Når du sidder med dette blad i hænderne, er der formentlig dannet ny regering efter et folketingsvalg, som lod vente på sig så historisk længe, at de politiske kommentatorer til sidst ikke kunne undgå at gætte valgdatoen rigtigt. En ventetid, som PROSAs formand Niels Bertelsen da også kommenterede, da han i sin 1. maj-tale analyserede den politiske situation efter fire år med Lars Løkke Rasmussen (V) ved roret.
– Lars Løkke bliver kendt for at have haft den længst siddende regering i en valgperiode, og det viser da noget om talentet for at holde fast i magten, sagde han til de knap 70 PROSA-medlemmer, der var mødt op til morgenmad i PROSAs lokaler i København, inden de satte kursen mod Fælledparken.
Kun ved at stå sammen og handle i fællesskab, kan vi vinde kampen om fremtiden
Formanden lagde ikke skjul på, at han gerne ser en ny regering – selv om det til tider har været svært at kende forskel på blå og rød, når det gælder de seneste mange års nedskæringer på sociale ydelser og velfærd.
– Håbet er dog, at der kommer et politisk skifte, der kan sætte velfærdssamfundet og klimakampen lidt højere op på den politiske dagsorden. Vi skal finde solidariske løsninger, som sikrer, at alle grupper i samfundet tilgodeses, og ikke kun den politiske og økonomiske elite, sagde Niels Bertelsen.
PROSA-formanden brugte også arbejdernes internationale kampdag til at lange ud efter flere af VLAK-regeringens initiativer. Det gælder ikke mindst den lov, der giver Center for Cybersikkerhed beføjelser til at overvåge den teknologiske infrastruktur i virksomheder og institutioner, og som kan lægge fælder ud for medarbejderne for at teste deres reaktion på cybertrusler.
– Det er fuldstændigt absurd, at en statslig organisation skal kunne gribe ind i ansættelsesretslige anliggender på en virksomhed. Og det gør det ikke bedre, at centeret ligger uden for lands lov og ret, da de som en del af Forsvarsministeriet ikke er underlagt demokratisk kontrol eller indsigt, sagde Niels Bertelsen, der også gentog sin kritik af, at regeringen fortsat ikke har taget skridt til at ophæve den ulovlige logningsbekendtgørelse.
Men endnu vigtigere er kampen om fremtiden, for vi står over for nogle forandringer, som vil få samme betydning som overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund, mener Niels Bertelsen.
Mange fag og jobfunktioner er allerede overtaget af maskiner og robotter, men det nye er, at selv de videnstunge fag er under pres, så både jurister, dommere, læger og ingeniører er i risikozonen på grund af robotter og kunstig intelligens. Således barslede regeringen i foråret med en strategi for kunstig intelligens, som skal hjælpe med at træffe beslutninger i fremtiden.
– Men hvornår er det så lige, at robotterne går fra at være understøttende til at være udførende? Det rejser en lang række spørgsmål om nytteværdi, borgerkontakt, ankemuligheder, retssikkerhed i al almindelig, og om det overhovedet er ønskværdigt at gå den vej, sagde PROSA-formanden.
Vi skal finde solidariske løsninger, som sikrer, at alle grupper i samfundet tilgodeses, og ikke kun den politiske og økonomiske elite
Mest af alt savner Niels Bertelsen dog en politisk vision for, hvordan vi gør brug af den teknologiske udvikling til at løse vigtige samfundsrelevante problemer – i stedet for at male teknologiske skønmalerier og oprette flere råd.
– For selvfølgelig både kan og skal vi stille krav til teknologien og udviklingen. Teknologien skal bruges til at hjælpe os med at få et rigt og godt liv, og det skal gælde for os alle sammen. Men hvis vi ikke tør stille de politiske krav og tage konsekvenserne af dem, så bliver det med garanti andre, som kommer til at lade teknologien forme verden ud fra deres interesser, advarede han.
Formanden minder også om, at kampen for ordentlige løn- og arbejdsforhold er en kamp, der aldrig kan betragtes som vundet. Senest har både medarbejderne i DSB og piloterne i SAS været under pres for at forringe deres arbejdstidsaftaler. Og selv om der ved overenskomstaftalen i 2018 var enighed om at sikre den betalte spisepause for offentligt ansatte, så er der fortsat statslige arbejdspladser, der ikke er omfattet.
– Det hverken kan eller skal vi finde os i. Men det viser jo netop, at der altid vil være arbejdsgivere, som forsøger at forringe vores vilkår, og at kampen for vores rettigheder er noget, vi konstant skal have i fokus. Kun ved at stå sammen og handle i fællesskab, kan vi vinde kampen om fremtiden, sagde Niels Bertelsen.
PROSA/ØST havde inviteret Jonathan Simmel, der er tidligere elektrikerlærer på TEC Frederiksberg (Technical Education Copenhagen), til at fortælle om de ansattes kamp for betalt frokostpause. En ret, der blev anerkendt for de fleste offentligt ansatte under forhandlingerne om OK18, men som stadig ikke omfatter lærerne på en række uddannelsessteder. Lærerne er derfor blevet tildelt dagbøder for at afholde faglige møder.
Blandt talerne var også Thomas Poll, der er lokomotivfører og aktivist i kampen for en ordentlig DSB-overenskomst, samt Rasmus Malver, der er formand for Foreningen imod Ulovlig Logning, og Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.
