Fremtiden flytter ind i vores fabrikker og kontorer

Messen Automatik 2016 foregår i Brøndbyhallen, der dækker et kolossalt område bag Brøndby Stadion. Det er her, verdens førende teknologier inden for kunstig intelligens, robotteknologi og digitalisering præsenteres på det, arrangørgruppen kalder automationsbranchens festdag. I døren udleveres et kort, som man skal bippe ind overalt, hvor man kommer frem, og som registrerer, hvilke oplæg og stande man har besøgt. 

Hallen er stor, lydniveauet er højt og aktivitetsniveauet intenst. Jeg er her mest for konferenceprogrammet – for at høre, hvordan fremtiden ser ud med en robotfabrikants eller en automatiseret fabriksejers øjne og leve mig ind i tankegangen hos de it-virksomheder, som skal drive automatiseringen frem.

I konferencelokalerne præsenteres cases på virksomheder, som allerede er i gang med at forme de samfundsmæssige konsekvenser for arbejdet og arbejderne. Der er total konsensus om, at vi inden for en meget kort årrække vil se en eksplosiv udrulning af robotter og softwareteknikker, som kommer til at automatisere vores privat- og arbejdsliv - noget flere it-professionelle nok allerede er begyndt at få færten af på deres arbejdspladser.

Hvad med os andre?

Den centrale vision på konferencen er, at Danmark skal fastholde sin status som produktionsland. Den holdning fastslår Jani Lykke Methman, direktør for Arbejdsgiverne, en lille arbejdsgiver- og brancheforening for 2.200 industri-, maskin-, smede-, el-, og vvs-virksomheder med i alt cirka 16.500 medarbejdere, ved messens begyndelse.

Robotterne er midlet til at presse produktionsomkostningerne ned på et niveau, så danske virksomheder kan hente produktionen tilbage fra eksempelvis Kina, Sydøstasien og Østeuropa. Netop sådan en virksomhed er danske Welltec, som vandt Dansk Robotnetværks (DIRA) automatiseringspris 2016. Welltec var i 2014 godt i gang med at flytte sin produktion til Polen, men ombestemte sig og satsede på moderne robotteknologi i stedet. Konsekvensen er voldsomt stigende produktivitet på fabrikkerne i Allerød, men som firmaet indrømmer på konferencen ”også et endnu større krav om specialisering og programmeringsegenskaber til vore faglærte kollegaer”.

Slut med dyre lønkroner

Indstillingen til teknologien såvel som færdighederne til at håndtere den bliver vigtigere på fremtidens arbejdsmarked. Hos Welltec kan man spore to konkrete konsekvenser. For det første kommer robotterne til at stille meget højere uddannelseskrav til arbejdsstyrken. På Welltec kommer det til udtryk ved, at ingeniører dukker op på fabriksgulvet, der hvor smedene har stået de sidste mange år. For det andet erstatter robotterne generelt arbejdskraft på gulvet - også på en måde, man ikke kan uddanne sig ud af. Meget af den økonomiske gevinst ved automationen er netop, at Welltec ikke skal betale dyre lønkroner til landets metalarbejdere.

Fabriksledelsen i Allerød udvalgte, hvem der kunne blive i arbejdet, og hvem der skulle fyres, primært baseret på medarbejdernes indstilling og attitude til den teknologiske udvikling – ikke efter deres direkte faglige kvalifikationer. De fleste af de medarbejdere, som kunne beholde deres job, skulle nemlig alligevel undergå massiv efteruddannelse.

Det signal, som lyser ud af Automatik 2016-messen, er, at vi går en spændende fremtid i møde, hvor teknologien vil åbne nye muligheder, som det endnu er svært at forestille sig den fulde betydning af, selv for de tilstedeværende førende fabrikanter og forskere inden for it og teknik. Huse bygget af animalsk væv, softwareprogrammer, der agerer barista, jurister og læger, kunstig intelligens, som lærer sig selv færdigheder løbende, og cloud-teknologi, som muliggør, at uanede mængder af robotter og softwaresystemer løbende deler deres data og lærer deres færdigheder fra sig, er bare nogle af de tendenser, som messens eksperter vurderer, ligger lige for.

Vi kommer som moderne mennesker til at se lidt i en fremtid, som vil betyde, at de næste generationer vil se tilbage på os som underligt umoderne og støvede, hvor vores verden bliver organiseret på en måde, som er radikalt væsensforskellig fra de sidste 50 års udvikling. Men udviklingen har omkostninger for dem, der vælges fra. Det er også tydeligt. Og det er netop vores generation, som har ansvaret for at sørge for, at samfundet finder løsninger, der sikrer, at teknologien arbejder for alle og får alle med ind i et mere lige samfund.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…