ny eller overraskende – men det er stadig rigtigt.

Hvad falder ellers i øjnene?
– De særlige forhold omkring it-faglig ledelse, hvor medarbejderne ofte er dygtigere end lederne. Det giver nogle muligheder, men også et stort ansvar, hvis man udnytter denne frihed. Jeg har set eksempler på it-specialister, der har lyttet så lidt på vandrørene, at de traf de helt forkerte beslutninger. Visse tekniske beslutninger, som kan se simple ud, kan have store langsigtede, strategiske konsekvenser for virksomheden. Det er vigtigt at få sat ord på konsekvenserne af de arkitektur- og designbeslutninger, vi træffer.

Hvilke råd har du til de unge it-folk?
– De skal være opmærksomme på, at den ledelse, der er i virksomheden, kan have stor indflydelse på både deres faglige trivsel og deres velbefindende. Det er vigtigt at have nok selvtillid til at sige ledelsen imod. Og til om muligt at skifte job, hvis deres arbejdsforhold er for ringe.

Hvilken eftertanke sidder du med efter at have læst bogen?
– Jeg tror, at fagforeningerne har interesseret sig for lidt for ledelsesspørgsmålet i Danmark. Det har ligesom været et dogme, at ledelsen har ledelsesretten. Det tror jeg, vi skulle have anfægtet mere. Og så skal vi gøre det mere klart for vores medlemmer, at de kan blive nødt til at stemme med fødderne, hvis ledelsen er rigtig dårlig.
 


Læs også...

Blot 13-årige Willis Gibson med gamernavnet Blue Scuti blev den første til at nå ”Kill screen” i Tetris. Det var han dog kun ene om i få dage. Kort…

To år inde i den russiske invasion kæmper it-professionelle stadig med at få en hverdag til at hænge sammen mellem strømafbrydelser og bomberegn. De…

Coding Pirates fylder 10 år den 28. februar. Græsrodsorganisationen har afdelinger i hele landet, hvor børn og unge leger og lærer sig til…

Liliia Sitailo er ukrainer og arbejder i den danske spilbranche i København. Hun tror, at Ukraine nok skal klare sig, men at det vil tage lang tid.…

UGE 7: OpenAI stempler ind i kampen om at generere videoer fra tekst – nu på 60 sekunder – danske it-investeringer for 100.000.000.000 kroner,…

25-årige Sarah oplevede enkelte tilfælde af hyggesexisme, som en af blot en håndfuld kvinder på datamatikeruddannelsen. Det krævede ben i næsen, og…

Potentialer i stedet for problematisering. Sådan lyder tilgangen fra Marie Bjerre til rollen som digitaliseringsminister efter to ufrivillige uger på…

Politiet i England går længere end de fleste andre vestlige lande, når det handler om brugen af kameraovervågning og live ansigtsgenkendelse.

Tre ud af fire it-specialister er i løbet af det seneste år blevet kontaktet mindst en gang af en headhunter eller en virksomhed med et jobtilbud,…

Det kan være en stor mundfuld at stå midt i en masseafskedigelse på ens arbejdsplads, og det kan medføre en masse usikkerhed for den enkelte…