Netcompany

Lange aftener – men overvejer at komme tilbage

En tidligere medarbejder, der ønsker at være anonym, arbejdede godt tre år i konsulentforretningen hos Netcompany. Der var mange lange dage på kontoret, men der var ikke et eksplicit pres fra ledelsen om at arbejde over.

 

"Helt overordnet var jeg ganske godt tilfreds med mit hos job Netcompany. Det var meget projektbaseret, så det kunne selvfølgelig svinge meget fra projekt til projekt.

Jeg har haft mange lange dage og aftener, men jeg har aldrig følt, at jeg var tvunget til det. Man kan måske sige, at der var et indirekte pres, for når man ser, at de andre ikke smutter kl. 16, så bliver man også selv hængende.

På mit nuværende arbejde er kontoret stort set tomt efter kl. 16, og man bliver prikket på skulderen og spurgt, om man ikke skal hjem, hvis man bliver siddende længe. Det skete aldrig hos Netcompany – der var det kutyme, at man blev og arbejdet længe hver dag.

Min oplevelse var, at hvis man ikke er god til at sige fra, så tager de hele armen, hvis man giver dem hånden.

Det var aldrig et eksplicit pres, og jeg skal ikke sige, om det var Netcompany eller medarbejdergruppen, der skabte den halvdårlige kultur – men jeg er sikker på, at ledelsen vidste, at folk arbejdede for meget, og de valgte i hvert fald ikke at gøre noget ved det.

Jeg kan huske, at der var et stykke i vores personalehåndbog om stress. Her handlede det ikke om, hvordan man undgik at blive stresset, men i stedet hvordan man holdt det på et niveau, så det ikke tog overhånd. Jeg var ikke selv ramt af stress, men min oplevelse var, at hvis man ikke er god til at sige fra, så tager de hele armen, hvis man giver dem hånden.

Jeg har lært virkelig meget i min tid hos Netcompany, og jeg havde mange berøringsflader både teknologisk og med forskellige folk i virksomheden. Selvom der var meget arbejde, og nogle ting ikke fungerede, var der også mange gode ting, og jeg er ikke blevet skræmt væk. Tværtimod overvejer jeg faktisk i øjeblikket, om jeg skal skifte tilbage til Netcompany." 

Læs andre tidligere Netcompany-ansattes fortællinger her: Fem tidligere ansatte: Sådan er det at arbejde hos Netcompany

Læs interview med Netcompanys danske HR-chef – der understreger, at kritikken gør indtryk – her: HR-chef i Netcompany: "Vi kerer os om hinanden”

HVORDAN ER DIN HVERDAG I IT-BRANCHEN?


PROSAbladet vil gerne dele flere erfaringer fra ansatte i den danske it-branche.

Hvis du har lyst til at dele din historie, må du meget gerne skrive til redaktionen@prosabladet.dk.

 

 


Læs også...

EU’s regler om løngennemsigtighed skulle egentlig være gennemført i Danmark denne sommer. Nu er fristen udskudt til 2027. Her får du overblik over,…

Fagbevægelsen har måske i de seneste 20-30 år haft svært ved at skabe den store fortælling om det gode arbejdsliv og formidle vores visioner for…

Supercomputeren har et innovativt chipdesign, der gør det muligt at udføre mere end to kvintillioner beregninger per sekund.

VM-bolden er en AI sladrehank og robothunde patruljerer i Mexico. Velkommen til et verdensmasterskab, hvor kunstig intelligens også har sneget sig ind…

Siden 2023 har tænketanken Digital Infrastruktur forsøgt at få politikere og offentlighed til at sætte vores digitale færdsårer og datasikkerhed på…

Google, Microsoft, Amazon og en lang række internationale techvirksomheder har de seneste år sat turbo på udviklingen i Polen med 600.000 IT-folk…

Kalmarunionen har ligget i toppen af verdensranglisten de seneste to år, når det handler om globale konkurrencer i cybersikkerhed. PROSAbladet mødte…

Mens vi smører os ind i faktor 30, er tech-giganterne i gang med at trække historiens største abonnementsfælde ned over hovederne på os. Det advarer…

4-dages arbejdsuge er så stor en succes, at 90 procent af alle virksomheder fortsætter efter testperiode. Til gengæld giver AI pt. en del udviklere…

I spil kan man slippe de mest progressive, vilde og potentielt ustabile idéer løs uden at risikere samfundets kritiske infrastruktur, samtidig med at…