Den smarte (bil) narrer den mindre smarte (trafikkoordinering)

De smarte, måske endda selvkørende, biler er på vej, og de kommer formentlig til at køre rundt i smarte byer. For at få trafikken til at glide gnidningsløst i de smarte byer er der ved at blive bygget systemer, som på baggrund af kommunikation med de smarte biler tilpasser trafiklysene, så trafikpropper undgås. I den californiske by Palo Alto og Anthem i Arizona er I-SIG (Intelligent Traffic Signal System) blevet testet siden 2016, og resultaterne har været gode. Ventetiden for bilister i trafikken er reduceret med 26,6 procent ved at lade flere bilister ride på den grønne bølge gennem byerne.

Men hvad sker der, hvis ondsindede hackere piller ved systemet?

Nogle forskere besluttede sig for at undersøge, hvordan I-SIG kan narres til at skabe køer i stedet for at få trafikken til at glide jævnt. I-SIG anvender en Basic Safety Message (BSM) til at sende realtidsdata fra bilerne til I-SIG-systemet, som så bruger informationen til at justere trafiksignalerne, så trafikken flyder bedst muligt uden for mange kødannelser.

Forskerne ændrede oplysningerne om en bils hastighed og position i BSM-beskederne, så I-SIG-systemet baserede sin trafikoptimering på forkerte data. Det betød, at de 26,6 procents reduktion i ventetid i stedet blev til en 38,2 procents forøgelse af den tid, bilisterne sad i kø.

Forskerne udførte deres eksperiment for at finde sårbarheder i de kommende smarte trafiksystemer, og de anbefaler, at systemerne har en valideringsmekanisme for BSM-beskederne, som sikrer, at der ikke er pillet ved indholdet af beskederne. Forskerne anbefaler også mere robuste  algoritmer, som ikke kan snydes så nemt. De anbefalinger kan bredes ud til andre smarte bil- og bysystemer.

Se mere: www.theregister.co.uk/2018/03/07/hackers_create_ghost_traffic_jam_to_confound_smart_traffic_systems/

 

dmy

Læs også...

Kønsfordelingen er skæv i it-branchen, men hvorfor er det overhovedet et problem? Og hvordan er vi havnet her? Rikke Kristine Østergaard har en…

Kunstig intelligens gnaver sig med lynets hast ind i it-sikkerhedsbranchen – og det giver både muligheder og udfordringer, påpeger Jacob Herbst fra…

Hvis det offentlige bøjer sig så meget for tech-giganterne, at de ligefrem vil gøre det ulovlige lovligt, så er en vigtig beskyttelse af os alle…

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…

Hvis du er blevet sagt op eller selv har valgt at fratræde en stilling, så har du mulighed for at få fri med løn til den nødvendige jobsøgning og til…

Uddannelse i it-arkitektur samler programmering, design og forretningsforståelse under en paraply. Den er skræddersyet til mange virksomheders krav og…

Ny forskning peger på, at du selv kan gøre en del for at forebygge demens. I det hele taget har de senere års forskning fokuseret på, hvad både kost,…

Prøv dig frem. Der er nemlig forskel på, hvad man lærer på universitetet, og hvad man anvender i praksis, når man står i et datacenter. Det fortæller…

En gruppe it-specialister sørger for, at vi overhovedet kan bruge internettet uden at sidde fast i trafikpropper eller ryge de forkerte steder hen. De…