("")

Henrik Nielsen betegnes som manden bag CPR-nummersystemet. Han var kontorchef for Sekretariatet for Personregistrering i Indenrigs­ministeriet fra dets stiftelse i 1965 til 1990. FOTO: Lars Hansen/Ritzau Scanpix

backspace

Beskyt persondata

Redaktionen dykker ned i gamle udgaver af Prosabladet på jagt efter nedslag, der siger noget om it-fagets utrolige udvikling.

< 1973 >

”Det har igennem længere tid været kendt, at private dataregistre på grund af deres erhvervsmæssige interesse modvirker bestræbelser på at opbygge værn omkring CPR-oplysninger”, kan man læse i Prosabladet nr. 10 i 1973.

Personnummeret blev indført ved folkeregisterloven i 1968, og her fem år senere har Indenrigsministeriet netop udsendt cirkulærer, der slår fast, at ”oplysninger om personnumre til private kan herefter kun afgives af folkeregistrene eller sekretariatet for personregistrering (CPR), medmindre andet er udtrykkeligt hjelmet eller aftalt med sekretariatet”.

Det såkaldte Trolle-udvalg under Justitsministeriet var på dette tidspunkt i gang med at undersøge, hvilken risiko der kunne være ved at udlevere CPR-numre til erhvervslivet, og i den anledning påpegede medlem af udvalget, professor dr.jur. Mogens Koktvedgård, at ”faren ikke ligger i udleveringen af selve cpr-nummeret, men i at firmaer med kendskab til nummeret kan benytte det til at få yderligere oplysninger”.
 

< 2021 >

Danmarks første GDPR-bøde faldt midt i februar, da retten i Aarhus fandt møbelkæden Ilva skyldig i at overtræde databeskyttelseslovgivningen.

Det var nemlig i strid med GDPR-reglerne, at møbelkæden i et gammelt it-system opbevarede data på flere hundrede tusinde kunder i form af navne, adresser, telefonnumre, e-mails og købshistorik. Det var oplysninger, der ikke længere var grundlag for at opbevare, og Ilva havde ingen frister og procedurer for sletning af dem.

Anklagemyndigheden krævede en bøde på halvanden million kroner i sagen, der startede tilbage i 2019, men alligevel blev bøden blot på 100.000 kroner.

Derfor overvejer anklagemyndigheden nu at anke dommen. ”Dette er den første sag mod en virksomhed, hvor vi har skullet fastsætte bødeniveauet efter de skærpede EU-regler om udmåling. Udgangspunktet for os har været Datatilsynets bødemodel, der blandt andet er baseret på koncernens omsætning. Vi har noteret os, at byretten har vurderet, at bøden skulle være meget lavere, og det får os da til at overveje, om sagen skal prøves ved Vestre Landsret”, udtaler specialanklager Jan Østergaard fra Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.


Læs også...

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…