persondata

Du har ret til at vide, hvad arbejdspladsen ved om dig

Lønmodtagere har med den nye databeskyttelsesforordning fået nye rettigheder, når det gælder deres personlige oplysninger.

Med GDPR i hånden kan du nu kræve at se, hvilke data din arbejdsgiver har om dig eksempelvis i personalemappen, oplyser jurist i PROSA Lisa Dalsager.
– Du har nu ret til at få rettet eller slettet informationer, som ikke er korrekte, ligesom arbejdsgiveren har pligt til af egen drift at slette data, der ikke er relevante længere, siger hun.

Allerede når du sender en ansøgning og et cv til en kommende arbejdsgiver, afgiver du data, som kan være med til at identificere dig som person.

 

Du har nu ret til at få rettet eller slettet informationer, som ikke er korrekte, ligesom arbejdsgiveren har pligt til af egen drift at slette data, der ikke er relevante længere
- Lisa Dalsager, jurist i PROSA

Får du jobbet, vil du fortsætte med at afgive data til arbejdsgiveren, til den dag du forlader arbejdspladsen. Alt fra e-mailadresser og telefonnumre over cpr-numre, ansættelsesaftaler, personfølsomme helbredsoplysninger, straffeattest, vagtplaner og eventuelle telefonoptagelser af medarbejdernes kontakt med kunder, regnes for persondata.
– Persondataforordningen rummer desuden skærpede krav til, hvornår din arbejdsgiver må behandle følsomme oplysninger som helbredsdata, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion og tilhørsforhold til en fagforening, siger Lisa Dalsager.

Du skal som ansat sige aktivt ja til, at din arbejdsplads bringer et foto af dig på hjemmesiden eller offentliggør dit private telefonnummer.

Sker der brud på datasikkerheden, som kan kompromittere en persons data, har personen ret til at blive underrettet inden for 72 timer, efter at bruddet er opdaget.

Læs mere på datatilsynet.dk

 

Få indsigt

Ønsker du at få indsigt i dine personoplysninger, kan du bare kontakte din arbejdsgiver. Der er ingen formelle krav til, hvordan du skal gøre det. I tilfælde, hvor der måske ikke er det bedste samarbejdsklima, kan det være en god idé at inddrage din tillidsrepræsentant.

Din arbejdsgiver skal informere dig om muligheden for at klage til Datatilsynet, hvis du er uenig i den måde, dine persondata behandles på – eksempelvis hvis en anmodning om indsigt ikke efterleves. 


Læs også...

Hvis det offentlige bøjer sig så meget for tech-giganterne, at de ligefrem vil gøre det ulovlige lovligt, så er en vigtig beskyttelse af os alle…

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…

Hvis du er blevet sagt op eller selv har valgt at fratræde en stilling, så har du mulighed for at få fri med løn til den nødvendige jobsøgning og til…

Uddannelse i it-arkitektur samler programmering, design og forretningsforståelse under en paraply. Den er skræddersyet til mange virksomheders krav og…

Ny forskning peger på, at du selv kan gøre en del for at forebygge demens. I det hele taget har de senere års forskning fokuseret på, hvad både kost,…

Prøv dig frem. Der er nemlig forskel på, hvad man lærer på universitetet, og hvad man anvender i praksis, når man står i et datacenter. Det fortæller…

En gruppe it-specialister sørger for, at vi overhovedet kan bruge internettet uden at sidde fast i trafikpropper eller ryge de forkerte steder hen. De…

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…