Ændringer af dagpengeregler slår igennem

Fra 1. juli går vi over til månedsudbetalinger af dagpenge. Hidtil har der været tænkt i uger, når vi taler om udbetalinger. Men fra 1. juli skal der altså tænkes i måneder. Det betyder blandt andet, at du ikke længere skal sende dit ydelseskort næstsidste søndag i måneden. I stedet skal du sende dit ydelseskort fem hverdage før månedens sidste bankdag. Udbetalingsdatoen er også ændret. Det vil sige, at vi tidligst må udbetale ydelser til dig den sidste bankdag i måneden.

Slut med overskydende timer

Til og med 30. juni 2017 skal vi opgøre, om du har overskydende timer – altså har fået økonomisk dækning for mere end 37 timer hver uge i de seneste tre måneder - hver gang du melder dig ledig. Denne regel ophæves 1. juli. Det vil sige, at hvis du eksempelvis har haft overarbejde to måneder forud for din første ledige dag, skal du ikke længere afspadsere timerne, før du kan få dagpenge.

Til gengæld kommer der en mindsteudbetalingsregel, som betyder, at du skal være ledig og have ret til dagpenge i mindst 14,8 timer i en måned for at få udbetalt dagpenge.

Fra 1. juli vil der ikke længere være en maks-dagpengesats pr. dag. I stedet vil der være en maksimal månedssats.

Indkomstkrav

Fra 1. juli træder en ny lov om optjening af ret til dagpenge i kraft. Hvis du eksempelvis skal have dagpenge for første gang i dit liv, skal du opfylde et indtægtskrav på mindst 223.428 kroner (fuldtidsforsikret) inden for de seneste tre år i medlemsperioder, før du kan få dagpenge. Vi kan dog højst medregne 18.619 kroner pr. måned, hvis du er fuldtidsforsikret.

Se de nye udbetalingsperioder på Min A-kasses hjemmeside. Her kan du også få et overblik over de nye satser.

Bobler:
Udbetalinger i juni
Husk, at indsendelse af ydelseskort i juni måned er tirsdag den 27. juni. Pengene er tidligst til udbetaling den 30. juni.

OBS!
Fra 1. juli er fristen for indsendelse af ydelseskort en måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb.

Sygedagpenge får indflydelse på feriedagpenge
Hvis du er ledig, og du i løbet af 2017 bliver syg og modtager sygedagpenge, kan du ikke længere optjene feriedagpenge af sygedagpengene. Det kan få økonomisk betydning fra ferieåret 1. maj 2018, da du optjener dage med ret til feriedagpenge på baggrund af udbetalte dagpenge i optjeningsåret – altså 2017.


Læs også...

Hvis det offentlige bøjer sig så meget for tech-giganterne, at de ligefrem vil gøre det ulovlige lovligt, så er en vigtig beskyttelse af os alle…

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…

Hvis du er blevet sagt op eller selv har valgt at fratræde en stilling, så har du mulighed for at få fri med løn til den nødvendige jobsøgning og til…

Uddannelse i it-arkitektur samler programmering, design og forretningsforståelse under en paraply. Den er skræddersyet til mange virksomheders krav og…

Ny forskning peger på, at du selv kan gøre en del for at forebygge demens. I det hele taget har de senere års forskning fokuseret på, hvad både kost,…

Prøv dig frem. Der er nemlig forskel på, hvad man lærer på universitetet, og hvad man anvender i praksis, når man står i et datacenter. Det fortæller…

En gruppe it-specialister sørger for, at vi overhovedet kan bruge internettet uden at sidde fast i trafikpropper eller ryge de forkerte steder hen. De…

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…