Retten til privatliv er under pres igen

Forsvarsministeren, Claus Hjort Frederiksen, har varslet, at han ønsker, at Center for Cybersikkehed får øget adgang til vores mest private og personfølsomme oplysninger. Formålet er at gøre os tryggere og forhindre cyberangreb. Men jeg tror ikke, at folk bliver mere trygge af, at forsvaret, som er uden for direkte demokratisk kontrol, kan indsamle og registrere vores mest private oplysninger. Tværtimod.

Desværre har vi set det før. Politikere lader sig skræmme og true af ekstreme grupper i verden til at handle overilet og uigennemtænkt for at udvise handlekraft og skabe tryghed. Når en ny, og ofte reel, trussel viser sig i offentligheden, så når vi for det meste knap nok at forstå, hvad det er, og hvordan den fungerer, før der er nye handlekraftige forslag på vej fra Christiansborg. Og forslagene handler næsten alle sammen om at gøre os tryggere ved at tage grundlæggende rettigheder fra os og overvåge os mere.

I denne omgang handler det om truslen fra cyberangreb, som er blevet mere og mere aktuel i de seneste år. Mærsk blev ramt lige inden sommerferien, meget tyder på, at russerne brugte cyberangreb i den amerikanske præsidentvalgkamp, og ransomware truer organisationer, virksomheder og borgere. Med den magt, der ligger i data og information, må vi nok vænne os til, at cyberangreb og cyberkrig er en kedelig tendens, som desværre er kommet for at blive.

Derfor er datasikkerhed også vigtigere end nogensinde. En grundig og gennemtænkt teknologipolitik er altafgørende. Og hvis politikerne havde vores sikkerhed og tryghed på hjerte, så ville de arbejde målrettet med en strategi for, hvordan Danmark kan blive det mest privatlivssikre land i verden. Udvikling af teknologier, hvor det ikke er muligt at overvåge os og videregive vores oplysninger ved fejl eller angreb, burde være i højsædet. I det mindste burde vi vel kunne kræve, at så omfattende beføjelser burde ligge i et center, hvor der var demokratisk kontrol, og hvor offentlighedsloven og persondataloven ikke var sat ud af kraft. Som borger kan man ikke engang få indsigt i, hvad Center for Cybersikkerhed har registeret om en.

I stedet vælger Claus Hjort Frederiksen, som med det samme bakkes op Socialdemokraterne, endnu en gang at gå efter vores ret til privatliv. De vil give Forsvarets Efterretningstjeneste adgang til vores mest private oplysninger. Spørgsmålet står så tilbage: Hvem bliver mere tryg af at blive overvåget, kontrolleret og registreret af statslige myndigheder, som offentligheden, demokratiske instanser og den enkelte borger ikke har adgang til at kigge i kortene? Ikke mig i hvert fald. Og jeg tror ikke, at jeg er den eneste.

 


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.