Det var både tiltrængt, savnet og yderst nødvendigt, da Danmark ved årsskiftet fik sit første digitaliseringsministerium, og dermed også sin første digitaliseringsminister. PROSA havde gennem længere tid netop efterlyst et ministerium, som kunne samle trådene i det vildtvoksende landskab af systemer og politiske dagsordener, som drev udviklingen på it-området.
Der blev endelig lyttet. Derfor var roserne og forventningerne store, da jeg i mit Synspunkt i februar lykønskede digitaliseringsminister Marie Bjerre med tiltrædelsen. Nu starter et nyt folketingsår i oktober. Og hvordan er det så gået? Ikke så godt som forventet.
Der er blevet sat fokus på digitaliseringens voksende betydning i vores samfund og vedtaget en ny lovgivning, der letter den digitale kontakt for udsatte grupper. Et positivt resultat, der viser fremskridt. Men der er også iøjnefaldende mangler, der kræver opmærksomhed og handling.
Det er vigtigt, at ministeriet ikke blot bliver til pynt.
ChatGPT og den øgede bevidsthed om AI's potentielle konsekvenser har givet et presserende behov for en grundig debat om anvendelsen af kunstig intelligens og dens indvirkning på samfundet. Har vi her set Marie Bjerre adressere spørgsmål – og svar – på påvirkning af beskæftigelse, dataetik og samfundsmæssige forandringer, der tager højde for teknologiens påvirkning? Ikke rigtigt.
Jeg savner indspark om sharenting, hvor forældre deler ud af deres børn på sociale medier. Om mobiltelefoners indflydelse på vores børns trivsel og den skjulte datahøstning fra techgiganterne. Her ved vi lidt om statsministerens holdning, men ikke meget om vores digitaliseringsministers. Og hvad med den øgede interesse – og optag – på it-uddannelserne eller det nyoprettede techgigant-kontor? Desværre nej. Ministeren er fraværende.
Ministeren er delvist undskyldt med, at ministeriets ressortansvar er begrænset, fordi meget ligger i andre ministeriet eller reguleres i EU, men hvis digitaliseringsministeren slet ikke markerer sig politisk på de emner, der har betydning for, hvilket samfund vi gerne vil skabe med digitalisering, hvad skal ministeriet så bruges til?
Behovet for en digitaliseringsminister er uomtvisteligt, men det er vigtigt, at ministeriet ikke kun er til pynt, men kommer i omdrejninger. Vi har brug for en omfattende strategi, der adresserer både de positive og de negative aspekter af digitalisering. Der skal handles nu for at sikre, at teknologien arbejder til vores fordel og ikke mod den.
Vi har brug for en digitaliseringsminister, som kan træffe de nødvendige beslutninger og skabe rammerne for en sikker og inkluderende digital fremtid og være med til at sikre, at digitaliseringen sker på en måde, som tjener alle borgere bedst – og som tør markere sig.
I sidste ende er det afgørende, at ministeren og det nu knap så nye ministerium kan levere resultater og udvikle en vision for digitaliseringens rolle i vores samfund. Sammen med borgerne, politikerne og eksperterne bør ministeriet danne grundlaget for en konstruktiv debat og handleplan, der beskytter vores rettigheder, vores privatliv og vores fælles fremtid i en stadig mere digitaliseret verden.
> PROSA hilser den nye digitaliseringsminister velkommen