Hele bølgen af algoritmestyrede forandringer og angreb på rettigheder risikerer at udhule meget af det gode. Dimittendsatsen forringes blandt andet netop fra i dag. Og sådan er der i tiden mange små angreb på det fundament, der ellers er skabt for at gavne os alle, lyder det fra næstformand I PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig.
I sit Synspunkt i det kommende PROSAblad efterlyser næstformand Curt Kjærsgaard Raavig, at politikerne vågner, og får flyttet en række regler og synet på ledelse og arbejdsmiljø ud af industrisamfundets tidsalder og ind i det informationssamfund, vi i dag alle reelt lever i.
Altså ud af en tidslomme, som efterhånden er museumsværdig og ind i en nutidens virkelighed, hvor ord som algoritmestyret ledelse bliver stadig mere reglen.
Verden er nemlig under forandring. Samfundet står på tærsklen til en ny AI-baseret revolution af hele arbejdsmarkedet, og måske en af de største bevægelser i arbejdskraft og jobtyper, siden industrialiseringen flyttede folk fra land til by. Der er krig, ny global dagsorden og et klima, som hoster af drivhusgasser.
Det er vigtigt ikke at hænge fast eller stå stille. Fortiden kan være en betonklods, som forsinker os i kapløbet for at følge med nutiden.
Det mener næstformanden.
Men hvad med 1. maj, som er arbejderbevægelsens store fest- og kampdag. Har den ikke også en em af fortid, røde faner, industrirøg og bedagede talestrømme? Af industrisamfund og det, der var?
Curt Kjærsgaard Raavig, der har været næstformand i PROSA siden sidste efterår, får spørgsmålet: Er 1. maj relevant for den verden, vi har i dag? For de unge? For det samfund, vi har?
- Ja!, fastslår han.
Næstformanden fortsætter:
- Der sker forandringer alle vegne. De små og de store, og alle risikerer bid for bid, at udhule det, som vi faktisk har kæmpet stenhårdt for, men som ikke er en naturlov. Nemlig velfærdsstaten og demokratiet. Vi har faktisk hverken haft velfærdsstat eller dansk model længe nok til, at det stadig er andet en end parates i historien, hvis ikke vi passer på det, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
- Vi ser det allerede på selve dagen. Nemlig 1. maj. Dimittendsatsen sænkes præcis den dag. Det har ikke fået den store opmærksomhed, men er en markant forringelse af de nyuddannede økonomiske muligheder og vilkår. Og ikke bare her. Der er regeringsgrundlaget, som taler om arbejdsudbud, og forringelse af seniorpensionen, og der er hele den tabte kamp om Store Bededag. Der er så meget andet, som i bække små med tiden kan blive til en rivende strøm, hvis ikke vi dæmmer op, eller dirigerer udenom, en strøm, der risikerer at skylle meget af den tryghed og det fællesskab, vi har, bort, fastslår den 51-årige næstformand.
Kan markeres på mange måder
Derfor mener Curt Kjærsgaard Raavig faktisk, at 1. maj i år er ekstra relevant:
- Jeg håber selvfølgelig, at rigtigt mange møder op til arrangementer i Fælledparken eller andre steder for at markere 1. maj. Men det er ikke afgørende. Det afgørende er, at vi har en dag, hvor vi kan holde samfund, rettigheder, vilkår og arbejdsliv ud i strakt arm og få diskuteret det. Det er fint hvis bare det sker lidt ekstra ved spisebordet, eller gennem mediernes fokus, er, så vi bedre forstår, hvad der egentlig er årsagen til, at vi har 1. maj, siger han.
Curt Kjærsgaard Raavigfortsætter:
- Den er måske mere relevant end i mange år. Du kan måske ligefrem sige, at der sjældent har været større behov for at få ørenlyd og interesse for det, som er hele årsagen til, at vi har det godt, trygt og retfærdigt. Selve demokratiet. Det at vi kan organisere os, ytre o, få indflydelse, tage ansvar og stå ammen om at lave ligeværdige spilleregler. At folk ikke bliver udnyttet og udbyttet. At virksomhederne herhjemme fungerer, siger han.
