Knap en fjerdedel af de it-professionelle, der har deltaget i årets lønstatistik, har haft rådighedsvagt inden for det seneste år. Ud over den tilbagevendende dataindsamling om løn og arbejdsvilkår forsøger PROSA hvert år med lønstatistikken at blive klogere på forskellige aspekter af it-folks arbejdsliv.
Denne gang er fokus på rådighedsvagter.
– Rådighedsvagter er en vigtig del af ansættelsesvilkårene for it-professionelle, og det er i nogle tilfælde meget belastende. Vi ser for eksempel, at en del af de medlemmer, som har stressbelastning, har mange rådighedsvagter. Derfor vil vi gerne blive klogere på området, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.
Rådighedsvagter er mest udbredte inden for driftsområdet, hvor 42 procent har haft rådighedsvagter, men de findes inden for alle typer af it-arbejde dog mindst inden for brugerunderstøttelse og ledelse/projektledelse.
– Rådighedsvagter kan have meget forskellig karakter. Der kan være tale om en enkeltstående begivenhed i forbindelse med et nyt release eller lignede. Eller der kan være tale om en mere fast vagtturnus. Især de faste vagtturnusser er relativt indgribende i fritiden, da de sætter begrænsninger for, hvad man kan foretage sig - også selv om man ikke bliver tilkaldt, siger ledelseskonsulent Allan Pleman, der står bag lønstatistikken.
Årets lønstatistik viser, at 27 procent af de it-professionelle med en aftale om rådighedsvagter ikke får ydelser for at stå til rådighed. 17 procent får hverken kompensation for at blive tilkaldt eller for selve det at stå til rådighed. Og det er bekymrende, mener Hanne Lykke Jespersen.
– Det er et problem i sig selv, men det lægger jo heller ikke op til, at arbejdsgiveren skal begrænse mængden af rådighedsvagter. Det er oven i købet sådan, at vi kan se, at de, der ikke får noget for rådighedsvagt og kald, faktisk får en løn, der er omkring 2 procent lavere end andre, siger hun og fortsætter:
– Man skal altså huske på, at man kan ende med en meget lav timeløn, hvis man arbejder meget ud over normal arbejdstid. Og ikke mindst er det vigtigt at være opmærksom, hvis man har mange rådighedsvagter. Vi har desværre ikke i statistikken spurgt ind til omfanget af rådighedsvagter. Men vi ved, at vi har medlemmer, der stort set aldrig har rigtigt fri. Det er en kolossal belastning i længden.
Det er meget vigtigt for mennesker, at man ikke er på arbejde hele tiden
Når det gælder rådighedsvagter, er en ordentlig bemanding afgørende, påpeger næstformanden.
– Det er meget vigtigt for mennesker, at man ikke er på arbejde hele tiden. Hvis man har rådighedsvagt, især hvor man ofte bliver tilkaldt, er det meget belastende – både på kort og lang sigt. Derfor er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt mange medarbejdere til at dække en vagt ind. Hvis der altid skal være en at kalde, må man forvente, at der skal indgå fem-seks personer i vagten, siger hun.
Lønstatistikken viser, at der er meget stor forskel på, hvordan en aftale om rådighedsvagter er skruet sammen.
– Vi kan se, at man nogle steder forsøger at undgå at give ydelser for rådighed ved at lægge op til, at det kun er den medarbejder, der har tid og lyst, der tager opgaven. Imidlertid er det en form for fleksibilitet, der kun gavner arbejdsgiverne, mens det blot yderligere udvisker grænsen mellem arbejde og privatliv for de ansatte, siger Allan Pleman.
Der findes ingen lov om rådighedsvagter. Så hvis din ansættelse ikke er omfattet af en overenskomst, som indeholder regler for en eventuel vagtordning, skal du derfor selv forhandle vilkårene for den med din arbejdsgiver. Skriver du først under på en kontrakt om rådighedsvagter med din arbejdsgiver, kræver det en ny aftale at ændre på det, der er har aftalt. Du kan også lave en særskilt aftale med din arbejdsgiver om, hvordan du aflønnes for en vagtordning. Gør du det, bør du få aftalen på skrift.
– Det er vigtigt, at det står klart, hvornår du har rådighedsvagt, og hvad der forventes, når du bliver kaldt. Hvor lang tid har du til at reagere? Kan du klare opgaverne hjemmefra? Eller skal du møde op på arbejdet? Hvordan honoreres rådigheden? Og hvad med tilkaldet? De ting bør I få på plads, inden du skriver under, siger Hanne Lykke Jespersen.
Der findes en bekendtgørelse om hviletid og fridøgn. Den siger, at du skal have 11 timers hvile fra en vagt, til den næste begynder. Samtidig har alle ret til et ugentligt fridøgn, der normalt ligger om søndagen. Har du en rådighedsvagt på dit fridøgn, skal du kompenseres med et erstatningsfridøgn.
Allan Pleman oplever, at mange it-folk gerne vil have rådighedsvagter – de glemmer dog at få helt styr på konsekvenserne.
– Det, vi ofte ser, er, at man ønsker at have rådighedsvagt en uge ad gangen. Da man ikke kan have fridøgn under en rådighedsvagt, uanset om man bliver tilkaldt eller ej, betyder rådighedsvagten, at man ikke får det ugentlige fridøgn, som man skal have ifølge loven. Man skal derfor holde et kompenserende fridøgn på en normal arbejdsdag, men det rækker kompensationen ofte ikke til, siger han.
Men det er vigtigt at få holdt helt fri.
– Det er jo ikke det samme som fritid ikke at blive kaldt ind på arbejdet. Tanken om, at telefonen kunne ringe om et øjeblik, gør, at man ikke slapper af på den måde, man ville gøre det, hvis man ikke skulle stå til rådighed. Men det er her, at de fleste ansatte snyder sig selv og ikke får holdt det fridøgn, de har krav på. På lang sigt kan det desværre resultere i sygdom eller stress, siger Allan Pleman.
Skal du indgå en aftale om rådighedsvagt, bør du kontakte PROSAs juridiske afdeling.
