Første bølge

Da coronakrisen for alvor viste tænder, og statsministeren i midten af marts lukkede landet ned, begyndte telefonerne at gløde hos PROSAs hjemmearbejdende jurister.
– Vi hørte først og fremmest fra medlemmer, der var blevet sat ned i løn eller havde mistet jobbet. Og vi har haft rigtig mange henvendelser, siger næstformand i PROSA, Hanne Lykke Jespersen.

Men hun tilføjer i samme åndedrag:
– Men der er jo ingen, der lige ringer ind og fortæller, at de ikke er sat ned i løn, eller at de ikke er blevet afskediget.

Derfor er der en risiko for, at omfanget af krisen vil komme til virke voldsommere inde i PROSA, end det måske faktisk er ude i it-branchen, pointerer hun.
– Det billede, der tegnede sig, var simpelthen markant nok til, at vi havde brug for nærmere at undersøge, hvor store konsekvenser krisen egentligt har for vores medlemmer, siger Hanne Lykke Jespersen.

Forsigtig optimist

Derfor udsendte PROSA i april et spørgeskema til samtlige medlemmer. 2.039 it-professionelle svarede. 83 procent af dem er privatansatte.

Næsten halvdelen af dem oplyser, at deres virksomhed har fået en dårligere økonomi på grund af krisen. Dykker man ned i tallene, kan man se, at 18,9 procent har oplevet afskedigelser på deres arbejdsplads, og på de fyringsramte arbejdspladser er der i gennnemsnit afskediget 12 procent.
– Hvis vi antager, at de tal er repræsentative for alle vores medlemmer, betyder det med en lang række forbehold, at cirka 200 medlemmer har mistet jobbet under krisen. Dermed ser der ud til at være færre afskedigede end først antaget, siger Hanne Lykke Jespersen.

Hun hæfter sig samtidig ved, at der stadig bliver slået it-stillinger op.
– Juristerne får stadig rigtig mange kontrakter til gennemsyn – overraskende mange faktisk. Så der er stadig job at få, siger hun.

I det hele taget glæder hun sig over, at medlemsundersøgelsen viser, at omfanget af krisen ikke er så grelt som først antaget, og hun er derfor ikke så pessimistisk, som hun først var.
– Man bekymrer sig jo altid om dem, der bliver afskediget. Men generelt for faget – så bekymrer jeg mig faktisk ikke, siger hun og tilføjer:
– Men det er klart, at det kun er første bølge for os. Hvordan det går fremad, er jo afhængig af, hvordan krisen i resten af landet, Europa og verden udspiller sig. Hvis alle andre bliver ramt, bliver vi det selvfølgelig også i den sidste ende.

Bedre gearet

Hanne Lykke Jespersen mener, at it-faget er bedre gearet til at kunne klare sig i denne situation end mange andre brancher. Samme oplevelse har IT-Branchen, der er brancheorganisation for it- og televirksomheder.
– Vi er en af de første brancher, der typisk bliver ramt, da kunder hurtigt stopper med at investere i teknologi og udvikling, når krisen kradser. Heldigvis er vi også en af de brancher, der er hurtigst til at omstille os, og derfor ser vi allerede nu flere it-virksomheder sadle om og tilpasse sig den nye virkelighed, siger administrerende direktør Natasha Friis Saxberg.

En undersøgelse blandt IT-Branchens virksomheder viser, at 49 procent oplever et fald i omsætningen, mens 29,6 procent faktisk oplever, at omsætningen er steget under coronakrisen.
Samme billede kan genfindes, når man ser på de it-professionelles svar. Krisen har betydet, at næsten hvert femte PROSA-medlem har fået øget deres arbejdsbyrde, mens 12,8 procent meddeler, at de har fået mindre at lave.

Ens for alle

Knap hver sjette privatansatte it-professionelle har oplevet, at kollegaer er blevet sendt hjem med fuld løn. En tredjedel af disse er selv blevet det. 8,5 procent oplyser, at de på grund af krisen er blevet bedt om at gå ned i løn – typisk 10 procent i 3 måneder. Langt de fleste af dem har accepteret det.
– Normalt tror vi ikke på lønnedgang som middel til at redde virksomheden. Men dette er en særlig situation, hvor det i nogle tilfælde kan være nødvendigt, siger Hanne Lykke Jespersen.

Hvis du accepterer at gå ned i løn for en periode, er der et par ting, du bør være opmærksom på.
– Du skal sikre dig, at du ikke alligevel bliver fyret, når den aftalte periode er ovre, og du skal sørge for, at der er en slutdato på aftalen, så du automatisk får din gamle løn tilbage, siger hun.

Du bør også finde ud af, om ledelse og ejere går ned i løn, når de beder de ansatte om at gøre det.
– Vi har set en virksomhed, som krævede lønnedgang, samtidigt med at aktiekursen steg, og udbyttet til aktionærerne steg. Det er altså ikke i orden. Hvis det ikke gælder for alle, er der i udgangspunktet ikke en legitim grund til lønnedgangen, siger Hanne Lykke Jespersen.