Næstformanden fastslår:
- Vi tænker måske ikke så meget over det mere. Alt går så hurtigt, og kampen om opmærksomhed er så ekstrem, at vi måske ikke for alvor reflekterer over, hvor tingene kommer fra, eller hvordan de hænger sammen. Men det er altså ikke kommet af sig selv, det er ingen naturlov. Det er tilkæmpet for ganske få generationer siden af mennesker, som hverken havde lang uddannelse, adgang til sundhed, socialt sikkerhedsnet, eller beskyttelse mod udnyttelse. De tog ansvaret på sig og ofrede alt for, at vi kunne få det bedre. Det, vi har i dag, er således resultatet af, at alle har taget ansvar. Af fællesskab, sammenhold, og troen på, at når vi står sammen, så skaber vi en bedre morgendag. Der er rigtigt meget, som går i modsatte retning i de her år. Rigtigt meget, der stjæler opmærksomheden og undergraver rettigheder og demokrati, fortæller næstformanden.
Vi fejrer det fælles ansvar – og styrken
Ifølge Curt Kærsgaard Raavig glemmer man let, at fællesskabet og den faglige organisering faktisk er et bolværk mod udnyttelse og et værn for demokratiet. Det sikrer stabilitet, udvikling og dialog – også i virksomheder.
- Det er styrken af at stå sammen for det gode. Det vi alle gerne vil have, men som en række stærke kræfter gerne vil udhule og angribe. Så vi har brug for styrken af at stå sammen. Det er organisationer som PROSA, der er på forkant, netop når det handler om beskyttelse, udvikling, og investering i viden og mennesker. Det sker ikke automatisk eller er drevet fra Christiansborg. Derfor skal vi også huske at markere det fællesskab, vi har, for det er faktisk fundamentet under velfærdsstaten. Det, at vi kan sætte os overfor hinanden, som med den danske model, og finde løsninger, hvor alle tager ansvar for det bedste, og tør lave forlig for fremtidens bedste, siger han.
Kan virke gammeldags, men…
Næstformanden er godt klar over, at 1. maj kan virke gammeldags, og måske ikke har den store appel til de yngre generationer.
- Vi har nok ikke været gode nok til at kommunikere og forklare, hvad det faktisk drejer sig om. For mig er det ikke så vigtigt, om folk møder op til arrangementer, men enormt vigtigt til gengæld at de bliver mindet om, at der er faglige organisering, og at de får en dag, hvor opmærksomheden bliver rettet mod netop det fantastiske gode og fællesskab, vi er en del af. Det gør dagen helt central og vigtig for os alle, siger han.
30-timers arbejdsuge og lokale overenskomster
Det er nemlig ifølge ham fællesskabets styrke, som skal geare Danmark og andre demokratiske lande til at tackle de kommende og kolossale udfordringer, som venter lige om hjørnet.
- Igen, fællesskabets interesse er vigtig. Fælles tager vi hånd om problemer. Og der er problemer nok. Her er fagforeningerne måske mere up to date end politikerne. Vi er klar over, hvad der sker ude på arbejdsmarkedet. Vi er klar over behovet for menneskelig og social kapital, udvikling og opgradering af uddannelser og efteruddannelser, siger han.
- PROSA er f.eks. på forkant omkring den 30-timers arbejdsuge. Det er i mange henseender den vej, det går, især med hele udviklingen inden for AI og måden at drive virksomheder på i dag. Der er et nyt, værdibaseret syn, som slår igennem hos de yngre generationer. Det handler faktisk om at geare til fremtidens arbejdsmarked, arbejdsmiljø og det gode liv, samt sikre succesfulde og veldrevne virksomheder, fastslår han.
PROSA kan drive udviklingen
Næstformanden henviser igen til, at samfundet er under rivende forandring, og det samme skal synet på arbejdskraft, uddannelse, arbejdsliv og overenskomster også – så de ikke bliver overhalet og tromlet, men passer til udviklingen.
- It, tech, digitalisering og globalisering. Det er nogle af er de grundsten, som fremtid og nutid bliver bygget op på. Det går helt forrygende stærkt, og her er PROSA de eksperter, som kan sikre rette rådgivning, og at det gøres med omhu. Engang havde vi de store industrioverenskomster, som lagde grunden til og spillereglerne for Velfærds-Danmark. Fremover bliver det måske mere lokale og skræddersyede overenskomster i et informations- og højteknologisk samfund. Det skal vi samles om, og hjælpe med. Det er en enorm opgave for os og vores medlemmer. Jeg tror også, at vi vil se mere direkte demokrati og medlemsindflydelse i de faglige organisationer, som netop også er PROSAs DNA, siger han.