FERIE

Snyd ikke dig selv for ferie

Hvis du ikke har fået brugt alle de feriedage, du optjente i det såkaldte miniferieår, skal du få dem afviklet snart. Er de ikke brugt inden årsskiftet, går de tabt.

Den nye ferielov er for længst trådt i kraft, men ét hængeparti fra skiftet til de nye regler står dog tilbage. Nemlig afviklingen af de feriedage, der blev optjent i det såkaldte mini-ferieår. En periode, der lå som en overgang fra den gamle ferielov til den nye.

– Man indførte miniferieåret, fordi vi ellers kom ud i en situation, hvor den ansatte havde mulighed for at holde 50 feriedage i løbet af et år. Selvom det lyder dejligt for den enkelte medarbejder, så mente politikerne, at det var at stramme den lidt i forhold til arbejdsgiverne, siger Signe Rasmussen, der er jurist i PROSA.

Problemet var, at vi kom fra en lov, der dikterede ’forskudt’ ferie – altså en ordning, hvor du først optjente din ferie i løbet af et helt kalenderår og så kunne begynde at afvikle de optjente feriedage fra maj måned det følgende år. Men den nye ferielov baserer sig på ’samtidighed’.

Det betyder, at du hver måned vil optjene 2,08 feriedage, som du så kan afholde måneden efter. Med andre ord kan du holde ferien i takt med, at du optjener den.

Snyd ikke dig selv

Miniferieåret løb fra 1. maj 2020, hvor den gamle ferielov udløb, til 31. august 2020, hvor den nye ferielov trådte i kraft 1. september 2020.

– I miniferieåret havde den enkelte lønmodtager mulighed for at optjene op til 16,64 feriedage, så der stadig var mulighed for at holde sommerferie i perioden, forklarer Signe Rasmussen.

Fik du ikke afholdt samtlige 16,64 feriedage i miniferieåret, blev de automatisk overført til den ferieafholdelsesperiode, vi i øjeblikket er i gang med.

Skynd dig at aftale med din arbejdsgiver, at du kan holde dem. Ellers bortfalder de uden kompensation
- Signe Rasmussen, jurist i PROSA

Men står de dage stadig på feriekontoen, skal du skynde dig at bruge dem inden 31. december, hvor indeværende afholdelsesperiode slutter.

Feriedagene kan nemlig hverken overføres til næste ferieafholdelsesperiode eller udbetales, forklarer Signe Rasmussen.

– Så hvis du ikke allerede har brugt dem, så skynd dig at aftale med din arbejdsgiver, at du kan holde dem, ellers bortfalder de uden kompensation. Og du har jo ret til at holde feriedagene, siger hun.

Det er heldigvis kun et éngangstilfælde med miniferieåret, for nu er den nye ferielov fuldt implementeret. 1. september markerede således starten til en ny optjeningsperiode af ferie.

Den varer 12 måneder, og den ferie, der optjenes, kan afvikles hen over en 16 måneders ferieafholdelsesperiode, der løber fra 1. september til 31. december det efterfølgende år.

– Fremadrettet vil vi stadig optjene 25 feriedage i løbet af en optjeningsperiode. Antallet af feriedage, du optjener, har ikke ændret sig, men det nye er, at du skal holde dem samtidig med, at du optjener dem. Før var vi vant til at have en ”konto” med 25 feriedage, vi kunne planlægge at trække fra i løbet af et ferieår. Nu skal vi vænne os til, at den konto ser lidt anderledes ud, siger Signe Rasmussen.

Hun mener derfor, at det kan være en god idé at planlægge sin ferie lidt mere omhyggeligt, end du måske plejede at gøre. For du har ikke længere 25 dage ”i hånden”, når ferieplanerne skal lægges.

– For nogle vil det være muligt at lave et overtræk, hvis de har lavet en aftale med arbejdsgiver om ferie på forskud, og du skal kun betale renter af dit overtræk, hvis du låner flere feriedage, end du kan nå at optjene i den aktuelle optjeningsperiode, siger Signe Rasmussen.

”Renterne” er et fradrag i din løn på 4,8 procent af din månedsløn for hver ekstra dag, du holder ferie, hvor du ikke har kunnet lave en aftale om ferie på forskud.

Mindst fire uger hvert år

Ud over at finde ud af om du har feriedage tilbage fra miniferieåret, er det også en god idé at tjekke, om du har ferie tilbage af de 5 ugers ferie, du har optjent i det første fulde ferieår under den nye ferielov – altså fra 1. september 2020 og frem til i dag.

– Reglerne i den nye ferielov er, at du minimum skal holde fire ugers ferie med løn om året. Det er EU, der har bestemt det, og vi fik den nye ferielov, fordi den gamle ikke sikrede alle lønmodtagere retten til fire ugers betalt ferie om året, forklarer Signe Rasmussen.

Du skal derfor have holdt fire uger inden årsskiftet. Hvis du ikke kan nå at afholde de sidste 5 dage, lyder rådet frajuristen, at du skal få lavet en aftale med din arbejdsgiver.

– Er det umuligt af få afviklet de sidste dage, så forsøg at få din chef med på at overføre de resterende dage til næste ferieafholdelsesperiode eller få dem udbetalt, siger hun.

Aftalen skal være skriftlig og indgået senest 31. december.

– Der er ikke noget formkrav til aftalen, udover at den skal være skriftlig. Så det er fint nok, hvis aftalen er truffet via mail, siger Signe Rasmussen og tilføjer:

– Men allerbedst er det at få afviklet de fem ugers ferie inden for ferieafholdelsesperioden.

TJEKLISTE:

1. Tjek din feriesaldo og find ud af, om du har restferie fra miniferieåret.
2. Hvis ja, så få planlagt at holde ferie så hurtigt som muligt – og senest 31. december
3. Undersøg, hvor meget ferie du har brugt i år. Mindst 4 af uger af ferie optjent fra 1. september 2020 og frem til i dag skal være afholdt inden årsskiftet.
4. Kan du ikke nå at afholde den femte ferieuge inden nytår, bør du indgå en skriftlig aftale med din arbejdsgiver om, hvad der skal ske med den.
5. Tjek din august-løn. Holder du ferie med løn, skal du have mindst 1% af din løn udbetalt som ferietillæg. Typisk udbetales tillægget to gange årligt: 9 måneders tillæg i maj og 3 måneders tillæg i august.

 


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…