Det er nu blevet klart, at der i mange år ikke har været nogen nævneværdig kontrol med virksomhedernes indbetaling eller refusion af moms. Hverken om deres indbetaling dækker den faktiske omsætning, eller om de overhovedet har ret til en refusion. Netop refusion af for meget betalt moms var tidligere et nøgleområde for kontrollen.
Nu har SKAT så lavet en stikprøvekontrol på 1,5 procent af de tilfælde, hvor virksomheder har bedt om at få tilbagebetalt moms. Kontrollen viste fejl i over halvdelen af sagerne. Der er fortsat ingen kontrol med indberetning af moms.
Det er undergravende for et velfærdssamfund. Forudsætningen for, at den enkelte borger og virksomhed vil betale skat, er en tillid til, at vi alle betaler det, vi nu skal. Det er klart, at man ikke skal kunne unddrage sig at betale sin andel uden risiko for, at det bliver opdaget.
Tilsvarende er der meget ringe kontrol med indbetalingen af alle andre afgifter, som er pålagt forskellige varer, ligesom vi har set, at SKAT har udbetalt godt ni milliarder kroner for meget i refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer.
De mange besparelser i SKAT betyder desuden, at ligningen af virksomhedernes selvangivelser er stærkt reduceret. Det er helt urimeligt over for samfundet, når SKAT på den måde lader låget til statskassen stå på vid gab, og det bør ikke overraske, at det selvfølgelig har medført vigende skatteindbetalinger.
Staten mister på den baggrund mange milliarder kroner. Dette står i skærende kontrast til den kontrol, som ledige og de mennesker, der modtager en eller anden form for social ydelse, er udsat for.
Det er, som om der ikke er noget, der er for småt her. Man foretager så mange registersammenkøringer, som det overhovedet er muligt, for elektronisk at finde indikationer på snyd. Men det stopper ikke her. Kontrollen er nærmest uendelig og uværdig og kan af dem, der udsættes for den, kun opfattes som den dybeste mistillid. Det er dybt uretfærdigt og ligner mest politisk mobning af grupper af mennesker, som sammen med negative udtalelser om disse grupper bidrager til at stille dem i et meget dårligt lys.
Der er en talemåde, der siger, at for meget og for lidt fordærver alting, og det er der meget rigtigt i. Det er nødvendigt med en stikprøvevis kontrol af, om vi indbetaler, hvad vi skal, og om vi får flere udbetalinger, end vi har ret til. Der er også behov for en konsekvens, hvis man snyder.
Der er ikke nogen form for belæg for, at arbejdsløse og modtagere af børnetilskud, pension eller kontanthjælp skulle være mindre hæderlige end andre danskere. Derfor må det være vores krav og forventning, at man ikke udsætter disse grupper for mere omfattende kontrol end den, der rettes mod virksomheders afregning af afgifter og skatteindbetaling samt udbetalinger af samme.