Der sker en stadig stigende grad af digitalisering af alle aspekter af samfundet. e-Boks, netbank og MitID er bare nogle få eksempler på systemer, som er blevet digitale. Slut med lange køer og slut med at skulle nå i banken inden lukketid. Ingen tvivl om, at digitaliseringen er en del af svaret på at udvikle eksempelvis vores velfærdsopgaver og på at skabe bedre kvalitet og brugeroplevelser for alle. Danmark er et af de mest digitaliserede samfund, og den udvikling er slet ikke slut endnu. Men det er ikke uden problemer, når et samfund baserer sig i så høj grad på digitale løsninger.
Digitalisering skal ske med omtanke og med respekt for, at ikke alle ønsker eller kan indgå i et samfund, hvor megen kontakt og kommunikation foregår gennem digitale løsninger. Vi skal arbejde for, at alle, uanset digitale kompetencer, har lige adgang til velfærdssamfundet, og at digitaliseringen bruges til at underbygge vores demokratiske samfund og vores grundlæggende rettigheder.
For at finde de gode løsninger skal vi samtidig forholde os til problemerne
Som Politiken gennem en artikelserie i løbet af sommeren har vist, er der klare problemer ved udelukkende at tilbyde digitale løsninger. Særligt socialt udsatte rammes, og det er et problem, der alt for ofte overses. Problemet kan ikke løses gennem de nuværende, forholdsvis begrænsede og besværlige muligheder for at blive fritaget for de digitale løsninger. Det skaber udfordringer for eksempelvis en hjemløs, som mister sit NemID-nøglekort, får stjålet eller ødelagt sin smartphone eller bare ikke kan huske sine koder. I det hele taget rimer et kontantløst samfund ikke godt på hjemløshed, og det kan føre til yderligere forarmelse, fordi man falder ud af systemet og i værste fald ender i kriminalitet eller kommer til at leve på andres nåde. Det kan også være ældre personer, der ikke er fortrolige med digitale løsninger, eller personer med fysiske handicap eller psykiske lidelser, som ikke kan anvende en smartphone eller for den sags skyld et hævekort.
PROSA er optaget af at finde gode, solide løsninger på digitaliseringen, men for at finde de gode løsninger skal vi samtidig forholde os til problemerne. Vi har gang på gang påpeget, at fordi noget kan digitaliseres, behøver man jo ikke at gøre det. Og bare at sætte strøm til eksisterende sagsgange løfter ikke kvaliteten for nogen. Vi bør ikke gøre os alt for afhængige af digitale løsninger, og vi skal sørge for, at der er alternativer at falde tilbage på. Lad os holde fast i kontanter, lad os holde fast i muligheden for at kunne kontakte et menneske, der kan hjælpe en igennem systemerne, og lad os inddrage de allermest sårbare i løsningerne, når vi udvikler og tester de digitale løsninger.
Nok kan digitale løsninger være smarte, men det bliver et demokratisk og menneskeligt problem, hvis store dele af befolkningen lukkes ude af samfundet, fordi de ikke kan eller vil håndtere digitale løsninger. Denne erkendelse skal derfor være en del af fundamentet, når vi udvikler nye systemer og løsninger.
