Portræt af Kim Escherich
Perspektiv

Digilotto

Digitaliseringen får på lange stræk lov til at overskride et væld af etiske grænser, skriver Kim Escherich, der er tech-etisk rådgiver, i denne klumme.

Forleden modtog jeg en mail fra SparEnergi med titlen “Nu kender vi datoen: Tilskud åbner 28. september”. Det betyder, at det periodiske, digitale først-til-mølle-tilskuds­cirkus i den såkaldte Bygningspulje sparkes i gang ­præcis kl. 10 på denne dag.

Så forbered dig. Tag en fridag, sæt dig klar ved computeren, log ind så snart du kan, gå i den digitale kø, vent, vent længere... For 13 timer senere at få at vide, at der ikke er flere penge, fordi de er uddelt til de 13.000, som stod foran dig i køen. Eller rettere blev udtrukket tilfældigt.

I tech-verdenen taler vi om ”solutionism”, når techselskaberne udvikler noget nyt uden at vide, hvad det skal bruges til. I offentlig digitalisering skulle vi måske til at tale om digilotto-effekten; dér hvor digitalisering bliver vilkårlig, ugennemtænkt eller absurd.

Visse digitale løsninger får fuldkommen upåagtet lov til at overskride et væld af etiske grænser
- Kim Escherich, tech-etisk rådgiver

Bygningspuljen kørte sin seneste runde i april, og ved den lejlighed nåede 8.600 at få del i puljen, mens mere end 30.000 måtte gå forgæves efter at have ventet i den digitale kø mere end 13 timer.

Men endnu mere absurd blev alle de, som havde logget ind før kl. 10, samlet i et digitalt venteværelse og kastet ind i køen ved hjælp af en tilfældighedsgenerator. Men da så mange var i venteværelset, var der reelt lukket 15 sekunder efter 10:00. Det må siges at være lotto-digitalisering. 

På papiret er løsningen sikkert smart og sparer en masse ressourcer til håndtering af ansøgninger; klassisk digitalisering. Men kunne man forestille sig noget lignende i den analoge verden? Hvor det ikke var kvaliteten eller relevansen af ansøgningen, der betød noget, men udelukkende om du var heldig nok til at komme ind i køen det rigtige sted. Og vandt det digitale lottospil.

D-mærke for digital ansvarlighed

Den første mærkningsordning i verden for digital ansvarlighed er dansk og kom på gaden i september.

D-mærket tildeles virksomheder - ikke specifikke produkter og tjenester - og det består af 8 overordnede kriterier som blandt andet dækker it-sikkerhed, persondatabeskyttelse, kunstig intelligens og dataetik.

Målet er at gøre digital tryghed og tillid til en dansk styrkeposition, oplyser Industriens Fond.

Det lader til, at visse digitale løsninger fuldkommen upåagtet får lov til at overskride et væld af etiske grænser, bare der er en god business case.

Tænketanken Justitia har undersøgt retssikkerheden i bødesystemet og fundet talrige eksempler på udsatte borgere eller ikke-digitale borgere, som kommer i voldsomme problemer, fordi de ikke har set et bødeforlæg i deres e-Boks, og myndighederne blot registrerer passivitet som identisk med tilståelse. En slags digital auto-forkyndelse.

En af mine nære bekendte fik sit anpartsselskab tvangs­opløst, fordi der ikke var blevet reageret på en mail i selskabets e-Boks. Og da man forsøgte at redde situationen, bekendtgjorde myndighederne blot, at så snart de havde sendt en mail i e-Boks, var den registreret som modtaget. Også selvom modtageren aldrig havde læst den. Så der var ikke noget at gøre.

For ikke at tale om Byg & Miljø, den offentlige portal for bygge- og miljøsager; absurd kompleks lovgivning indpakket i en ikke mindre kompleks digital løsning, som frustrerer yderligere. Som at sætte plaster på koldbranden.

Jeg håber, at vi en dag forstår, at jo mere smalsporet vi søger effektiviseringsgevinsten ved digitalisering uden at tænke over den etiske dimension, des dummere bliver løsningen. Og bliver den rigtig dum, ender vi i det digitale lottospil.


Læs også...

Microsoft starte en atomreaktor op igen for at give grøn strøm til deres datacentre, specielt dem med AI. Hvis det reelt går igennem og de får startet…

En ny feature i et af Googles AI-værktøjer gør det muligt at lave en podcast på få minutter. Featuren er så nem at bruge, at den egentlig ikke behøver…

Millioner af udviklere verden over bruger hver dag JavaScript – men hvorfor er programmeringssproget blevet så populært? PROSAbladet har talt med…

Et nyt projekt indsamler danske stemmer for at sikre, at AI-løsninger fremover også kan tale med dialekter. Du kan også donere din stemme, skriver DR.…

I dag lever Andreas Green Rasmussen af at finde dygtige iværksættere, han kan investere i. Men han har også selv flere startups på CV'et – og han ved,…

Ugly Duckling Ventures er en dansk venturefond, der håber at finde de startups, som bliver store milliardforretninger. Men hvad er en venturefond…

Der findes et hav af muligheder, når du som iværksætter skal finde finansiering til din startup. PROSAbladet guider dig til otte steder, hvor du kan…

Tech-giganterne er stadig i front, når it-studerende skal rangere populære arbejdspladser. Til gengæld har de store konsulenthuse taget et stort dyk…

Nye løsninger, en fælles dataplatform og et digitalt innovationscenter. Det er tre af hovedpunkterne i regeringens nye udspil, der skal sætte skub…

I den lille, amerikanske by Granbury i Texas summer en bitcoin-mine så meget, at borgerne i byen bliver syge.