ARBEJDSSKADE

Meld coronasmitte som arbejdsskade

Er du blevet smittet med corona på arbejdspladsen, bør du anmelde det som en arbejdsskade.

Mere end 3.000 personer har anmeldt arbejdsskader som følge af smitte med Covid-19, viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i begyndelsen af februar. Og det tal stiger støt.

Fra 5. januar til 1. februar steg antallet af anmeldte arbejdsskader på grund af smitte med Covid-19 med 35 procent. Tallene gælder både smitte med sygdommen, men også eksempelvis allergi fra brug af værnemidler. Langt størstedelen af de sager, der er er blevet indberettet korrekt og er blevet afgjort, er også blevet anerkendt.
"I mindre end fem af de afgjorte sager, hvor en person har fået sygdommen Covid-19 efter udsættelse for smitte på sit arbejde, er sagen afvist", skriver AES i pressemeddelelsen.

Arbejdstilsynet udsendte i april en vejledning, hvori smitte anerkendes som en arbejdsskade og derfor kan give erstatning.
– Det er vigtigt, at det er krystalklart, at man kan få anerkendt coronavirus som en arbejdsskade, hvis sygdommen skyldes arbejdet, lød det den gang fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Det lader dog til, at mange ikke er klar over, at de kan få anerkendt coronasmitte som en arbejdsskade. Tal fra smitteopsporingen viser i hvert fald ifølge dr.dk, at 14,2 procent af de smittede peger på arbejdspladsen som smittekilden. Da vi i Danmark har rundet 200.000 smittede, burde antallet af anmeldelser om smitte altså ligge nærmere 28.000 end de 3.000, som er registreret hos AES.

Man kan få anerkendt coronavirus som en arbejdsskade, hvis sygdommen skyldes arbejdet
- Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister (S)

Så har du fået corona og mener, at du kan være blevet smittet i forbindelse med dit arbejde, bør du anmelde det som arbejdsskade. Også selvom du måske ikke har haft et alvorligt forløb eller mærket noget til senfølger, påpeger Marlene Louise Buch Andersen, der er adjunkt på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, ifølge dr.dk.

Du skal nemlig anmelde en arbejdsskade senest et år, efter skaden er opstået. Oplever du senfølger, efter at fristen er overskredet – og derefter først melder det her – bliver det sværere at løfte sagen.
– Dermed ikke sagt, at man aldrig vil kunne få det anerkendt eller få nogen penge, hvis man har senfølger – det er bare en tungere bevisbyrde, siger Marlene Louise Buch Andersen til dr.dk.

Hvis en arbejdsskade anerkendes, foretager AES en udmåling af erstatning i forhold til varigt mén, erhvervsevnetab og helbredelsesudgifter.


Læs også...

Kønsfordelingen er skæv i it-branchen, men hvorfor er det overhovedet et problem? Og hvordan er vi havnet her? Rikke Kristine Østergaard har en…

Kunstig intelligens gnaver sig med lynets hast ind i it-sikkerhedsbranchen – og det giver både muligheder og udfordringer, påpeger Jacob Herbst fra…

Hvis det offentlige bøjer sig så meget for tech-giganterne, at de ligefrem vil gøre det ulovlige lovligt, så er en vigtig beskyttelse af os alle…

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…

Hvis du er blevet sagt op eller selv har valgt at fratræde en stilling, så har du mulighed for at få fri med løn til den nødvendige jobsøgning og til…

Uddannelse i it-arkitektur samler programmering, design og forretningsforståelse under en paraply. Den er skræddersyet til mange virksomheders krav og…

Ny forskning peger på, at du selv kan gøre en del for at forebygge demens. I det hele taget har de senere års forskning fokuseret på, hvad både kost,…

Prøv dig frem. Der er nemlig forskel på, hvad man lærer på universitetet, og hvad man anvender i praksis, når man står i et datacenter. Det fortæller…

En gruppe it-specialister sørger for, at vi overhovedet kan bruge internettet uden at sidde fast i trafikpropper eller ryge de forkerte steder hen. De…