Den snart 70-årige Steve Wozniak besøgte i november København, hvor han var hovedtaler på konferencen GOTO Copenhagen. Foto: Ole Hoff-Lund
– Min ambition var egentlig at være ingeniør hele livet. Det var min drøm. Men den plan kom Steve Jobs i vejen for.
Sådan lyder det fra Steve Wozniak, der er en af de oprindelige stiftere af Apple, og som i november besøgte Danmark i forbindelse med konferencen GOTO Copenhagen.
Fra scenen i Bella Center fortæller den lille, tætbyggede mand med gråt fuldskæg anekdoter helt tilbage til dengang, han som 20-årig blev introduceret til den fire år yngre Steve Jobs. Det var i Californien i 1971, hvor de dyrkede deres fælles interesse for computere.
Egentlig var Steve Wozniaks vildeste drøm allerede gået i opfyldelse på tidspunkt. For selv om han ikke havde nogen formel uddannelse, havde Hewlett Packard (HP) allerede fået øje på den unge mands åbenlyse talenter for elektronik og mekanik. Han blev ansat som ingeniør, og Steve Wozniak troede, han havde fundet sin rette hylde for resten af livet.
– Hewlett Packard var en fantastisk virksomhed. Jeg var med til at designe en maskine, der kan sammenlignes med den hotteste smartphone i dag – de videnskabelige lommeregnere. Dengang lavede HP kun udstyr, der var designet til ingeniører og videnskabsfolk, så jeg opfattede mig selv som ingeniørernes ingeniør, siger den hurtigsnakkende Steve Wozniak, der er klædt helt i sort.
Den dag i dag taler han varmt og længe om sin tid hos Hewlett Packard, og han hævder, at han aldrig har haft ambitioner om andet end at udvikle software og hardware – og da slet ikke at ende oppe på direktørgangen.
Men tingene begyndte at ændre sig, da Steve Jobs to år senere fik ansættelse hos datidens store spilvirksomhed Atari. Jobs præsenterede sin arbejdsgiver for nogle af de ting, som Steve Wozniak havde rodet med hjemme i elektronikkælderen, og det gav pote.
– En dag kom han glædestrålende hjem til mig og fortalte, at han havde fået mulighed for at designe et one player-spil til Atari baseret på det originale Pong-spil, hvor man slår en bold ind i en mur, som langsomt nedbrydes, fortæller Wozniak.
Men Jobs vidste intet om printplader og havde brug for hjælp fra Wozniak.
– Jeg var selvfølgelig helt oppe og ringe. Det var min store drøm at designe et spil til Atari, som alle børn kunne bruge. Men der var et enkelt problem. Vi skulle udvikle spillet på fire dage. Det var helt urealistisk. Det ville normalt tage et halvt år. Men jeg var høj på energi og arbejdede i døgndrift for at klare den. Og det lykkedes. Spillet hedder Break Out, og jeg er stadig stolt af det den dag i dag, siger Steve Wozniak.
I sidste ende lykkedes det ham at bygge Break Out ved hjælp af blot 45 chips, hvor det normale dengang var omkring 100 chips. Og hver sparet chip gav dem en kontant bonus fra Atari, fortæller Wozniak.
– Det var dér, jeg lærte at designe ting så effektivt som muligt.
Men hvordan begyndte hele eventyret med Apple? Steve Wozniak klør sig lidt i skægget, inden han svarer.
– Vi ville jo virkelig gerne bygge en computer, men vi havde ingen penge, ingen bankkonto og heller ingen velhavende familiemedlemmer, der kunne støtte os. Vi var nødt til at gøre det hele fra bunden, siger Wozniak, der kom fast i Homebrew Computer Club, hvor alle de lokale elektronikentusiaster hang ud.
Allerede dengang var Steve Jobs optaget af, hvordan de kunne tjene penge på deres fælles passion – i modsætning til Wozniak, der delte sine idéer og elektroniske nyskabelser med alle, der gad at lytte.
– Jeg havde udviklet det her virkelig banebrydende design af en printplade, som alle og enhver kunne gå hjem og bygge færdig til en computer. Det var så fantastisk, og jeg gav mit design gratis væk til alle, fordi jeg ville skabe en revolution. Men så kom Steve Jobs og begyndte at snakke om at tjene penge på det. Og det skræmte mig, siger Wozniak.
