Vi har en siddende regering, som lægger stor vægt på, at det skal være tryggere at være dansker. Der er lavet aftaler om et styrket politi og lanceret udspil om et tryggere Danmark, som indeholder flere restriktioner og større overvågning i det offentlige rum.
Statsministeren har tidligere udtalt, at et tryggere Danmark vil kræve, at vi tager ting i brug, som vi ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til, og justitsministeren har sagt, at overvågning giver større tryghed, som igen er lig med mere frihed.
Nu er turen så kommet til den forkætrede logningsbekendtgørelse. Tilbage i marts præsenterede Justitsministeriet en lovskitse til en revision af logningsbekendtgørelsen fra 2006 baseret på EU’s logningsdirektiv, som flere EU-domme har erklæret ugyldigt, fordi det krænker retten til privatliv.
Nu er justitsministeren så kommet med et nyt forslag. Desværre en udgangspunktet for ændringerne, at justitsministeren ønsker mest mulig overvågning uden at komme i karambolage med EU-lovgivningen, og regeringen vil gå så langt som overhovedet muligt for at kunne benytte loggede teleoplysninger i kampen for at forsvare danskernes tryghed.
I PROSA har vi afgivet et høringssvar til regeringens udspil, som forholder sig meget kritisk til forslaget.
Det er vores opfattelse, at udformningen af logningsbekendtgørelsen fortsat vil indebære en alt for omfattende registrering af borgernes adfærd, og dermed fortsat vil være en overtrædelse af vores grundlæggende rettigheder.
Vi går vel alle ind for et trygt samfund
Mange lande har allerede stoppet den generelle og udifferentierede telelogning. Blandt dem er Tyskland og Nederlandene, der er stoppet af egen drift, mens Irland, England og Sverige har stoppet masseovervågningen på baggrund af dommene fra EU. Det havde jeg også håbet, at den danske regering var nået frem til, men jeg må konstatere, at trangen til at overvåge borgerne fortsat overgår trangen til at beskytte vores rettigheder.
PROSA har i høringssvaret lagt vægt på, at borgerne som udgangspunkt skal have ret til et privatliv uden overvågning. GDPR-lovgivningen lægger op til det samme. Man må ikke registrere mere, end man har brug for. Justitsministeren forsøger så at komme ud af klemmen ved at bruge den nationale sikkerhed som begrundelse for den omfattende overvågning, da det er en af de grunde, som kan berettige en generel og udifferentieret logning.
Det er efter min opfattelse et forsøg på at omgå de begrænsninger, EU-domstolen har opstillet. Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig, at en henvisning til ukonkrete trusler mod den nationale sikkerhed vil medføre, at EU-domstolen vil anerkende en løbende vidtgående logning.
Vi går vel alle ind for et trygt samfund, men at det skal ske på bekostning af vores frihedsrettigheder, er jeg ikke enig i.
Vi skal væk fra at bruge de teknologiske muligheder til at overvåge hele befolkningen og i stedet bruge den målrettet til at overvåge dem, som er en fare for samfundet. Det, synes jeg, vil give et tryggere Danmark.
