Halvdelen af medlemmerne i PROSA fik sidste år ikke så meget som en eneste dag fri fra de daglige arbejdsopgaver, så de i stedet kunne pudse deres færdigheder af og blive endnu bedre til deres job.
Det viser tal fra PROSAs spritnye lønstatistik, hvor de it-professionelle blandt andet er blevet stillet en række spørgsmål om omfang og brug af efter- og videreuddannelse. Et spørgsmål har lydt: "Hvor mange efteruddannelsesdage har du fået i år?"
– Dette spørgsmål skal afklare, i hvilket omfang den enkelte it-professionelle har fået bevilliget tid til at vedligeholde og udvikle sine kompetencer. Spørgsmålet siger således intet om, hvad tiden er brugt til, siger Michael Tøttrup, der som ledelseskonsulent i PROSA har efteruddannelse som et af sine arbejdsområder.
Og svarene er nedslående læsning.
– Der er desværre fortsat en stigning i den andel af de it-professionelle, som overhovedet ikke får nogen dage til at dygtiggøre sig. Andelen af it-folk, der ingen dage får, har faktisk krydset 50 procent, så flertallet nu ingen tid får, siger Michael Tøttrup.
Andelen af it-folk, der får mellem 1 og 5 dage, har, siden PROSA begyndte at indsamle data i 1999, ligget stabilt omkring 35 procent. Andelen af dem, der får mellem 5 og 10 dage, samt mere end 10 dage, har været faldende siden 2009.
– Samlet set bliver der investeret mindre tid i aktiviteter, der giver længerevarende – og, må man formode – mere omfangsrig kompetenceudvikling. Samtidig oplever flere it-professionelle, at der overhovedet ikke investeres tid i efteruddannelse af dem, og det er en trist udvikling, siger Michael Tøttrup.
Overenskomst giver mere tid
De bedste kort på hånden for at få fri til efteruddannelse ser det umiddelbart ud til, at de it-folk, der er ansat på en overenskomst, har.
– Vi kan se, at de it-folk, der er omfattet af en overenskomst, får markant mere tid end dem, der er på en individuel kontrakt, siger Michael Tøttrup.
Medianen – altså den midterst observation blandt svarene fra dem på overenskomst – er 2 dage, mens medianen er 0 dage for dem på en individuel kontrakt.
– Vi kan ikke ud fra data sige noget om, hvorvidt det er, fordi arbejdspladser uden overenskomst ikke har fokus på efteruddannelse, eller om det er, fordi den enkelte it-professionelle i sin individuelle kontraktforhandling ikke er opmærksom på at få aftalt tid til løbende vedligeholdelse og udvikling af faglige kompetencer. Men det er altså vigtigt at få gjort for at fastholde sin markedsværdi og dermed sit lønniveau, siger Michael Tøttrup.
Uddannelse tæller
Lønstatistikken viser, at den enkeltes uddannelsesbaggrund også har betydning for, hvor meget tid der bliver investeret i vedkommende. Har man en lang videregående uddannelse, bliver der også investeret mere tid i den enkelte, viser tallene.
– I det modsatte spekter kan vi se, at dem, der ingen formel it-uddannelse har, som den eneste gruppe har en median på 0 dage. Dette ser PROSA selvfølgelig som en udfordring, idet netop denne gruppe logisk set burde have det største behov for at vedligeholde og udvikle kompetencer, så man fortsat kan være attraktiv på it-arbejdsmarkedet, siger Michael Tøttrup.
Det billede går igen, når man kigger arbejdsfunktion. Færrest dage af alle får programmøren med en median på 0 og et gennemsnitligt antal dage på kun 1,7.
Flest certificeringer
En ting er, om man overhovedet kan få fri til at finpudse kvalifikationerne, en anden er, hvad tiden rent faktisk bruges på, hvis man har deltaget i en kompetence-opgradering. Her er svarene uafhængige af, i hvilket omfang der fra arbejdsgiverens side er investeret tid i dette, eller om den enkelte it-professionelle har besluttet at bruge egen tid på det.
Siden 2010, hvor spørgsmålet blev stillet første gang, har andelen af dem, der har været i gang med eller afsluttet en kompetencegivende efter- og videreuddannelse, ligget stabilt omkring 10 procent. Næsten halvdelen har brugt tiden på certificeringer. Diplom- og masteruddannelser ligger på mellem 1 procent og 2 procent, mens akademiuddannelserne ligger under 1 procent.
– Certificeringer giver en god og meget konkret kompetence i et givent produkt, en metode eller lignende. Det kan derfor være en rigtigt god investering, så længe produktet eller metoden er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Akademi-, diplom- og masteruddannelserne i det formelle uddannelsessystem er i sagens natur ikke produktafhængige, men er til gengæld mere langtidsholdbare end certificeringer. PROSA er derfor meget bekymret for den meget lave aktivitet hos it-professionelle i det formelle efter- og videreuddannelsessystem, siger Michael Tøttrup.
PROSA arbejder målrettet på at få udbredt kendskabet til det formelle system, så flest mulige it-professionelle kender til fordelene ved at efteruddanne sig i løbet af hele deres arbejdsliv.