Jeg havde udviklet det her virkelig banebrydende design af en printplade, som alle og enhver kunne gå hjem og bygge færdig til en computer
Det, der især skræmte ham, var Steve Jobs' forslag om, at de skulle stifte et selskab sammen. Wozniak havde det som en fisk i vandet hos Hewlett Packard, og han kunne med egne ord ikke drømme om at stifte et selskab bag om ryggen på sin arbejdsgiver.
Men da Steve Jobs kort efter kom hjem med en ordre til 50.000 dollar fra den lokale computerforretning The Byte Shop, der ønskede at sælge Wozniaks printpladedesign, satte det skub i tingene.
– Jeg var yderst skeptisk. Jeg elskede mit job, så jeg kontaktede den juridiske afdeling hos Hewlett Packard og bad dem om at gennemse den komplette beskrivelse af mit design. Og de gav mig grønt lys til at gå videre med idéen og stifte et selskab, siger Wozniak.
Apple blev stiftet den 1. april 1976, men for at skaffe den nødvendige kapital var Wozniak nødt til at sælge sin højt elskede HP-lommeregner for 500 dollar, mens Jobs solgte sin folkevogn.
Forinden var Steve Wozniak faktisk hele fem gange blevet mødt af en afvisning fra Hewlett Packard, da han forsøgte at overbevise dem om at udvikle en hjemmecomputer baseret på en mikroprocessor.
Heller ingen andre af datidens store computervirksomheder kunne se idéen med det, siger Wozniak.
– Jeg præsenterede dem for mine demomodeller, men de betragtede det som en hobbyting, der kun ville blive solgt i hobbyforretninger. De mente ikke, at der var noget marked for de små maskiner. Ingen kunne se idéen i at have en hjemmecomputer, som i mine øjne ville være så fantastisk anderledes, usædvanlig og inspirerende, siger han.
Ifølge Wozniak har Hewlett Packard efterfølgende kaldt idéen for det bedste produkt, som virksomheden aldrig selv udviklede. Men spørger man Steve Wozniak, var det til folkets bedste, at de ikke greb bolden dengang.
– Ja, gudskelov. Vi er alle gladere og lykkeligere mennesker på grund af det. Hvis de havde gjort det, var vi endt med en kedelig maskine for ingeniører i stedet for en sjov maskine med spil i farver og alt det, som computerne har i dag, siger Wozniak.
Apples første computer, Apple I, blev sendt på gaden i 1976 til en pris på 666,66 dollar. Et skævt beløb, som ifølge Wozniak skal tilskrives hans egen forkærlighed for usædvanlige talrækker eller sekvenser.
– Hvorfor være normal, spørger Wozniak og fortsætter:
– Jeg er stor fan af at tilsætte lidt krydderi til hverdagens små hændelser bare for nysgerrighedens skyld. Når jeg er på et hotel, bemærker jeg altid talrækkefølgen, og hvis jeg får et værelse med nummer 123 eller 124 eller 333, så tænker jeg, at det er et ekstra godt værelse. Jeg er meget optaget af tal og mønstre, men ikke af nogen særlig grund. Det er bare sjovt.
Mens den første Apple-computer angiveligt kun blev produceret i omkring 200 eksemplarer, blev Apple II en markant succes, da den allerede året efter kom på markedet.
– Den var et kæmpe skridt i udviklingen af computere og ikke mindst for de klassiske arkadespil. Pludselig var spillene i farver, og det var også første gang, at spillene var baseret på software, siger Wozniak.
Tricket var ifølge Wozniak at få fjernsynsskærmen til at tro, at der var tale om farver, når det i virkeligheden handlede om at tage et digitalt tal fra computeren og forbinde det gennem en ledning ind i fjernsynet.
– Pludselig krævede det ikke længere et halvt års arbejde for en ingeniør og tusind forbundne ledninger for at bygge prototypen på et spil. Nu kunne en niårig dreng sætte sig ned og skrive et program i Basic, så farverne kunne bevæge sig på skærmen. Det var et kæmpe skridt, og det var så langt forud for sin tid, siger Wozniak.
Apple II var ifølge Wozniak også det eneste produkt, der gav overskud for virksomheden de første ti år. Samtidig var det første gang, at verden mødte det senere så berømte Apple-logo i farver. Et logo, som Steve Jobs havde sin store rolle i.
