Det er vigtigt at kende til de gældende regler for sygefravær på din arbejdsplads. Din arbejdsgiver har altid krav på at få en sygemelding og besked om dit fravær efter de regler og retningslinjer, der findes i din ansættelseskontrakt og/eller personalehåndbog fra din første sygedag.
Det er vigtigt, at du overholder de interne regler for sygemelding, da du ellers risikerer at misligholde ansættelsesforholdet, hvis du bliver hjemme uden at have givet besked til din arbejdsgiver.
Arbejdsgiver kan kræve dokumentation for dit sygefravær allerede fra første sygedag. Altså en såkaldt friattest, tidligere kendt som lægeerklæring.
Reglerne er blevet ændret. Hvor det tidligere først var fra fjerde sygedag, at arbejdsgiver kunne kræve dokumentation, er det altså nu allerede fra første sygedag.
Det skal dog ske for arbejdsgivers regning. Og det sker i realiteten yderst sjældent, at arbejdsgiver beder om dokumentation ved kortere sygefravær.
Må din arbejdsgiver kontakte dig?
Din arbejdsgiver må gerne kontakte dig under sygdom, hvis der er en saglig begrundelse for kontakten. Det kan være, hvis der har brug for en kode eller anden faglig viden, der kræves, for at dit arbejde kan udføres under dit fravær.
Arbejdsgiver må også gerne ringe og spørge til dit velbefindende. Får kontakten karakter af chikane, og bliver den måske daglig, anbefaler vi, at du kontakter PROSA, så vi kan hjælpe dig med, hvordan du skal reagere over for arbejdsgiver.
Formålet med en sygemelding vil altid være at pleje dit helbred, og arbejdsgiver kan for eksempel ikke kræve af dig, at du arbejder, mens du er syg. På mange arbejdspladser er der kultur for, at man skal tjekke mails eller på anden måde stå til rådighed under en sygemelding, og her vil vores råd altid være, at du ikke skal arbejde, så længe du er sygemeldt.
Helbred, ja, hvad du fejler, nej!
Arbejdsgiver må gerne spørge til dit helbred. Men det er dig, der bestemmer, om du vil dele årsagen til din sygemelding, og hvor meget du vil dele. Altså arbejdsgiver har ikke ret til at vide, hvad du fejler. Som sygemeldt kan det være svært at sige fra, hvis chefen ringer og spørger ind til din sygdom. Det kan være velment, men er faktisk i strid med reglerne og derfor dårlig ledelse.
PROSA anbefaler derfor, at du gør dig klart, hvad du vil sige. Det er din ret at gøre opmærksom på, at du ikke har lyst til at dele information. Kontakt altid PROSA eller din lokale tillidsrepræsentant, hvis du er i tvivl eller har brug for støtte og rådgivning.
Udsigter for tilbagevenden
Arbejdsgiver må også gerne spørge om udsigterne for din tilbagevenden og holde sig opdateret på dine lægebesøg og forventet varighed.
Det giver mest mening ved længerevarende sygdom, hvor det kan være vigtigt for arbejdsgiver at vide, hvornår denne kan regne med din arbejdskraft igen.
Det er ikke god stil, hvis arbejdsgiver allerede på første eller anden sygedag spørger til din tilbagevenden – medmindre det er af saglige grunde – som for eksempel en stor presserende arbejdsopgave, du har ansvaret for.
Kan din arbejdsgiver kræve, at du trods sygemelding foretager dig noget?
Det er ikke god stil at kræve, at sygemeldte skal arbejde, og det er i strid med behovet for restitution under sygdom. Hvis en arbejdsgiver beder om, at du udfører arbejde under sygefravær, skal det være af meget kortvarig karakter. Arbejder du fra din sygeseng, kan det i øvrigt diskuteres, om ikke der er en restarbejdsevne, som du reelt er forpligtet til at stille til rådighed i form af en delvis sygemelding. Det er særligt, hvis det arbejde, du udfører under sygemelding, sker dagligt og under hele sygemeldingen.
Hvad gør du, hvis din arbejdsgiver bryder reglerne?
Hvis du har mistanke om, at arbejdsgiver bryder reglerne under din sygemelding eller er i tvivl om reglerne, bør du straks kontakte PROSA eller din nærmeste tillidsrepræsentant. Et brud på reglerne fra arbejdsgivers side kan være at kontakte dig for ofte, spørge ind til årsagen til din sygemelding eller bede dig arbejde, når du er syg. Du har krav på at kunne pleje dit helbred og blive rask under sygdom, hvilket en arbejdsgiver skal efterleve.
Vi opfordrer medlemmer til altid at kontakte PROSA, hvis der opstår tvivl om en given situation i forbindelse med sygemelding.
Friattest: En friattest minder mest om den traditionelle lægeerklæring, og det er kun lægen, der kan udstede den, når denne konstaterer, at du er syg. Dokumentet udgør dit bevis til arbejdsgiveren på, at du rent faktisk er syg.
Tro og love-erklæring: En tro og love-erklæring er et dokument, hvor du selv skriver under på, at du er syg, hvorefter det returneres til arbejdsgiveren. Her er det din egen vurdering af dit helbred, som du bekræfter.
Mulighedserklæring: En mulighedserklæring er en vurdering af dit helbred, dokumenteret af både dig, din arbejdsgiver og en læge. En sådan erklæring anvendes ofte, når fraværet er af mere end en måneds varighed, da formålet er at klarlægge, hvordan du bedst muligt kan vende tilbage til arbejdet.
Varighedserklæring: En varighedserklæring er en erklæring, hvor din arbejdsgiver beder dig om at gå til din læge og få vurderet varigheden af dit sygefravær. Denne form for dokumentation kan din arbejdsgiver dog først kræve efter 14 dages sygefravær.