Hver fjerde lønmodtager kaster aldrig eller sjældent et kritisk blik på sin lønseddel. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Fagbevægelsens Hovedorganisation, som PROSA er medlem af.
Men det ser ud til, at du med fordel kan bruge lidt tid på at sætte dig ind i, om de tal og procenter, der står på din lønseddel, rent faktisk er korrekte.
For hver anden af de adspurgte oplyser, at de har oplevet at finde fejl i deres lønseddel.
– Det er naturligvis arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at de ansatte får korrekt løn, men arbejdstageren har også et ansvar. Fejl kan ske, og det er både i den ansattes og i arbejdsgiverens interesse, at eventuelle fejl bliver opdaget og rettet. Det kan potentielt være mange penge, man går glip af, hvis man ikke opdager det, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.
Epinions undersøgelse viser, at 9 ud af 10 har tillid til, at de får den rigtige løn udbetalt.
– Det er selvfølgelig fint, at der hersker en stor tillid til lønudbetalingen, men lige her er det altså godt at være udstyret med en vis portion skepsis. Når undersøgelsen nu viser, at hver anden af os ind i mellem ikke får den rigtige løn, så er der da god grund til at kigge sin egen igennem, siger hun.
Jesper Borre, der er jurist i PROSA, anbefaler også, at du bliver dus med din lønseddel.
– Vi ser kun de lønsedler, som medlemmerne beder os om at kigge på. Det er medlemmerne, der sætter sig ned og gransker tingene, og så kontakter os i juridisk afdeling, når der er noget, der ikke giver mening, siger han.
Se en grafik over, hvilke elementer du skal tjekke på din lønseddel.
Han anbefaler, at du tjekker den første lønseddel, du får, når du er begyndt på et nyt job.
Vær sikker på, at det, der står på lønsedlen, er det samme, der står på din kontrakt, og som er resultatet af det, du har forhandlet dig til under ansættelsesforløbet.
Hvis du i løbet af din ansættelse får forhandlet dig til en lønstigning eller et tillæg, så tjek at det aftalte er med i næste lønkørsel.
– Det gælder om at få styr på tingene med det samme. En fejl kan vokse sig stor. Hvis du mangler at få et tillæg på et par tusind kroner om måneden, vokser det beløb sig jo hurtigt stort, siger Jesper Borre.
Finder du en fejl, anbefaler han, at du først adresser det mundtligt i stil med ”Jeg kan se, at der har indsneget sig en fejl i min lønseddel”. Er den ikke rettet ved næste lønkørsel, så skriv en mail, hvor der står: ”Jeg kan se, at den og den fejl ikke er blevet rettet endnu, selv om jeg gjorde opmærksom på det den og den dato”.
– Det er vigtigt, at du kan dokumentere, at du har gjort opmærksom på fejlen. Især hvis fejlen måned efter måned ikke bliver rettet. Jo flere penge arbejdsgiveren skylder dig, jo mere vil han måske stritte imod. Er der tale om rigtig mange penge, kan det være, at han pludselig vælger at bringe en advokat på banen, siger Jesper Borre og understreger, at du altid skal huske at sende dokumentationen til din private mail og ikke opbevare den på firmamail.
Fejl kan ske, og det er både i den ansattes og i arbejdsgiverens interesse, at eventuelle fejl bliver opdaget og rettet
Det er nemlig også vigtigt at have dokumentationen på plads, i tilfælde af din arbejdsplads går konkurs.
– Der er jo desværre en del af vores medlemmer, der i løbet af deres arbejdsliv kommer ud for at miste deres arbejde eksempelvis på grund af en konkurs. Skal vi hjælpe medlemmet med at få dækket lønnen gennem Lønmodtagernes Garantifond, er dokumentation en stor hjælp. Det er op ad bakke, hvis du ikke har kontrakt og lønsedler på plads, siger han.
Man bør altså som medarbejder interessere sig for sin egen løn – men også for andres. PROSA anbefaler, at du taler om løn med dine kollegaer. Indsigt i kollegaers løn er værdifuld viden, fordi åbenhed om andres løn giver den enkelte kollega et bedre afsæt for at forhandle sin egen løn, understreger Jesper Borre. Og samtidig er åbenhed mellem kollegerne første trin på vejen til at skabe kollegialt sammenhold. Dette kan måske føre til en klubdannelse og endda, at der rejses krav om overenskomst eller lokale aftaler.
Åbenhed om løn på arbejdspladsen kan samtidig også komme fordomme og forestillinger til livs, påpeger Hanne Lykke Jespersen.
– Det er alt andet lige lettere for arbejdsgiveren at diskriminere og forskelsbehandle, hvis lønoplysninger og andre vilkår er hemmelige. Åbenhed er ikke bare godt til at opnå ligeløn mellem kønnene, åbenhed vil også kunne afsløre usaglige forskelle, når det kommer til medarbejderes etniske baggrund, alder, seksuelle orientering eller eventuelle handicap, siger hun.
Hun peger på, at ligestillingsloven giver dig ret til at tale åbent om, hvad du tjener. Så det er sådan set bare at komme i gang.
Det er din ret at tale åbent om, hvad du tjener. For som der står i loven om lige løn til mænd og kvinder §2a: ”En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.”