– Steve Jobs var ikke involveret i de teknisk tunge ting, men han lavede altid de her små designmæssige ændringer. Mange mennesker vil sige, at det ikke havde nogen betydning. Men han havde en evne til at altid at bringe os nogle skridt videre i den rigtige retning. Han skabte det samlede produkt, og han var altid smartere end alle andre i lokalet, siger Wozniak og tilføjer så med et grin: – Altså bortset fra mig, der udviklede computeren. Det krævede lidt mere hjerne.
Steve Wozniak stoppede i Apple helt tilbage i 1985. Men forinden nåede han at bidrage kraftigt til det, som af mange betegnes som den største revolution i hele computerbranchen, nemlig udviklingen af den personlige computer med Apple I og II samt den første Macintosh-computer.
Sidstnævnte blev ikke nogen succes og endte med at koste Steve Jobs en fyreseddel, da Apples aktier dykkede med over 30 procent kort efter introduktionen. Han blev som bekendt hentet tilbage til Apple ti år senere og gjorde virksomheden til verdens mest værdifulde frem til sin død i 2011.
Jeg har lært af min far at finde de konstruktive løsninger på livets udfordringer frem for at give skylden til andre
Wozniak er stadig officielt en del af Apple, og han modtager også løn som en markering af hans uvurderlige betydning for Apples udvikling.
– Jeg modtager også de nyeste Apple-produkter, før de kommer ud på markedet. De behandler mig meget respektfuldt, siger Wozniak, der siden Apple-tiden har været involveret en stribe it-virksomheder og lagt mange frivillige kræfter i at undervise børn og unge i teknologi.
Og selv om man med rette kan mene, at han er forudindtaget i sit syn på Apple, så fremhæver han to områder, hvor virksomheden efter hans mening skiller sig ud fra de andre store techgiganter.
– Apple er bedst, når det gælder beskyttelsen af dine private data. Som jeg ser det, vil de gerne give kunderne de bedste løsninger uden i hemmelighed at udnytte deres data til alle mulige andre ting. Og når det gælder ligeløn, har Apple en klar politik om lige løn for lige arbejde. Det, synes jeg, er vigtigt, understreger Wozniak.
Når det er sagt, så er han stærkt kritisk over for den magt, som techgiganterne har opnået – både i samfundet generelt og over det enkelte menneske. Af samme grund roser han EU-Kommissionen for at gå hårdt til værks over for techgiganterne, når det gælder skattebetaling, bekæmpelse af monopoldannelse og håndtering af persondata (GDPR).
– Mange af de beslutninger, der kommer fra Europa for tiden, er vigtige og kan få stor betydning. Jeg håber, det vil brede sig ud over hele verden. De store techvirksomheder har for meget magt, og de bruger den på måder, som hverken er ærlige eller gennemskuelige, siger Wozniak, der selv var med til at stifte Electronic Frontier Foundation (EFF) i 1990 til forsvar for ytringsfrihed og digitale rettigheder.
Direkte adspurgt om sit syn på Apple i dag – og om han kan fremhæve nogle af de fejltagelser, der er begået undervejs – siger den snart 70-årige Steve Wozniak:
– Jeg har måske nogle holdninger. Men dem holder jeg til mig selv.
Til gengæld deler han gerne nogle af de erfaringer, han har gjort sig undervejs i et langt arbejdsliv.
– Lad være med at skændes med andre mennesker. Vi har alle forskellige opfattelser og forskellig logik. Ingen har gavn af at bære nag og pege fingre. Jeg har lært af min far at finde de konstruktive løsninger på livets udfordringer frem for at give skylden til andre, siger Wozniak og tilføjer:
– Der er kun én ting, der gør mig gal nu om stunder. Og det er, når teknologien ikke virker. For det er jo folk som mig selv, der har bygget det.
Efter sit farvel til Apple i 1985 har Steve Wozniak fastholdt sin tilknytning til virksomheden, og han er angiveligt aldrig blevet slettet fra Apples medarbejderliste, hvor han har status som ”Employee Number 1”. Han modtager et betydeligt årligt honorar for at repræsentere Apple ved events og foredrag.
I tiden efter Apple grundlagde han virksomheden CL9, der udviklede den første universelle, programmerbare fjernbetjening Core, der kunne styre stereoanlæg, fjernsyn og video.
Siden har han været involveret i en række techvirksomheder som Wheels of Zeus, Ripcord Networks, Acquicor Technology og Fusion-io.
Sideløbende har han forfulgt sin gamle drøm om at undervise skoleelever i computerteknologi, og han har stiftet tegneseriefestivalen Silicon Valley Comic Con sammen med Marvel-legenden Stan Lee, der døde sidste år.
