Privatfoto: Mads Hartmann
Mit første sprog var PHP, som jeg lærte, da jeg faldt over et lille introduktionshæfte i en boghandler på Bornholm tidligt i 00’erne. Ellers var det mest små hobby-hjemmesider i HTML/CSS/JS, der aldrig kom online.
Jeg har altid kæmpet mest med Bash, fordi det sniger sig ind over det hele – også steder, hvor man godt ved, man ikke burde bruge Bash. Lidt ligesom gaffatape; utroligt praktisk, men ikke ligefrem en holdbar løsning.
Jeg vender altid tilbage til de programmeringssprog, der bliver brugt på min arbejdsplads. Jeg har selv en præference for stærkt typede, funktionelle programmeringssprog, men arbejder gladeligt i alle sprog.
Jeg elsker alle programmeringssprog. De har deres unikke finurligheder, der giver dem deres egen personlighed.
Jeg hader ikke nogen programmeringssprog. Man kan have valgt et sprog, der ikke er hensigtsmæssigt til de problemer, man prøver at løse, men det er jo ikke sprogets skyld.
Til begyndere vil jeg anbefale, at man ikke bruger for meget tid på at vælge det ”bedste” programmeringssprog – det findes ikke. Vælg et sprog, som du kender nogle, der kan hjælpe dig med, og nørd det. Det er vigtigt at kende svaghederne og styrkerne ved de værktøjer, man bruger.
Mads Hartmann har en kandidat i datalogi fra Københavns Universitet og arbejder som Staff Site Reliability Engineer hos Glitch, hvor han roder rundt i deres produktionssystemer og forsøger at gøre dem mere robuste.
