Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance, lyder artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen. Men da en rumænsk mand mistede sit job, fordi han skrev private mails til sin bror og kæreste i arbejdstiden, var det ikke i strid med denne ret, slog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fast i januar i år.
Rumæneren havde på sin arbejdsgivers anmodning oprettet en Yahoo Messenger-konto, der skulle benyttes til at svare på klienters henvendelse. På et tidspunkt fik han at vide, at arbejdsgiveren havde overvåget kontoen og fundet ud af, at han havde brugt internettet til private formål. Det var i strid med arbejdspladsens interne regler, og han blev opsagt. Rumæneren valgte at sagsøge sin arbejdsgiver for at have overtrådt retten til privatliv. Han tabte ved to instanser i hjemlandet, og sagen blev indbragt for Menneskerettighedsdomstolen.
I sin afgørelse lagde domstolen vægt på, at arbejdspladsens interne politik forbød medarbejdere at benytte virksomhedens computere til private formål, at arbejdsgiverens beslutning om at opsige medarbejderen ikke var begrundet i selve indholdet af de private mails, og at det ikke er uberettiget, at en arbejdsgiver vil sikre sig, at medarbejderne udfører deres arbejdsopgaver i arbejdstiden, skriver Kammeradvokaten i en gennemgang af sagen. Afgørelsen understreger ifølge Kammeradvokaten vigtigheden af, at arbejdspladsen udarbejder en it-politik med faste retningslinjer. ”En behørig it-politik på arbejdspladsen bør indeholde regler for brug af e-mails, sociale netværk og privat surfing på internettet. Samtidig er det vigtigt, at it-politikken bliver kommunikeret ordentligt ud til medarbejderne,” skriver Kammeradvokaten.
Stigning i it-regler
I PROSA oplever juristerne i stigende grad, at arbejdsgiverne opstiller regler for, hvad ansatte må bruge it til på deres arbejdsplads.
– Vi får flere og flere kontrakter til gennemsyn, der, ud over løn og andre kendte vilkår, også indeholder en it-politik. Det kan være alt fra meget generelle formuleringer til forbud mod at bruge USB-stick eller besøge bestemte hjemmesider, siger Jesper Borre, der er jurist i PROSA.
En it-politik har først og fremmest til formål at sørge for, at den daglige drift af it-systemerne forløber så problemfrit som muligt, og at firmaets data er beskyttet mod utilsigtet indtrængen i systemerne og ødelæggelse af data. Kunder skal også kunne være sikre på, at oplysninger behandles sikkert og fortroligt. Disse elementer handler først og fremmest om datasikkerhed.
Men en it-politik omfatter også retningslinjer for, hvordan medarbejdere kan benytte web, mails med mere til private formål.
– Ansættelsesretsligt vil vi altid være fortalere for en nedfældet politik, der er så klar og forståelig som muligt; lige meget om det gælder it-politik eller andre vilkår. Vi synes, der skal være en nedfældet politik, som beskriver den holdning, der er på arbejdspladsen. Må man alt, skal det stå klart og tydeligt. Er der regler, skal det stå klart og tydeligt, siger Jesper Borre.
For er der mulighed for misforståelser eller unøjagtigheder, så er det her, konflikterne vil opstå.
– Hvis reglerne er uklare på nogle områder, så ser vi typisk, at arbejdsgiverne vil forsøge at finde ammunition i en given konflikt med en ansat, siger Jesper Borre.
Ret til at kontrollere
Er der nedfældet regler om it-politik på din arbejdsplads, må arbejdsgiver tjekke, om du overholder dem. Danske arbejdsgivere har faktisk i mere end 100 år haft lov til at overvåge deres ansatte. Allerede i 1913 blev det fastslået ved en dom afsagt af Den Faste Voldgiftsret, som i dag hedder Arbejdsretten, at ledelsesretten giver arbejdsgivere retten til at kontrollere deres ansatte. Denne ret er dog begrænset af to krav, for overvågningen skal være sagligt begrundet og være begrundet i hensynet til virksomhedens drift. Chefen må ikke altså ikke vilkårligt udspionere eller snage i de ansattes privatliv.
I 2001 aftalte arbejdsgiverne i DA og lønmodtagerne i LO nogle yderligere regler på området i ’Aftale om kontrolforanstaltninger’. I den står blandt andet, at medarbejdere skal informeres, hvis de bliver overvåget, og at overvågningen skal have et fornuftigt formål. kontrolforanstaltningerne må ikke være krænkende over for lønmodtagerne, og de må ikke forvolde lønmodtagerne tab eller nævneværdige ulemper.
Samtykke
Arbejdsgiveren kan i it-politikken nedfælde regler, der blandt andet drejer sig om installering af hardware og software, brug af mail, sociale medier, telefoner og internet.
– Hvis din arbejdsplads har en it-politik, så accepterer du den ved din underskrift på ansættelseskontrakten: Du har samtykket. Og så er det op til dig at overholde de eventuelle forbud og regler, den stiller op, siger Jesper Borre.
Der er dog nogle ting, en arbejdsgiver ikke må. Han må ikke læse private mails, idet privat korrespondance er omfattet af brevhemmeligheden. Så bliver en medarbejders postboks overvåget, skal arbejdsgiveren stoppe læsningen af en mail, når det går op for ham, at den er privat. Er en mail tydeligt markeret som privat, må arbejdsgiveren ikke læse den. I andre tilfælde kan det være svært for arbejdsgiveren at afgøre, om det er en privat mail.
Men arbejdsgiveren kan godt forbyde brug af pc og internet til private formål, herunder at sende private mails. Han kan også bestemme, at medarbejdere eksempelvis ikke må deltage i chat, gå på sociale medier eller besøge erotiske sider i arbejdstiden. EU's såkaldte ’skærmdirektiv’, som er implementeret i dansk lovgivning, fastslår, at der ikke må anvendes kvalitativ eller kvantitativ kontrol af arbejde, der foregår ved en skærmterminal uden den ansattes viden.
En medarbejders personlige oplysninger er beskyttet af Persondataloven. Grundlæggende må en arbejdsgiver ikke registrere medarbejderens brug af internettet. Dog giver Persondataloven mulighed for, at arbejdsgiveren kan foretage behandling af personoplysninger uden samtykke, hvis behandlingen er nødvendig for, at arbejdsgiveren kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til medarbejderen ikke overstiger denne interesse. Persondataloven åbner også for, at arbejdsgiveren må logge mails.
Er du i tvivl om, hvilke regler du er underlagt, så kontakt juristerne på faglig@prosa.dk