Henrik Nielsen betegnes som manden bag CPR-nummersystemet. Han var kontorchef for Sekretariatet for Personregistrering i Indenrigsministeriet fra dets stiftelse i 1965 til 1990. FOTO: Lars Hansen/Ritzau Scanpix
”Det har igennem længere tid været kendt, at private dataregistre på grund af deres erhvervsmæssige interesse modvirker bestræbelser på at opbygge værn omkring CPR-oplysninger”, kan man læse i Prosabladet nr. 10 i 1973.
Personnummeret blev indført ved folkeregisterloven i 1968, og her fem år senere har Indenrigsministeriet netop udsendt cirkulærer, der slår fast, at ”oplysninger om personnumre til private kan herefter kun afgives af folkeregistrene eller sekretariatet for personregistrering (CPR), medmindre andet er udtrykkeligt hjelmet eller aftalt med sekretariatet”.
Det såkaldte Trolle-udvalg under Justitsministeriet var på dette tidspunkt i gang med at undersøge, hvilken risiko der kunne være ved at udlevere CPR-numre til erhvervslivet, og i den anledning påpegede medlem af udvalget, professor dr.jur. Mogens Koktvedgård, at ”faren ikke ligger i udleveringen af selve cpr-nummeret, men i at firmaer med kendskab til nummeret kan benytte det til at få yderligere oplysninger”.
Danmarks første GDPR-bøde faldt midt i februar, da retten i Aarhus fandt møbelkæden Ilva skyldig i at overtræde databeskyttelseslovgivningen.
Det var nemlig i strid med GDPR-reglerne, at møbelkæden i et gammelt it-system opbevarede data på flere hundrede tusinde kunder i form af navne, adresser, telefonnumre, e-mails og købshistorik. Det var oplysninger, der ikke længere var grundlag for at opbevare, og Ilva havde ingen frister og procedurer for sletning af dem.
Anklagemyndigheden krævede en bøde på halvanden million kroner i sagen, der startede tilbage i 2019, men alligevel blev bøden blot på 100.000 kroner.
Derfor overvejer anklagemyndigheden nu at anke dommen. ”Dette er den første sag mod en virksomhed, hvor vi har skullet fastsætte bødeniveauet efter de skærpede EU-regler om udmåling. Udgangspunktet for os har været Datatilsynets bødemodel, der blandt andet er baseret på koncernens omsætning. Vi har noteret os, at byretten har vurderet, at bøden skulle være meget lavere, og det får os da til at overveje, om sagen skal prøves ved Vestre Landsret”, udtaler specialanklager Jan Østergaard fra Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
