Jobløn - hvad er det?
ARBEJDSLIV

Jobløn - hvad er det?

Din arbejdsgiver kan reelt bede dig om at arbejde op til 48 timer ugentligt, uden at det har nogen juridiske konsekvenser. Husk at spørge ind til overarbejde, når du får en ansættelseskontrakt, opfordrer PROSAs juridiske ekspert, Signe Rasmussen.


Kært barn har mange navne. Og det har din arbejdsgivers mulighed for at give dig overarbejde, uden at arbejdsgiveren skal betale en krone mere for det, også.

I langt størstedelen af de kontrakter, som PROSA får til gennemgang, er der aftalt jobløn, ingen højeste arbejdstid eller lignende formuleringer. Det betyder reelt, at du er forpligtet til at påtage dig det overarbejde, der er, men at du ikke skal forvente at få ekstra i lønposen for det.


De to regler
Din arbejdsgiver må desværre gerne lave sådanne aftaler om arbejdstid i din kontrakt. Det er sparsomt med regler i Danmark omkring arbejdstid, når der ikke er en overenskomst på arbejdspladsen.

Der findes kun to regler:
– 48-timers-reglen, der siger, at du ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit set over en periode på fire måneder.
– 11-timers-reglen, der siger, at du har ret til 11 timers sammenhængende hvile i døgnet. 

Din arbejdsgiver kan således reelt bede dig om at arbejde op til 48 timer ugentligt, uden at det har nogen juridiske konsekvenser, så længe det er færre end 48 timer om ugen. 

Det er din frihed du betaler med, når du får pålagt overarbejde
 - Signe Rasmussen, jurist i PROSA


Spørg ind til overarbejde
Så hvad gør du så, hvis du får tilbudt en kontrakt, hvor der er aftalt jobløn?

Hvis der er tale om et nyt arbejde, er det oplagt at spørge din kommende arbejdsgiver om, hvor meget overarbejde de normalt oplever, at der er.

Det kan være med til at gøre det nemmere for dig at vurdere, hvor meget der skal skrues på lønnen for at gøre det attraktivt for dig at takke ja til det vilkår. Det er jo heldigvis sjældent, at det kun er lønnen, der gør, at vi skifter arbejde, men det er din fritid, du betaler med, når du får pålagt overarbejde, og det er yderst sjældent, at en arbejdsgiver vil fraskrive sig retten til at få gratis arbejdstimer, og så er din bedste mulighed at forhandle en højere løn.

 

Hvordan beregner du lønstigning?
Og så er det næste spørgsmål, hvad skal du så bede om? Der er ikke nogen gylden regel for, hvor meget du kan bede om, men en lønstigning på fem procent svarer til, at du får løn for cirka to timers ekstra arbejde om ugen, når du er fuldtidsansat.

Hvis du får en ny kontrakt, hvor jobløn som noget nyt indgår, og du allerede er ansat, har du bedre indsigt i, hvor meget du kan forvente at have af overarbejde. Det er dog ikke noget, der er hugget i sten, så det kan ændre sig løbende. Det kan du for eksempel have in mente, hvis du skal til at forhandle lønnen.

Er det ikke helt klart, hvor stor en mængde overarbejde du kan forvente, kan I også aftale, at I har en ny lønsamtale efter nogle måneder, så I har et bedre overblik over, hvor meget du arbejder over.


Væsentlige ændringer
Hvis dit overarbejde tidligere har været med løn eller afspadsering, kan der være tale om en væsentlig ændring af dine vilkår, hvis du ikke får en lønstigning sammen med overgangen til jobløn. Jo flere timer du arbejder til samme løn som før, desto mere udhules din timepris. 
En væsentlig ændring skal varsles med dit individuelle opsigelsesvarsel, så den kan ikke bare træde i kraft med det samme, medmindre du selv accepterer det, eller du bliver kompenseret for det. 


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…