Få it-professionelle får arbejdsskader

Psykisk arbejdsmiljø

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø opererer i sin undersøgelse med et belastningsindeks, hvor man ser på, hvor mange ansatte der både har en høj eksponering og viser symptomer på stress.

Eksponeringen måles ved følgende spørgsmål:
•    Hvor ofte får du den hjælp og støtte, du har brug for fra din nærmeste leder?
•    Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet?
•    Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger, når der opstår problemer, der kræver løsninger?
•    Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?
•    Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?
•    Hvor ofte får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde?
•    Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit arbejde?
•    Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver?
•    Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde?
•    Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver?
•    Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde?

De it-professionelle kan bryste sig af en flot 7.-plads ud af 75 faggrupper, når det kommer til at få færrest gener af at gå på arbejde. Det viser den seneste undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der hvert andet år tager temperaturen på arbejdsmiljøet rundt om på de danske arbejdspladser. I år er det tredje gang, man har foretaget undersøgelsen.

Et af spørgsmålene i undersøgelsen lyder, om man inden for de sidste 12 måneder har haft sygdom, der skyldes arbejdet. Her svarer kun 1 procent af de it-professionelle ja. Og det placerer dem altså på den flotte 7.-plads.

– Ser vi samlet på de tre gange, undersøgelsen har været gennemført, går det dog den forkerte vej. Andelen af it-folk med arbejdsrelateret sygdom eller smerter er især steget fra 2012 til 2014. I 2012 lå it-konsulenterne helt i top, men var i 2014 dalet til en 4.-plads, siger Allan Pleman, der er ledelseskonsulent i PROSA med fokus på arbejdsmiljø.

NFA's undersøgelse fokuserer både på fysiske og de psykiske følger af arbejdslivet.

– Vi må forvente, at stress fylder en del hos de adspurgte, der har sagt, at de har haft sygdom som følge af deres arbejde. Mit bedste bud er da også, at vi primært skal have fokus på det psykiske arbejdsmiljø, hvis vi skal vende udviklingen i antallet af arbejdsbetingede sygdomme, siger Allan Pleman.

Undersøgelsen viser da også, at uforudsigelighed er en af de største belastninger for de it-professionelle.

– Vi kan se, at der er et stort problem, når det drejer sig om uventede opgaver. Det sætter virkelig folk under pres, siger Allan Pleman.

Faktisk ligger it-folk 8. dårligst ud af samtlige 75 faggrupper i undersøgelsen, når det kommer til uventede opgaver.

– Det er et faretegn, der skal tages alvorligt. For det er helt klart bedst for ens arbejdsliv, at man på forhånd kender de opgaver, man skal løse, og ikke hele tiden overraskes af nye opgaver, siger Allan Pleman.

Næsten ingen mobning

På linje med det generelle billede er der sket en stigning fra 2012 til 2016 i andelen af it-folk, der er ramt af psykiske belastninger. Det vil sige, at de både er eksponeret for stressudløsende faktorer i deres hverdag og udviser stresssymptomer. Branchen ligger dog forsat langt under gennemsnittet for det samlede arbejdsmarked, der er steget mere it-faget.

– Når stressen er steget blandt it-folk i undersøgelsen, så er det, fordi den konkluderer, at eksponeringen for stress er steget, mens andelen, der udviser symptomer på stress, er faldet, siger Allan Pleman.

Han peger på, at it-folkene i årets undersøgelse placeres på en 4.-plads, når det drejer sig om færrest symptomer.

– Jeg tror, det blandt andet skyldes, at de it-professionelle er blevet bedre til projektstyring. De sidder heller ikke foran skærmen hele dagen, og der foregår i dag automatiske tests. De får realistiske opgaver, og den agile strategi ser ud til at have en positiv effekt, siger han.

En anden ting, der glæder Allan Pleman, er, at it-faget ligger bedst, når det drejer sig om at undgå mobning.

– It-faget er det fag, hvor færrest har været udsat for mobning på arbejdspladsen. Til gengæld ligger faget noget højere, når det drejer sig om symptomer på depression, siger han.

Dermed kommer branchen til at ligge dårligere, når det drejer sig om andelen, der både har symptomer på depression og været udsat for mobning på arbejdspladsen.

– Sagt på en anden måde betyder det, at en stor del af den meget lille del, der mobbes, har en stor grad af depression, siger Allan Pleman.

Museskader spøger stadig

Selvom det er i forbindelse med psykiske arbejdsmiljø, at it-folk har størst risiko for at pådrage sig sygdom, er der fortsat it-folk, som får problemer med bevægeapparatet enten på grund af arbejdet med mus og tastatur eller som en følge af et forkert løft. 2 procent af it-folkene svarer ifølge undersøgelsen, at de har haft smerter flere gange om ugen eller dagligt inden for de seneste tre måneder, mens 3 procent svarer, at de har haft smerter en del eller meget af tiden.

– Museskader har været et reelt problem for it-folk. Blandt andet har serveropsætning og installering af programmer krævet mange museklik. Det gamle pege-klik-system har genereret mange museskader. Mit bedste bud på nedgangen i museskader er den øgede brug af scripts. Samtidig er der i udviklingsafdelingerne nu ofte en række projektmøder, der gør, at man ikke sidder og taster intensivt uden afbrydelser en hel arbejdsdag, siger Allan Pleman.

Undersøgelsen gentages i 2018.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…