Foto: ITU
Et eksamensbevis skulle gerne være adgangsbilletten til arbejdsmarkedet. Derfor glæder årets optag af it-studerende Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent i PROSA med særligt fokus på uddannelse.
Tallene fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT, viser, at civilingeniøruddannelserne har haft en markant fremgang på 24 procent i forhold til sidste år, og det samme har de økonomiske og merkantile uddannelser.
Optaget på landets datalogiuddannelser ligger på samme niveau som sidste år, og det gør sig også gældende for it-uddannelserne på erhvervsakademierne – datamatikere og it-teknologer. De forskellige bacheloruddannelser på universiteterne har samlet optaget 20 procent flere studerende end sidste år, hvorimod diplomingeniøruddannelserne har haft en nedgang på 11 procent.
– Det er især positivt, at de meget teknisk tunge civilingeniøruddannelser vækster kraftigt, siger Michael Tøttrup.
Denne artikel drejer sig alene om optaget via Den Koordinerede Tilmelding, KOT. Det betyder, at der er en række uddannelser, som ikke er repræsenteret. Det drejer sig om alle erhvervsuddannelserne, som eksempelvis it-supporter, overbygningsuddannelserne til akademiuddannelser såsom professionsbachelor i softwareudvikling samt kandidatoverbygninger som blandt andet cand.it-uddannelserne.
Han hæfter sig også ved, at de erhvervsøkonomiske it-uddannelser har lokket de unge til.
– Den nye uddannelse fra Københavns Universitet, der kombinerer datalogi og økonomi, er kommet godt fra start med 63 studerende, og vi kan også se, at CBS i høj grad driver væksten på det område, siger han.
Michael Tøttrup kigger først og fremmest på tallene ud fra en vurdering af, om dimittenderne kan få job efter endt studie.
– En uddannelse skal først og fremmest give de kompetencer, som arbejdsgiverne efterspørger, for det er jo ærgerligt at uddanne sig til ledighed. Der er ingen tvivl om, at arbejdsgivernes efterspørgsel på it-profiler med en teknisk og softwaremæssig tyngde bare stiger og stiger, så det er godt, at optaget på de studier også stiger, siger han.
Men tallene afslører også, at gruppen af studerende, der kombinerer it med kommunikation og lignende, er steget med hele 27 procent. Det betegner Michael Tøttrup, som en ”overproduktion af design- og kommunikationsprofiler inden for it”.
– Og det er trist. Vi kan i vores traineeprojekt se, at det er netop den gruppe, som vi har sværest ved at hjælpe ind på arbejdsmarkedet. Med dette års stigning i optaget på netop dette område, forudser jeg desværre, at vi om nogle år vil få en øget udfordring med at få disse dimittender i job, siger han.
IT-Universitetet har i år modtaget 1.638 ansøgninger, heraf 653 som førsteprioritet. Det viser tallene fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT. Men langt fra alle har fået deres ønske opfyldt, for universitetet har ikke studiepladser nok.
– Vi befinder os midt i en digital transformation, og der er et stort samfundsmæssigt behov for de kompetencer, som en it-uddannelse giver. Derfor er vi da også kede af, at vi igen i år er nødt til at afvise mere end fire ud af ti ansøgere, der har ITU som førsteprioritet, siger studiechef på IT-Universitetet, Lene Rehder i en pressemeddelelse.
Bacheloruddannelsen i softwareudvikling er den mest søgte af universitetets fire bacheloruddannelser. 571 unge – heraf 297 med førsteprioritet – har søgt ind på uddannelsen. Men der er kun plads til 176 studerende.
– Det er trist, at 121 unge mennesker, der har tilkendegivet, at det, de allerhelst vil, er at læse softwareudvikling, ikke får lov til det. Det er et spild af talent, siger Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent i PROSA med særligt fokus på uddannelse.
Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA, håber, at politikerne også kan se det paradoksale i, at der er unge, som ønsker at tilegne sig de kvalifikationer, branchen efterlyser, men ikke kan – alene på grund af pladsmangel på studierne.
– Hvis man for alvor fra politisk side ønsker flere dimittender fra ITU, så skal man bare øge bevillingen. Så kan der oprettes flere studiepladser. Det handler alene om økonomi. Fra PROSAs side synes vi bestemt, det vil være investeringen værd, da branchen nu i mange år igen og igen har påpeget, at der mangler medarbejdere med netop de kompetencer, de unge tilegner sig på blandt andet ITU. Det vil koste samfundet meget mere at lade være, siger hun.
Tallene taler sit tydelige sprog. Langt de fleste studerende, der skal til at tage hul på en it-uddannelse, er mænd. Helt konkret 77 procent. Og det er ærgerligt, at der ikke er en bedre fordeling af mænd og kvinder blandt de it-studerende, mener Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand for PROSA.
– Når kvinder er underrepræsenterede på de tungere it-fag, går vi som samfund glip af en stor del af talentmassen, siger hun.
Det har en meget konkret effekt. Nemlig at kvindernes perspektiv og input mangler, når nye it-løsninger skal udvikles.
– Vi risikerer, at der sker en skævvridning i vores teknologiske produkter, når de kun bliver produceret af det ene køn, og derfor ikke afspejler sammensætningen i samfundet som hele, siger Hanne Lykke Jespersen.
Flere af de tungere it-uddannelser har i år haft et optag på 100 procent mandlige studerende. Det gælder blandt andet uddannelsen som civilingeniør i teknisk videnskab, internetteknologier og computersystemer på Aalborg Universitet og uddannelsen som it-teknolog i Viborg.
Andelen af kvinder i it-fagene stiger dog en lille smule hvert år. Fortsætter udviklingen med samme hastighed som hidtil, er der en ligelig fordeling i optaget om 25 år, og det er for simpelthen for langsomt, mener Hanne Lykke Jespersen.
Ønsker samfundet for alvor, at flere piger skal kaste sig over blandt andet de tungere it-uddannelser, skal der sættes ind allerede, mens de er små.
– Vi ved fra flere undersøgelser, at det er i mellemtrinnene i folkeskolen, at skellet begynder. På de mindre trin er piger og drenge lige interesserede i teknologi, og her står pigerne ikke tilbage for drengene i dygtighed, men når de går ud af folkeskolen, er det helt anderledes opdelt, siger Hanne Lykke Jespersen.
Derfor håber næstformanden, at den nye S-regering vil bakke op om blandt andet Teknologipagten, hvis formål er at få flere til at interessere sig for og uddanne sig inden for de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering and Mathematics).
