gebyrer

Nets malker fagforeninger

Blæsten om Nets-gebyrerne begyndte, da en række humanitære organisationer kritiserede Nets for at malke danskernes frivillige indbetalinger til velgørende arbejde.

Landets seks største fagforeninger betalte sidste år samlet set over 45 millioner kroner af medlemmernes kontingentpenge til Nets i form af gebyrer for at benytte Betalingsservice. Det viser en rundringning, som Danmarks Radio har foretaget. For PROSAs vedkommende handler det om 365.000 kroner, som havnede hos Nets sidste år.

Hver eneste transaktion koster 4,32 kroner, men det beløb burde være langt mindre, siger Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering ved CBS. Han vurderer over for DR, at et rimeligt beløb for en betaling vil være omkring 25 øre, og han har svært ved at se, hvorfor prisen for at overføre penge gennem Betalingsservice har stået stille de seneste 12 år.

”Det står slet ikke mål med, hvad der er sket af teknologisk udvikling siden da, og jeg tror også, at vi med sikkerhed kan sige, at antallet af betalinger kun er gået én vej, og det er op. Udgifterne må tværtimod være gået ned”, siger Jan Damsgaard til DR.

Indgreb på vej

Blæsten om Nets-gebyrerne begyndte, da en række humanitære organisationer kritiserede Nets for at malke danskernes frivillige indbetalinger til velgørende arbejde. Nets har nu stillet 140 organisationer i udsigt, at prisen falder til under tre kroner for hver indbetaling. Men det er ikke godt nok, mener organisationerne.

Det fik i september et bredt politisk flertal i Folketinget – på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige – til at indgå en aftale om, at konkurrencemyndighederne får flere beføjelser til at gribe ind på betalingsmarkedet. Med aftalen bliver Betalingsservice omfattet af de samme vilkår som eksempelvis Dankortet, og styrelsen kan fremover tvinge en nedsættelse af prisen igennem, hvis den vurderes at være for høj, fortæller erhvervsminister Simon Kollerup (S).

I Forbrugerrådet Tænk forudser man, at der vil komme et indgreb mod gebyrerne.
”Meget tyder på, at priserne på gebyrer har ligget over, hvad der er rimeligt, når man ser på konkurrencesituationen. Vi forventer, at der kommer et påbud til Nets”, siger Ida Marie Moesby, økonom i Forbrugerrådet, til DR.

Men intet er sikkert, og Nets meddelte i august, at deres konto-til-konto-baserede tjenester – herunder Betalingsservice – bliver købt af Mastercard for 21,3 milliarder kroner.
Nets forklarer priserne med, at man har udgifter til løbende udvikling og vedligeholdelse af Betalingsservice.


Læs også...

Kunstig intelligens gnaver sig med lynets hast ind i it-sikkerhedsbranchen – og det giver både muligheder og udfordringer, påpeger Jacob Herbst fra…

Hvis det offentlige bøjer sig så meget for tech-giganterne, at de ligefrem vil gøre det ulovlige lovligt, så er en vigtig beskyttelse af os alle…

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…

Hvis du er blevet sagt op eller selv har valgt at fratræde en stilling, så har du mulighed for at få fri med løn til den nødvendige jobsøgning og til…

Uddannelse i it-arkitektur samler programmering, design og forretningsforståelse under en paraply. Den er skræddersyet til mange virksomheders krav og…

Ny forskning peger på, at du selv kan gøre en del for at forebygge demens. I det hele taget har de senere års forskning fokuseret på, hvad både kost,…

Prøv dig frem. Der er nemlig forskel på, hvad man lærer på universitetet, og hvad man anvender i praksis, når man står i et datacenter. Det fortæller…

En gruppe it-specialister sørger for, at vi overhovedet kan bruge internettet uden at sidde fast i trafikpropper eller ryge de forkerte steder hen. De…

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…