Derfor er hun meget tilfreds med, at stort set alle, der er gået ned i løn, oplyser, at cheferne også har gjort det.
– Men jeg noterer mig, at over 70 procent af dem, der er gået ned i løn, svarer, at de ikke ved, om ejerne eller aktionærerne får reduceret deres udbytte. Det tror jeg skyldes, at de ikke har fået reduceret det. Hvis chefen skal præsentere dig for et forslag om lønnedgang, vil han nok huske at fortælle dig det, hvis ejerne har gjort det samme, siger hun.

Stress eller ro

Ét vilkår, som stort set alle it-folk har skullet forholde sig til, er at arbejde hjemmefra. Hele 93,3 procent fortæller, at de på et eller andet tidspunkt under krisen har arbejdet hjemme. 76,6 procent har tilbragt hele arbejdstiden i privaten, siden landet lukkede ned.

Hvordan den oplevelse har været, er der forskellige holdninger til, afslører de mange fritekstkommentarer, der er kommet retur med spørgeskemaet.

”Jeg er mere alene og må tage nogle regulære pauser i løbet af arbejdsdagen for at holde energi og motivation oppe og for at variere dagen rent fysisk, da jeg bevæger mig langt mindre, når jeg arbejder fra mit eget hjem”, lyder det fra en deltager, mens en anden skriver: ”Jeg har fået mere ro. Ingen stress og jag og ud ad døren tidligt og sent hjem. Min lange transport er væk. Jeg er et nyt menneske med mere ro og koncentration”.

Analyseinstituttet Kantar Gallup har foretaget en måling for Magisterbladet blandt borgere i arbejde over 18 år. Den viser, at 37 procent er lidt mere positive eller meget mere positive over for både fleksible arbejdstider og hjemmearbejde, end de var før coronakrisen. Ifølge Henrik Lambrecht Lund, der er lektor på Center for Arbejdslivsforskning på RUC, viser forskning da også, at medarbejdere med stor fleksibilitet også har større arbejdsglæde.
– Men det får ikke i sig selv arbejdsgiverne til at sætte medarbejderne mere fri. Arbejdsgiverne indgår kun aftaler om hjemmearbejde og fleksibelt arbejde generelt, hvis de også selv har fordel af det, siger han til ­Magisterbladet.

Hanne Lykke Jespersen mener da heller ikke, at it-folk ukritisk skal fortsætte hjemmearbejdet.
– Man skal være opmærksom på, at hvad der accepteres i en krise, ikke er det samme, som hvad der ville accepteres på langt sigt. Eksempelvis er der normalt krav til, at arbejdspladsen derhjemme skal være indrettet lige så godt som på kontoret, hvis man arbejder hjemme mere end én dag om ugen, siger hun.

Ønsker din arbejdsplads at fortsætte med mere hjemmearbejde efter krisen, skal din hjemmearbejdsplads indrettes efter gældende arbejdsmiljøregler, påpeger næstformanden.

En af de ting, som hjemmearbejdet har ført med sig, er en ny måde at kommunikere med sine kollegaer på. Også her er erfaringerne meget forskellige.

”Brug af teknologi til koordinering er steget markant. Hvilket også har påvirket den tid, vi bruger på koordinering. Det er mange 5 minutters afklaringer, der trækker ud i flere timer, fordi man ikke lige kan samle alle de involverede på kontoret i en fart”, noterer et af PROSA-medlemmerne, mens en anden skriver: ”Det har ikke været svært at omstille sig til onlinemøder, men jeg savner kontakten til kollegaerne. Det har også vist sig, at der faktisk er en del ting, som tidligere er blevet løst ”ved kaffemaskinen” eller over frokosten, men hvor jeg nu skal indkalde til et møde for at få det løst. Det har været en øjenåbner, at ret mange smådetaljer faktisk bliver fikset uden for møder normalt”.

Fysisk interaktion

De udsagn kommer ikke bag på professor på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet Pernille Bjørn, der forsker i sektionen ’Human-Centred Computering’.
– Når vi ikke længere kommer på samme kontor, mister vi nemt følingen med, hvad der sker på arbejdspladsen, og hvad vores kollegaer har gang i, medmindre vi eksplicit giver udtryk for vores aktiviteter over for hinanden virtuelt. Men det kræver ekstra arbejde og tager tid fra kerneopgaven, for vores teknologier producerer ikke synligheden af sig selv, som når vi uden at tænke på det videndeler på den fysiske arbejdsplads, siger hun.

Pernille Bjørn er dog ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil se flere onlinemøder, fordi det kan være en nemmere og hurtigere form for interaktion, og fordi arbejdspladsen sparer tid og ressourcer.
– Men samtidig er den fysiske interaktion vigtig for os som mennesker og samfund, og derfor skal beslutninger om fysiske frem for virtuelle møder ikke kun fokusere på ressourcer, men også på os som mennesker, siger hun.