Læserpanel

"At fordybe sig er et arbejde"

Det er ikke let at finde plads til fordybelse i et hektisk arbejdsliv. Fem it-professionelle fortæller, hvordan de trods alt forsøger at finde roen, så de komplicerede opgaver kan løses bedst muligt.

Hjemme kan jeg komme i dybden

”Hvis jeg ikke arbejder hjemme, er mangel på fordybelse et problem. Jeg bliver ofte afbrudt af mine kolleger. Jeg har været her i ti år, så jeg er én, man går til. Hver uge arbejder jeg hjemme mindst to dage.

Tema:

Denne artikel er en del af et tema om fordybelse på arbejdspladsen:

Ro på
Pulsen falder
At fordybe sig er et arbejde
Stille: Vi arbejder

Da corona kom, fik vi Teams op at køre på 48 timer, så nu kan man sidde hjemme og give support. Nogle chefer vil have, at du kommer ind og sidder på Amager, men det er godnat, når vi alligevel hjælper kunderne over telefon.

Hvis min chef pludselig kom og sagde, at jeg ikke kunne arbejde hjemme mere, ville jeg spørge mig selv, om jeg skulle søge et andet sted hen.

Jeg arbejder med komplicerede løsninger, men har også rådgivende funktioner, hvor jeg er nødt til at gå i dybden med eksempelvis at analysere leverandører og anbefale løsninger til brugerne. Hjemme kan jeg komme i dybden, og det fungerer fint. Jeg har fastlagt min frokost, og hvornår jeg tager en pause væk fra skærmene og går en tur i skoven med hunden”.

Støj påvirker produktiviteten

”Jeg har prøvet lidt af det hele: Enkeltmandskontor. 40 mennesker i et rum. Det påvirker helt klart ens produktivitet at være i et storrumskontor.

Her hvor jeg er nu, har vi så meget plads, at jeg bare kan gå ind i et lokale for mig selv, hvis jeg skal koncentrere mig. Jeg sidder og skal lave et interface lige nu, og vi har ikke nogen umiddelbar fast deadline. Jeg står helt selv for det. Vi forventes bare at melde ud, hvis der er nogen problemer. Vi sidder et team på seks mand plus to-tre andre i et storrumskontor med overskydende plads, og mine andre kolleger sidder i andre kontorer. Der kan vi sagtens være forholdsvis stille, og vi har alle sammen støjreducerende hovedtelefoner. Problemet er udstyret. Vi har ikke dockingstationer rundtomkring, så man skal flytte på alt sit habengut.

Men hvis man har en længere periode, hvor man gerne vil koncentrere sig, så gør man bare det. Jeg arbejder ikke hjemme. Chefen har det sådan, at han helst ikke vil have hjemmearbejde. Men der er meget personalepleje. Vi går eksempelvis ofte en tur sammen ud i naturen”.

Corona ændrede vores vaner

”Før corona sad vi 25 mennesker sammen i et storrumskontor lige op og ned ad helpdesk. Det gav ikke meget ro til fordybelse, og APV’erne var i bund. Corona ændrede vores vaner, og i dag arbejder jeg fra basen i Aarhus et par dage om ugen og resten af dagene hjemmefra. Det er dejligt at kunne arbejde hjemme. Jeg sparer næsten to timers transport om dagen, får lavet mere og savner ikke det sociale samvær. Vi er nok en afdeling med en del introverte nørdtyper.

Den sidste APV, vi lavede, var supergod. Vi har kunnet tage skærme og tastaturer med hjem, så det fungerer fint, og vi it-folk har jo selvfølgelig et ordentligt skrivebord og tilhørende stol derhjemme.

Problemet er, at der er kommet de der underlige regler om, at arbejdsgiveren har et større ansvar for hjemmearbejdspladsen, hvis man arbejder hjemme mere end to dage om ugen. Det gør, at direktionen helst ikke vil have, at vi arbejder for meget hjemmefra. Men jeg vil gerne blive ved, så længe jeg kan, for det fungerer”.

Jeg skal være tilgængelig

”Mangel på mulighed for fordybelse er et problem for mig. Det handler om afbrydelser og støj. For det første sidder jeg i et kontor med fem-seks andre mennesker. Mit skrivebord står i hjørnet, lige når man kommer ind i lokalet. Så der er mange, som går forbi. For det andet er der ikke rigtig nogen kolleger med samme anciennitet som mig, så jeg er den, som folk hiver fat i. Jeg bruger hovedtelefoner, men det er alligevel en udfordring.

Jeg kan bedst lide at arbejde på kontoret, for jeg sætter pris på adskillelsen mellem arbejde og privatliv, og hvis jeg arbejder hjemme, bliver jeg bare forstyrret af familien.

Jeg arbejder projektorienteret, og der er ofte en del at sætte sig ind i. Større strukturer, som jeg skal have overblik over. I kortere perioder ad gangen kan jeg trække mig og gå ind i et mødelokale eller et lånekontor. Men jeg skal stadigvæk være til rådighed, hvis der er kritiske problemer. Min chef er klar over udfordringen og prøver at skærme mig. Men han har også brug for at stille mig spørgsmål.

Mit råd vil være at give udtryk for dine behov. Andre kan ikke gætte, hvad man har brug for.”

Hårdt at komme ind i zonen

”Som det er i dag, er mangel på fordybelse ikke noget problem for mig, især fordi jeg kan bruge mit eget kontor hjemme.

Jeg har været hos kunder, som sidder i storrumskontorer, hvor man må spørge: Ved indretningsarkitekten overhovedet, hvad man laver, når man arbejder som udvikler? Og hvor meget man har brug for at koncentrere sig? Det er helt klart, at jeg får et bedre resultat, hvis jeg får lov til at gå i dybden. Hvis jeg sidder og laver et dokument eller noget undervisningsmateriale, kan jeg mærke, at det bliver højere kvalitet, og det kommer til at hænge bedre sammen.

Udfordringen kan så være, at det nogle gange er hårdt at komme ind i zonen. Så får man lige den idé, at man også skal huske at købe agurk. Og sølvpapir. At fordybe sig er et arbejde”.