4.754 nye studerende tjekker i disse dage ind på en it-uddannelse, der giver optag i PROSA. Det viser de såkaldte KOT-tal, der kommer fra den koordinerede tilmelding til landets videregående uddannelser. Det er 304 flere end sidste år, og stigningen på syv procent vækker ikke overraskende glæde hos ledelseskonsulent i PROSA Michael Tøttrup, der især har fokus på uddannelsesområdet. Han tilskriver fremgangen summen af mange gode kræfter.
– Der har i mediebilledet – og i vejlederkredse – været et stort fokus på at fortælle, at it-området er et vækstområde, og at man med de rigtige kompetencer faktisk har gode jobmuligheder i it-branchen, siger han.
Ud over den generelle fremgang i antallet af it-studerende fortsætter den tendens, der viste sig sidste år, nemlig at det i høj grad er de teknisk tungere it-uddannelser, der vækster, mens en række mere kommunikations- og designrettede uddannelser har faldende optag. Det er ifølge ledelseskonsulenten en positiv udvikling.
– Der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger it-profiler med en teknisk og softwaremæssig tyngde, siger han.
Positiv udvikling
Kigger man lidt nærmere på tallene, afsløres det, at især civilingeniøruddannelserne har haft en markant fremgang i antal optagne studerende. Faktisk er der tale om en stigning på hele 22 procent i forhold til sidste år. Den store vækst er især sket inden for uddannelser rettet mod software engineering, men også uddannelser inden for robotteknologi og andre teknologier er ved at have en anseelig størrelse, pointerer Michael Tøttrup.
It-uddannelserne på Erhvervsakademierne har samlet set haft et stigende optag på 13 procent, mens diplomuddannelserne har haft en fremgang på seks procent. De mere erhvervsøkonomiske it-uddannelser har haft en lille fremgang på to procent.
De øvrige it-bacheloruddannelser ved universiteterne, der dækker alt fra uddannelser inden for naturvidenskab og humaniora til en række kombinationsuddannelser, har også oplevet en fremgang på to procent. Men inden for denne gruppe er der sket store forskydninger. Softwareuddannelsen på IT-Universitetet kan således bryste sig af en kraftig stigning i optaget af studerende, mens en række kommunikationsrettede it-uddannelser har haft et faldende optag.
– Vi ser i dag et arbejdsmarked, hvor folk med mere naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige it-uddannelser har relativt nemt ved at finde job, mens de med en it-uddannelse, der er forankret uden for disse videnskabelige områder, har relativt svært ved at finde job. Det er derfor meget positivt, når fordelingen ændrer sig i retning af det tekniske og naturvidenskab, siger han.
Fra centralt hold forsøger man at undgå, at for mange uddanner sig til ledighed. Derfor er der indført såkaldt dimensionering. Har en uddannelse produceret for mange ledige dimittender, så begrænser man simpelthen optaget det følgende år.
– En række it-uddannelser især inden for humaniora er i år omfattet af dimensionering, og det er formentlig en del af forklaringen på, hvorfor der i år er færre studerende på de uddannelser, siger Michael Tøttrup.
Fald på datalogi
Der er dog også malurt i bægeret. Samlet set har datalogi haft et faldende optag i år på seks procent. Københavns Universitet og Aalborg Universitet har faktisk begge haft et stigende optag i år, mens Aarhus Universitet og Syddansk Universitet må notere et faldende optag. Værst ser det ud på Aarhus Universitet, der i år må sige velkommen til hele 30 procent færre studerende end sidste år. Kun 130 studerende tager i år hul på datalogi i den jyske hovedstad, mens tallet sidste år var 185.
– Det er det, der bekymrer mig mest, når jeg ser på årets KOT-tal. Jeg synes, det er meget trist, at optaget falder i Aarhus. Det østjyske it-arbejdsmarked er efter København det største it-arbejdsmarked i Danmark, så der er også brug for dygtige dataloger der, siger Michael Tøttrup.
Der er dog en god forklaring på faldet i optaget. Det har nemlig været et bevidst valg fra Aarhus Universitets side at begrænse optaget på datalogi.
- Vi har først og fremmest valgt at begrænse antallet af studiepladser for at nedbringe frafaldet på vores uddannelser, så flere gennemfører den uddannelse, de har søgt. Samtidig har vi i år gjort en særlig indsats for at afstemme potentielle studerendes forventninger til særligt datalogiuddannelsen, så ansøgerne er opmærksomme på, hvad uddannelsen går ud på, inden de søger, siger institutleder på Institut for Datalogi på AU, Lars Birkedal i en pressemeddelelse.
Langt de fleste på datalogi i Aarhus er i år blevet optaget gennem kvote 1 i KOT. Det betyder, at alle studerende, der er optaget på kvote 1, har mindst 6,5 i snit på datalogi. Det er et gennemsnit, der ligger tæt på det karakterkrav på 7, der fra 2018 kræves for at blive optaget.
Overordnet hæfter Michael Tøttrup sig da også ved en ting:
– Der har i mange år politisk været et ønske om at øge optaget til it-uddannelserne. Set i det perspektiv kan man måske godt ”panikke” over, at datalogi i år samlet falder med seks procent. Men over de seneste 10 år er optaget på netop datalogi faktisk steget med 177 procent. Så det sætter jo de seks procent lidt i perspektiv, siger Michael Tøttrup.
Der findes flere tal for årets optag på it-uddannelserne, men denne artikel drejer sig alene om de uddannelser, der hører ind under PROSAs optageområde.
Oplysninger fra Aarhus Universitet om grunden til faldet i optaget på datalogi er tilføjet den 31. august.