LIGESTILLING

Kend de nye barselsregler

Barselsloven er en sejr for ligestillingen, mener Jette Baade, der er arbejdsmarkedspolitisk rådgiver i PROSA. Men hun peger samtidig på, at kravet om ni ugers øremærket orlov kun gælder for lønmodtagere. Ifølge PROSA burde det gælde alle.

En sejr for begge køn.

Sådan beskriver Jette Baade, arbejdsmarkedspolitisk rådgiver i PROSA, de nye barselsregler, som Folketinget vedtog i marts.
— Kvinderne bliver bedre stillet på arbejdsmarkedet, og mændene bliver bedre stillet i faderskabet. It er stadig et mandsdomineret fag. Derfor vil flere it-virksomheder opleve, at en større del af arbejdsstyrken skal på barsel. Og det er positivt, siger hun.

Det vigtigste i loven er ifølge Jette Baade, at den sikrer en ligelig fordeling af orlov mellem mødre og fædre, så mor og far som udgangspunkt hver får 24 ugers orlov efter barnets fødsel, og at ni ud af de 24 uger vil være øremærket.
— Loven er en sejr for ligestillingen. Den vil bidrage til mere ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familien. Loven kan også bidrage til, at forskellen mellem mænd og kvinder i forhold til løn, pension og karrieremuligheder mindskes, siger hun.

PROSA er også meget tilfreds med, at loven giver soloforældre ret til at overdrage orlov med barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem, og LGBT+-familier får mulighed for at fordele orloven mellem op til fire forældre.
— Staten skal ikke blande sig i forældreskabet, som kan antage mange forskellige former, siger Jette Baade.

Staten skal ikke blande sig i forældreskabet, som kan antage mange forskellige former
- Jette Baade, arbejdsmarkedspolitisk rådgiver i PROSA

Der er dog også tidsler. PROSAs største anke er, at kravet om ni ugers øremærket orlov kun gælder for lønmodtagere.
— Det vil sige, at ledige, studerende og selvstændige er undtaget. PROSA synes, at det er godt med øremærket orlov, og derfor er det ærgerligt, at det ikke omfatter alle, siger Jette Baade.

PROSA mener også, at lønkompensationen i forbindelse med orloven er ­mangelfuld.
— Hvis der med loven skal opnås reel lighed, bør der være fuld lønkompensa­tion. Der er ikke frit valg, når der i en familie er stor lønforskel. Så er det jo økonomisk dyrt, at den højtlønnede tager orloven, siger Jette Baade.

De nye barselsregler træder i kraft til august, og PROSA vil derfor afholde kurser, som kan gøre de it-professionelle klogere på barselsreglerne, der kan virke indviklede.
— Vi ønsker at klæde vores medlemmer, både mødre, fædre og medf­orældre, ordentligt på, så de får mest muligt ud af den nye ordning. Kurserne vil blandt andet dreje sig om, hvordan man rent praktisk kan fordele barslen, hvilke uger der skal afholdes hvornår, og hvordan man planlægger sin orlov mest fordelagtigt, siger Thea Holm Bissø, der er organiseringskonsulent i PROSA.

Første kursus bliver afholdt 17. august og henvender sig til alle lønmodtagere, der kunne forestille sig at skulle på barsel inden for de kommende år.
— Står du over for at skifte job, så kan du også få nogle tips til, hvad du kan skrive ind i en kommende kontrakt, så der er taget højde for de nye regler, siger Thea Holm Bissø.


Læs også...

Hvis det offentlige bøjer sig så meget for tech-giganterne, at de ligefrem vil gøre det ulovlige lovligt, så er en vigtig beskyttelse af os alle…

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…

Hvis du er blevet sagt op eller selv har valgt at fratræde en stilling, så har du mulighed for at få fri med løn til den nødvendige jobsøgning og til…

Uddannelse i it-arkitektur samler programmering, design og forretningsforståelse under en paraply. Den er skræddersyet til mange virksomheders krav og…

Ny forskning peger på, at du selv kan gøre en del for at forebygge demens. I det hele taget har de senere års forskning fokuseret på, hvad både kost,…

Prøv dig frem. Der er nemlig forskel på, hvad man lærer på universitetet, og hvad man anvender i praksis, når man står i et datacenter. Det fortæller…

En gruppe it-specialister sørger for, at vi overhovedet kan bruge internettet uden at sidde fast i trafikpropper eller ryge de forkerte steder hen. De…

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…