Danmark har som ét af de første lande i Europa fået en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.
Til sammenligning findes der langt over hundrede bekendtgørelser, der konkretiserer det fysiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.
Medicinsk taler man om stress som en ’belastningsreaktion’, som sætter ind, hvis du er presset eller er i en situation, som overstiger dine almindelige handleevner. Stress opstår, når de krav, forventninger eller belastninger, som omgivelserne stiller til os, eller som vi stiller til os selv, overstiger de ressourcer og muligheder, som vi har til rådighed for at imødegå eller tackle belastningen.
Kilde: Stressforeningen
Arbejdsgiverne har hele tiden haft pligt til at forebygge bredt inden for alle områder af det psykiske arbejdsmiljø.
Men den pligt har hidtil kun været beskrevet meget overordnet, og der har ikke eksisteret en samlet konkret beskrivelse af de risikofaktorer, hvor det er særlig vigtigt at forebygge.
– Det er første gang, at vi samler reglerne for det psykiske arbejdsmiljø ét sted. Det gør det lettere for både arbejdsgivere og medarbejdere at forstå, hvilke krav vi stiller til det psykiske arbejdsmiljø, udtalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), da bekendtgørelsen blev offentliggjort 30. september.
Det har eksempelvis ikke tidligere fremgået direkte af reglerne, at arbejdsgiveren skal forebygge, at medarbejdere bliver syge af en for stor arbejdsmængde eller et for højt tidspres.
Men nu har Arbejdstilsynet altså samlet de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø på ét sted.
Både arbejdsgivere og arbejdstagere er glade for, at reglerne bliver gjort tydelige og konkrete.
– Sunde medarbejdere giver sunde virksomheder, og et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt for begge parter, siger viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Pernille Knudsen i en pressemeddelelse.
Bekendtgørelsen er et afgørende første skridt på vejen til at få det fælles sprog om psykisk arbejdsmiljø, som hidtil har manglet, mener Morten Skov Christensen, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
– Vi ved jo godt, at de nye regler ikke er nogen tryllestav. Men vi får noget helt afgørende, og noget som er et meget vigtigt fundament, nemlig et fælles sprog, som gør, at der ikke længere opstår tvivl eller diskussion om, hvad det psykiske arbejdsmiljø handler om ude på arbejdspladserne, siger han i en pressemeddelelse.
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø har desværre enorme konsekvenser for den ansatte, hvad enten det handler om stort tidspres, for store arbejdsmængder eller mobning blandt kollegaer. Alt sammen lægger det et unødigt pres på den ansatte
Med bekendtgørelsen sker der ifølge jurist i PROSA Camilla Winter endelig en ligestilling af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
– Længe har arbejdsmiljøet i Danmark været meget fokuseret på det fysiske miljø. Det vil sige rigtige arbejdsstillinger, justérbare stole og borde og fornuftig luftkvalitet. Så det er et stort plus, at man nu hæver det psykiske arbejdsmiljø op på niveau med det fysiske arbejdsmiljø, siger hun.
Den nye overordnede bekendtgørelse følges op af fem konkrete vejledninger fra Arbejdstilsynet. De uddyber hver især arbejdsgiverens forpligtelserne inden for hver af de fem største risikofaktorer. De to første handler om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, og om vold. Senere følger en vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres, en om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker og til sidst en om uklare og modsatrettede krav.
Camilla Winther mener, at alle fem vejledninger vil være effektive redskaber for PROSAs juridiske afdeling, og hun ser især frem til vejledningen om stor arbejdsmængde og tidspres. Den vil få stor betydning for de mange medlemmer, der hvert år går ned med stress på grund af store arbejdsbyrder.
– Som det er i dag, anerkendes stress kun yderst sjældent som en arbejdsskade, og det er svært at få tilkendt erstatning for en skade som stress, som arbejdsgiver jo indirekte har påført medarbejderen, når arbejdsmængde og tidspres har været alt for stort, siger hun.
Og stress er desværre en af de problematikker, som PROSA ofte støder på i rådgivningen af medlemmer.
– Typisk er det tale om en situation, hvor en medarbejder er gået ned med stress udløst af en for stor arbejdsmængde. Når medlemmet så henvender sig til arbejdsgiveren og foreslår nye måder at gøre tingene på eller beder om færre opgaver for at komme stressen til livs, får vedkommende det usle svar, at sådan er det altså her i virksomheden, og hvis ikke man kan tåle det, må man sige op, fortæller Camilla Winther.
Derfor vil vejledningen om stor arbejdsmængde og stort tidspres være nyttig, da den sætter nogle konkrete rammer op, der skal være med til at sikre et psykisk arbejdsmiljø, hvor man netop ikke bare skal acceptere, at opsigelse er den eneste løsning.
Camilla Winthers forventning er derfor, at bekendtgørelsen vil gøre en forskel ude på it-arbejdspladserne.
– Et dårligt psykisk arbejdsmiljø har desværre enorme konsekvenser for den ansatte, hvad enten det handler om stort tidspres, for store arbejdsmængder eller mobning blandt kollegaer. Alt sammen lægger det et unødigt pres på den ansatte, siger hun og understreger:
– Vi har mange medlemmer igennem i vores rådgivning, som er sygemeldt med stress, og som vælger at lade sig opsige eller selv sige op på grund af dårligt arbejdsmiljø. Arbejdet gør jo ofte disse medlemmer syge, så i sidste ende er de tvunget til at vælge mellem deres ansættelse og deres helbred. Det er barske vilkår, som jeg håber, bekendtgørelsen kan være med til at ændre bare en smule på.
TAG EN SNAK
Det er vigtigt, at du taler med personen, der udviser stress, om dine bekymringer. Kortlæg, hvad der har ændret sig. Hjælp personen med at undersøge, hvad der var anderledes i forhold til dengang, hvor vedkommende ikke viste tegn på stress.
VÆR KONSTRUKTIV
Bed den stressramte om at udpege, hvad han eller hun egentlig har lyst til, i stedet for at fokusere på de ting, den stressramte ikke vil eller kan. Hold stædigt fast i, at personen må gøre noget anderledes. Man kan ikke forvente, at man får det bedre, hvis man ikke laver nogle ændringer.
VÆR FORSTÅENDE
Det hjælper ikke at tillægge den stressramte person skyld ved eksempelvis at sige: "du arbejder for meget". Vær i stedet lyttende, forstående, men gør det klart, at du ikke vil se, at den stressramte gradvist falder fra hinanden.
