Retten til privatliv er under pres igen

Forsvarsministeren, Claus Hjort Frederiksen, har varslet, at han ønsker, at Center for Cybersikkehed får øget adgang til vores mest private og personfølsomme oplysninger. Formålet er at gøre os tryggere og forhindre cyberangreb. Men jeg tror ikke, at folk bliver mere trygge af, at forsvaret, som er uden for direkte demokratisk kontrol, kan indsamle og registrere vores mest private oplysninger. Tværtimod.

Desværre har vi set det før. Politikere lader sig skræmme og true af ekstreme grupper i verden til at handle overilet og uigennemtænkt for at udvise handlekraft og skabe tryghed. Når en ny, og ofte reel, trussel viser sig i offentligheden, så når vi for det meste knap nok at forstå, hvad det er, og hvordan den fungerer, før der er nye handlekraftige forslag på vej fra Christiansborg. Og forslagene handler næsten alle sammen om at gøre os tryggere ved at tage grundlæggende rettigheder fra os og overvåge os mere.

I denne omgang handler det om truslen fra cyberangreb, som er blevet mere og mere aktuel i de seneste år. Mærsk blev ramt lige inden sommerferien, meget tyder på, at russerne brugte cyberangreb i den amerikanske præsidentvalgkamp, og ransomware truer organisationer, virksomheder og borgere. Med den magt, der ligger i data og information, må vi nok vænne os til, at cyberangreb og cyberkrig er en kedelig tendens, som desværre er kommet for at blive.

Derfor er datasikkerhed også vigtigere end nogensinde. En grundig og gennemtænkt teknologipolitik er altafgørende. Og hvis politikerne havde vores sikkerhed og tryghed på hjerte, så ville de arbejde målrettet med en strategi for, hvordan Danmark kan blive det mest privatlivssikre land i verden. Udvikling af teknologier, hvor det ikke er muligt at overvåge os og videregive vores oplysninger ved fejl eller angreb, burde være i højsædet. I det mindste burde vi vel kunne kræve, at så omfattende beføjelser burde ligge i et center, hvor der var demokratisk kontrol, og hvor offentlighedsloven og persondataloven ikke var sat ud af kraft. Som borger kan man ikke engang få indsigt i, hvad Center for Cybersikkerhed har registeret om en.

I stedet vælger Claus Hjort Frederiksen, som med det samme bakkes op Socialdemokraterne, endnu en gang at gå efter vores ret til privatliv. De vil give Forsvarets Efterretningstjeneste adgang til vores mest private oplysninger. Spørgsmålet står så tilbage: Hvem bliver mere tryg af at blive overvåget, kontrolleret og registreret af statslige myndigheder, som offentligheden, demokratiske instanser og den enkelte borger ikke har adgang til at kigge i kortene? Ikke mig i hvert fald. Og jeg tror ikke, at jeg er den eneste.

 


Læs også...

Måske bliver det slet ikke uddannede IT-folk, skrivende og konsulenter, som er i risiko for at blive erstattet af AI, men tværtimod kortuddannede. Det…

Mere end 1 billion dollars eller 6.500 milliarder kroner. Så meget værdi tabte det samlede kryptovaluta-marked i første halvdel afnovember.

 

Bornhack er alle tiders introduktion til hacking. Om du så er nybegynder eller ekspert. Og så er det en festival i bedste forstand af hygge,…

Danske it-professionelle har givet Netcompany bundkarakterer i Ingeniørens årlige undersøgelse af danske it-virksomheders image.

SoMe-ekspert Mona Louisa Flouberg Bastholm om tendenserne, der formede 2025.

PROSAS næstformand, Curt Kjærsgaard Raavig gør status over året der gik og ser frem mod 2026. Håbet er, at EU kommer op i fart og tør selv, samt at AI…

Tre AI-genererede sange toppede i starten af november henholdsvis på Spotify og Bilboard. Samtidig viser ny undersøgelse fra musikstreamingtjeneste,…

Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale, som betyder, man skal være 15 år for at lave en profil på…

IT-politisk rådgiver i PROSA forklarer her i video fra tidligere Folketingsvalg, hvorfor at afholde E-valg ikke er så lige til.

Udtrykket vibe-kodning blev opfundet i februar af OpenAI-medstifter. Det referer til, hvordan AI-værktøjer kan programmere. Nu er det kåret til årets…