Illustration: Mikkel Henssel
Var det alene fødselsåret, der betød, at et 45-årigt PROSA-medlem ikke fik job hos KMD? Det ved vi ikke med sikkerhed. Men vi ved, at KMD ikke havde lyst til at gå i retten for at bevise, at alder absolut intet havde at gøre med det afslag, den it-professionelle endte med at få. Derfor er der nu indgået forlig mellem it-giganten og PROSA-medlemmet, der af hensyn til fremtidige jobmuligheder ønsker at være anonym.
– Det beviser jo ikke, at loven er overtrådt, men det giver da anledning til mistanke, siger faglig sagsbehandler i PROSA, Michael Gorm, der har ført sagen.
Sagen bunder i KMD’s hemmelige ansættelsesplan ’Recruitment Governance 2018’, der blev afsløret af Computerworld sidste år. Notatet forbød ansættelse af nye medarbejdere over 36 år, med mindre der specifikt forelå en godkendelse fra topledelsen. KMD benægtede ikke notatets eksistens, men pointerede over for Computerworld, at hensigten bestemt ikke var at diskriminere.
KMD skal selvfølgelig udfordres, når de i vores øjne bryder reglerne
Det var lektor i arbejdsret ved Aarhus Universitet Natalie Videbæk Munkholm dog ikke enig i. ”KMD’s strategi er både i strid med lovens hensigt og lovens ord. Man må ikke begynde at sortere folk på baggrund af deres alder”, slog hun fast i samme artikel, men understregede samtidig, at det ville kræve stærke kort på hånden for en afvist ansøger at bevise, at notatet rent faktisk havde været i spil.
Det fik PROSA til at opfordre medlemmer, der havde fået et mistænkeligt afslag fra KMD på en jobansøgning i 2018, til at henvende sig.
– KMD skal selvfølgelig udfordres, når de i vores øjne bryder reglerne, siger Michael Gorm.
En håndfuld medlemmer reagerede på opfordringen, og i et enkelt tilfælde øjnede Michael Gorm en mulighed for at bevise, at KMD-notatet havde været i brug. En 45-årig it-mand kunne dokumentere et forløb, der tydede på, at KMD havde været meget interesseret i ham og hans færdigheder.
– Der eksisterede en mailkorrespondance mellem ham og nogle mellemledere i virksomheden forud for ansøgningen, hvor det fremgik, at disse ledere nærmest opfordrede vores medlem til at søge stillingen, fortæller Michael Gorm.
Han var derfor overbevist om, at han kunne sandsynliggøre, at ’Recruitment Governance 2018’ havde været i brug over for medlemmet – og at forskelsbehandlingsloven således var overtrådt.
– Vores argumenter var, at det pågældende notat eksisterede, og at man vel laver et notat for at bruge det. I vores sag var det jo påfaldende, at en ansøger, som er blevet opfordret til at søge jobbet, og som er ene mand til jobsamtale, pludselig får afslag efter nogle dage – telefonisk med besked om, at der ikke var et match, siger Michael Gorm.
Det har fået en konsekvens for KMD, at de udarbejdede notatet. Og det manglede bare
Da PROSA på den måde havde sandsynliggjort en mulig overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, var det nu op til KMD at bevise sin uskyld.
– Vores holdning var, at hvis KMD ikke kunne bevise, at notatet IKKE var brugt, skulle der udbetales en godtgørelse til vores medlem, siger Michael Gorm.
Efter et længere forhandlingsforløb blev der indgået et forlig, og PROSA-medlemmet fik en godtgørelse på 20.000 kroner. Selvom KMD ikke ville anerkende at have brudt lovgivningen, er Michael Gorm godt tilfreds med udfaldet.
– Det har fået en konsekvens for KMD, at de udarbejdede notatet. Og det manglede bare, siger han.
