arbejdskamp

”En kamp der skal kæmpes hver dag”

Omkring 70 PROSA-medlemmer deltog i 1. maj-arrangementet i København. De kunne blandt andet høre formand Niels Bertelsen lange ud efter de politikere, der lader sig forblænde af teknologiske skønmalerier.

Når du sidder med dette blad i hænderne, er der formentlig dannet ny regering efter et folketingsvalg, som lod vente på sig så historisk længe, at de politiske kommentatorer til sidst ikke kunne undgå at gætte valgdatoen rigtigt. En ventetid, som PROSAs formand Niels Bertelsen da også kommenterede, da han i sin 1. maj-tale analyserede den politiske situation efter fire år med Lars Løkke Rasmussen (V) ved roret.
– Lars Løkke bliver kendt for at have haft den længst siddende regering i en valgperiode, og det viser da noget om talentet for at holde fast i magten, sagde han til de knap 70 PROSA-medlemmer, der var mødt op til morgenmad i PROSAs lokaler i København, inden de satte kursen mod Fælledparken.

Kun ved at stå sammen og handle i fællesskab, kan vi vinde kampen om fremtiden
- Niels Bertelsen, formand for PROSA

Formanden lagde ikke skjul på, at han gerne ser en ny regering – selv om det til tider har været svært at kende forskel på blå og rød, når det gælder de seneste mange års nedskæringer på sociale ydelser og velfærd.
– Håbet er dog, at der kommer et politisk skifte, der kan sætte velfærdssamfundet og klimakampen lidt højere op på den politiske dagsorden. Vi skal finde solidariske løsninger, som sikrer, at alle grupper i samfundet tilgodeses, og ikke kun den politiske og økonomiske elite, sagde Niels Bertelsen.

Uden for demokratisk kontrol

PROSA-formanden brugte også arbejdernes internationale kampdag til at lange ud efter flere af VLAK-regeringens initiativer. Det gælder ikke mindst den lov, der giver Center for Cybersikkerhed beføjelser til at overvåge den teknologiske infrastruktur i virksomheder og institutioner, og som kan lægge fælder ud for medarbejderne for at teste deres reaktion på cybertrusler.
– Det er fuldstændigt absurd, at en statslig organisation skal kunne gribe ind i ansættelsesretslige anliggender på en virksomhed. Og det gør det ikke bedre, at centeret ligger uden for lands lov og ret, da de som en del af Forsvarsministeriet ikke er underlagt demokratisk kontrol eller indsigt, sagde Niels Bertelsen, der også gentog sin kritik af, at regeringen fortsat ikke har taget skridt til at ophæve den ulovlige logningsbekendtgørelse.

Men endnu vigtigere er kampen om fremtiden, for vi står over for nogle forandringer, som vil få samme betydning som overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund, mener Niels Bertelsen.

Krav til teknologien

Mange fag og jobfunktioner er allerede overtaget af maskiner og robotter, men det nye er, at selv de videnstunge fag er under pres, så både jurister, dommere, læger og ingeniører er i risikozonen på grund af robotter og kunstig intelligens. Således barslede regeringen i foråret med en strategi for kunstig intelligens, som skal hjælpe med at træffe beslutninger i fremtiden.
– Men hvornår er det så lige, at robotterne går fra at være understøttende til at være udførende? Det rejser en lang række spørgsmål om nytteværdi, borgerkontakt, ankemuligheder, retssikkerhed i al almindelig, og om det overhovedet er ønskværdigt at gå den vej, sagde PROSA-formanden.

Vi skal finde solidariske løsninger, som sikrer, at alle grupper i samfundet tilgodeses, og ikke kun den politiske og økonomiske elite
- Niels Bertelsen

Mest af alt savner Niels Bertelsen dog en politisk vision for, hvordan vi gør brug af den teknologiske udvikling til at løse vigtige samfundsrelevante problemer – i stedet for at male teknologiske skønmalerier og oprette flere råd.
– For selvfølgelig både kan og skal vi stille krav til teknologien og udviklingen. Teknologien skal bruges til at hjælpe os med at få et rigt og godt liv, og det skal gælde for os alle sammen. Men hvis vi ikke tør stille de politiske krav og tage konsekvenserne af dem, så bliver det med garanti andre, som kommer til at lade teknologien forme verden ud fra deres interesser, advarede han.

Formanden minder også om, at kampen for ordentlige løn- og arbejdsforhold er en kamp, der aldrig kan betragtes som vundet. Senest har både medarbejderne i DSB og piloterne i SAS været under pres for at forringe deres arbejdstidsaftaler. Og selv om der ved overenskomstaftalen i 2018 var enighed om at sikre den betalte spisepause for offentligt ansatte, så er der fortsat statslige arbejdspladser, der ikke er omfattet.
– Det hverken kan eller skal vi finde os i. Men det viser jo netop, at der altid vil være arbejdsgivere, som forsøger at forringe vores vilkår, og at kampen for vores rettigheder er noget, vi konstant skal have i fokus. Kun ved at stå sammen og handle i fællesskab, kan vi vinde kampen om fremtiden, sagde Niels Bertelsen.

Faglig kamp i Fælledparken

PROSA/ØST havde inviteret Jonathan Simmel, der er tidligere elektrikerlærer på TEC Frederiksberg (Technical Education Copenhagen), til at fortælle om de ansattes kamp for betalt frokostpause. En ret, der blev anerkendt for de fleste offentligt ansatte under forhandlingerne om OK18, men som stadig ikke omfatter lærerne på en række uddannelses­steder. Lærerne er derfor blevet tildelt dagbøder for at afholde faglige møder.

Blandt talerne var også Thomas Poll, der er lokomotivfører og aktivist i kampen for en ordentlig DSB-overenskomst, samt Rasmus Malver, der er formand for Foreningen imod Ulovlig Logning, og Jesper Lund, der er formand for IT-­Politisk Forening.


Læs også...

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…

Hobbyuddannelser i tech kun for piger og fællesskaber for tech-kvinder skal ændre på, at kun 25 procent af it-specialisterne i Estland er kvinder. Det…

Estiske iværksættere har skabt en online-uddannelse uden lærere, som på 12 måneder skal hjælpe med at uddanne it-specialister til virksomhederne.…