VR og AR: En ny virkelighed vokser frem

Ørsted, Mærsk, DSB, FLSmidth og Carlsberg Byen. Det er et lille udsnit af de mange danske virksomheder, der på det seneste har kastet sig over augmented reality (AR) og virtual reality (VR).
– Det er kort sagt kommet for at blive, opsummerer Janus Sandsgaard, digitaliseringspolitisk fagchef i Dansk Erhverv.

Forbrugerne har ikke købt VR-headsets i det omfang, mange spåede for tre-fire år siden, men til gengæld er virtual reality ”for længst blevet kommerciel virkelighed” i erhvervslivet, fortæller Janus Sandsgaard.
– Hvis man kigger på virksomhedernes brug af AR og VR, så sker der mange spændende ting derude, siger han.

Virksomhederne bruger teknologierne til alt fra marketing til remote assist opgaver og intern undervisning.

Og erfaringerne er positive, fortæller Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri.
– Det er ikke noget for de mange endnu. Det er stadig for de få. Men jeg oplever, at de, som bruger det, har ret stor værdi af det, siger han.

Virtual reality vil kort sagt sige, at man ”transporterer” brugeren til et virtuelt sted. Typisk i headsets, der omslutter brugerens synsfelt.

Augmented reality vil sige, at man lægger digitale lag oven på – eller ud i – virkeligheden, i brugerens synsfelt. Det kan ske på en smartphone, en tablet eller i et par AR-briller.

Det årlige salg af VR-headsets vil blive ottedoblet frem mod 2023 i Vesteuropa, spår analysefirmaet IDC. Og IDC forventer endnu større vækst i salget af AR-headsets.

Et af de bureauer, der forsyner erhvervslivet med AR og VR-løsninger, er københavnske Virsabi.

Direktør Michael Harboe stiftede virksomheden i 2017, og i dag har han godt 20 ansatte. En del af dem er udviklere, mens andre har en baggrund inden for fag som grafisk design, lyddesign, animation og undervisning.

På Virsabis kundeliste finder man store virksomheder som Jabra, Red Bull og Bang & Olufsen. Og for nylig har bureauet indgået aftale med DSB om at udvikle AR- og VR-løsninger til en værdi af omkring otte millioner kroner.

En astronaut på kontoret

Da Prosabladet besøger Virsabi, får vi et indblik i de nyeste teknologier.

Vi bliver kastet ud fra 39 kilometers højde i virtual reality. Når jeg holder hænderne op foran mig, kommer et par astronauthandsker frem. De virtuelle fingre bevæger sig præcis som mine virkelige fingre.

Vi kommer også på besøg i et virtuelt mineraludviklingsanlæg: Et stykke marketing for cementkoncernen FLSmidth.

Og vi får Microsofts Hololens 2 på hovedet: En tredimensionel astronaut hænger pludselig og svæver foran mig, som om han var en del af kontoret på Christianshavn. Han bliver hængende, når jeg går rundt om ham. Lyden er også lokationsbestemt.

Astronauten er naturligvis en illusion, men for mit blik fremstår han groft sagt virkelig.

Klare kategorier tegner sig

Michael Harboe forklarer, at markedet er begyndt at modne sig.
– Virtual reality er rigtig stærkt, når vi skal sætte nogen i en kontekst. Eller når vi vil vise noget, der er meget dyrt at prøve i den rigtige verden, opsummerer han.

Bureauet har især VR-opgaver inden for marketing, salg, træning, kommunikation og oplevelser, siger han. Omvendt tegner der sig nogle andre kategorier for augmented reality.
– AR er rigtig stærkt til serviceopgaver, support, maintenance og produktionsvirksomheder, hvor du har teknisk udstyr, du skal vedligeholde, eller som er gået i stykker, siger Michael Harboe.

AR betyder, at en tekniker kan få data visualiseret foran øjnene, og at eksperter kan supportere ham på afstand.

Virsabi har også AR-opgaver inden for marketing: For eksempel har de udviklet en løsning til Louis Poulsen, hvor du kan placere digitale lamper i rummet omkring dig. Det kræver blot en smartphone.

En stor del af Virsabis udvikling foregår i spilmotorerne Unity og Unreal Engine.

En lignende historie finder man i Kødbyen i København. Her holder VR- og AR-bureauet Khora til. Khora blev stiftet i 2015 og har udviklet AR- og VR-løsninger til aktører som Codan Forsikring, Momondo og Sikkerhedsstyrelsen.
– VR er efterhånden en forholdsvist moden teknologi. Vi kan bygge stort set alle scenarier til de efterspørgsler, vi får, siger Jonathan Komang-Sønderbek, forretningsudvikler i Khora.

– Vi har lavet omkring 200 unikke produktioner på de snart fem år, vi har eksisteret. Det er steget væsentligt de sidste to år, efter standalone-headsets kom på markedet, fortæller han.

Et standalone-headset har en indbygget computer og er ikke afhængig af en ledning. Et eksempel er Oculus Go, der kan fås for under 2.000 kroner.

Forsker: VR har en fundamental fejl

For nylig vandt Khora to Danish Design Awards for en rumrejse i virtual reality for Ørsted. Khora har også kunder i sundhedssektoren og har udviklet en VR-løsning mod social angst til et forskningsprojekt hos Region Hovedstadens Psykiatri.

Spørgsmålet er, om AR og VR også vil slå igennem blandt forbrugerne.

Nyere smartphones og tablets kan vise augmented reality, så her skulle jorden være gødet rent hardwaremæssigt

Til gengæld bliver virtual reality ikke det nye farvefjernsyn, hvis man spørger Martin Pichlmair, leder af spiluddannelsen på IT-Universitetet i København.

Han ser et stort potentiale for VR inden for træning, underholdning, terapi og andre områder.
– Men det vil forblive en nicheteknologi, på grund af den fundamentale fejl, at du fjerner dig fra dine faktiske omgivelser, siger han.

– Hvis du har en familie, ville du så tage de her briller på om aftenen? Det er en super antisocial adfærd. Du kan gøre det i en halv time eller måske en time om aftenen, og det er fint. Men det kommer ikke til at blive den dominerende måde at tilbringe aftenen på, vurderer Martin Pichlmair.

Næste skridt: Det taktile internet

Martin Brynskov, der forsker i interaktionsteknologier på Aarhus Universitet, ser især et potentiale for augmented reality.
– Det vokser kraftigt, fordi det er blevet billigere at tilbyde det som en feature. Hvis du sælger en stor maskine, så kan du i din servicekontrakt sige: Vil I have en augmented reality option med i købet, siger han.

Han fortæller, at man i forskerkredse og tech­­­virk­­som­­heder taler meget om ”digitale tvillinger” for tiden. Det vil sige digitale kopier af den virkelige verden.

For eksempel er den finske hovedstad Helsinki rekonstrueret som detaljeret 3D-model. Digitale tvillinger gør det nemmere at lave applikationer til både VR og AR.

Og så nævner Martin Brynskov det taktile internet som ”en af de næste tendenser”: VR og AR vil ikke kun skabe nye visuelle oplevelser. Det vil også give nye muligheder for at røre ved og styre objekter i den virkelige verden.

Tendensen er allerede i gang flere steder. Blandt andet inden for droner og dildoer, pointerer han.

Hos Virsabi vurderer Michael Harboe, at AR vil sprede sig kraftigt i de kommende år, efterhånden som nye teknologier som 5G og – formentlig – Apple Glass vinder frem.
– På den lange bane er jeg ikke i tvivl om, at AR brugsmæssigt vil blive langt større end VR, siger han.