Vi lever og arbejder i dag i det, der kaldes den anden maskinalder eller den 4. industrielle revolution. Og it-ansatte er lige i centrum af den.
Men det er langtfra kun jer, det berører. Når vi andre læser op på kunstig intelligens og følger med i, hvad det betyder, at IBM's Watson kan vinde over stormestrene i Jeopardy, er det fordi, den digitale udvikling har indflydelse på stort set alt, der sætter rammerne for vores liv.
De forandringer, vi er midt i, er på niveau med industrialiseringen, som var den første maskinalder.
Forandringerne kan blive lige så store, som da folk for lidt over hundrede år siden i løbet af én generation gik fra at arbejde med trækdyr i landbruget og transportere sig med hestevogne til at kunne rejse med tog fra by til by, arbejdede på fabrikker og flyttede til byer med elektricitet og rindende vand.
Teknologien påvirker vores helt nære liv. Men det er særligt i erhvervslivet, at forandringerne har den største konsekvens – som understreget af en virksomhedsstrateg: ”Uber er verdens største taxiselskab, men ejer ingen biler. Facebook er verdens mest populære medie, men producerer intet indhold. Alibaba, verdens mest værdifulde butik, har ingen varer på lager. Airbnb er verdens største udbyder af overnatning, men ejer ingen ejendomme.” Alle sammen meget unge virksomheder, der – ved hjælp af de nyeste teknologier – har vokset sig store på rekordtid.
Automatiseringspotentialet er stort, men usikkert
Den teknologiske udvikling øger ikke kun hastigheden i og omfanget af computere, men også den måde, der drives forretning på. Platformsvirksomheder som ovenfor er et billede på det. Et andet er den automatisering af arbejdsopgaver, der sker.
I Cevea har vi lavet analyser, der viser, at op mod 1/3 af alle danske job er i høj risiko for at blive automatiseret. Det er primært rutineprægede kognitive job – hvor man bruger sin hjernekraft – der kan erstattes af maskiner og kunstig intelligens.
Hvis det sker, uden at der opstår nye job, vil det selvsagt have meget omfangsrige konsekvenser for vores samfund, med massearbejdsløshed som et skrækscenarie.
Det er dog ikke sikkert, at automatiseringspotentialet bliver udløst på denne måde. Det kan være, at man foretrækker at bibeholde mennesker i flere af de automatiseringsmodne funktioner, ligesom der må forventes at opstå en masse nye job på ryggen af de nye teknologier og de forbrugsbehov, man kan få løst af dem, hvis job er overtaget af teknologi.
Hvad der til gengæld er sikkert, er, at digitaliseringen og mulighederne for automatisering ændrer vores arbejdsmarked – og allerede er godt i gang med det. Flere vil arbejde som freelancere - eventuelt med en platform som mellemled og i konkurrence med folk i hele verden.
Vinderen tager det hele
Udviklingen viser sig i den grad også i ekstrem koncentration af penge og magt. Og dermed en stigende økonomisk ulighed.
De teknologiske fremskridt er således drivere for det, der betegnes som en ’winner-takes-it- all’-økonomi. Markedsledere opnår større markedsandele, fortjenesten til ejerne af teknologierne når nye højder, og de mest succesfulde medarbejdere får en større andel af bonusserne.
Den koncentration af penge kan man se, hvis man sammenligner de tre mest værdifulde virksomheder i Detroit i 1990, da bilbyen stadig var på toppen, med de tre mest værdifulde selskaber i Silicon Valley i 2014. Omsætningen var nogenlunde den samme, 250 milliarder dollars, men it-selskaberne havde kun omkring 10 procent af det antal ansatte, som bilproducenterne havde 25 år før, og var i øvrigt meget, meget mere værd end dem.
Data er den nye olie. Og her er koncentrationerne endnu mere ekstreme end på it-området generelt.
Google og Facebook sidder tilsammen på mere end halvdelen af det globale marked for digitale reklamer og markedsføring. Og ud fra nogle opgørelser kaprer de også op mod 99 procent af væksten i digital markedsføring. Hver gang der bliver brugt en ekstra krone på reklamer på nettet, så er det en af dem, der får den.
Grunden til, at de to selskaber er så attraktive for annoncørerne, er simpel: De har de bedste data om kunderne – ved mere om os end de fleste nok foretrækker – og kan målrette annoncer bedre end de fleste.
Ulighedsdynamikkerne slår også igennem på arbejdspladserne og i it-selskaberne selv.
Bill Gates skal have sagt, at en ”fantastisk softwareprogrammør er 10.000 gange så meget værd som prisen på en gennemsnitlig programmør”.
Den læresætning har man taget til sig og taget konsekvensen af i Google, hvor virksomhedens første lønprincip ligefrem er ’afløn uretfærdigt’.
Konkret betyder det ifølge selskabets øverste HR-chef, Laszlo Bock, at man godt kan have to personer, der udfører det samme arbejde, men hvor den ene får 100 gange så meget i løn og bonus som den anden. Så store forskelle er ikke normale, men på hvert niveau og område varierer lønningerne typisk med 300 til 500 procent.
Det er selvfølgelig attraktivt at kunne blive fyrsteligt belønnet, hvis man er en top-performer. Men lønsystemer som Googles kommer ikke uden en pris. For som HR-chefen selv udtrykker det: Den eneste måde, hvorpå man kan holde sig inden for budgettet med sådan et system, er ”at give mindre belønninger til dem, der præsterer ringe, eller endda som gennemsnittet”.
Der er mange samfundsmæssige overvejelser i forbindelse med de teknologiske fremskridt. For it-folk må det også være en overvejelse, om ens arbejdsmarked i stigende grad skal indrettes, så superstjernerne kan score kassen, og man selv, hvis man er heldig, kan få tre-fire gange så meget som sin sidemand, samtidig med at de generelle løn- og ansættelsesforhold presses i bund?