> Gode råd og 5 vigtige spørgsmål til dig der arbejde hjemme
Charles Chaplin viste det i en ikonisk scene i filmen 'Moderne Tider': I industrisamfundet var mennesket et tandhjul i kapitalistens profitskabende maskineri. Den lille mand stemplede ind, tog uniform på, gik hen til samlebåndet, bevægede arme og ben, som man skulle, og havde fri bagefter. Arbejde var hårdt for kroppen, men nemt at forstå.
I dag er billedet et andet, i hvert fald for gruppen af vidensarbejdere, som mange it-professionelle tilhører. En mand i en sofa besvarer en mail på sin mobil, mens børnene ser YouTube-videoer på laptoppen. Manden sidder i sofaen med fødderne på kanten af sofabordet og ungen i armhulen. Men han er samtidig på arbejde. Arbejde er blevet en mere lumsk og flydende størrelse.
Fed gensidig fleksibilitet i et gennemdigitaliseret samfund? Eller et familieliv, som er ved at erodere, fordi arbejdet æder sig ind overalt? PROSAbladets læserpanel er delt i synet på det fænomen, man under et kunne kalde ’det grænseløse arbejde’, det vil sige arbejde, som flyder ind over og sammen med privatlivet. Nogle oplever frihed og føler sig rigeligt belønnet for indsatsen: "Jeg synes, at det er superfedt at kunne lave det, man vil, og selv planlægge det under frihed fra arbejdsgiveren". Andre gisper efter vejret. "Arbejdet er der hele tiden", skriver en paneldeltager og fortsætter: "Folk arbejder i forskellige tidszoner og kulturer, der gør, at det er o.k. at skrive fredag aften, lørdag morgen eller søndag eftermiddag, for slet ikke at tale om hverdagene".
I foråret viste undersøgelsen National Overvågning af Arbejdsmiljøet, foretaget af Arbejdstilsynet, at medarbejdere i it-branchen generelt har en relativt høj jobtilfredshed sammenlignet med medarbejdere i andre brancher. It-folk ligger også over gennemsnittet, når de bliver spurgt, om de har indflydelse på deres arbejdstider og på, hvordan deres arbejde tilrettelægges. Folk i it-branchen svarer i højere grad, at deres arbejdsindsats bliver anerkendt, og at de har gode fremtidsudsigter i deres job. Alt i alt et grundlæggende positivt mønster.
Hvis man forsøger at afgrænse sig, risikerer man at miste de opgaver, som er udviklende og giver arbejdet mening. Det er et kæmpe dilemma
Hvad er arbejde?
Anders Raastrup Kristensen, forfatter til bogen 'Det Grænseløse Arbejdsliv', mener, at det kræver en stor personlig indsats af den enkelte at forholde sig til det grænseløse arbejde.
- Det grænseløse arbejde er et problem for mange mennesker. De kan ikke håndtere det. Tid, sted og roller udgør ikke længere en fast ramme om arbejdet. Det betyder, at vi skal kunne lede os selv og vide, hvordan, hvor og hvornår vi er produktive, siger han.
Han er ph.d., forsker ved Københavns Universitet og ekstern lektor ved Copenhagen Business School. Igennem de sidste 15 år har han forsket i balancen mellem familie- og arbejdsliv, det grænseløse arbejdsliv, ledelse af selvledende medarbejdere og betydningen af rutiner i organisationer. I 2011 udgav han bogen 'Det Grænseløse Arbejdsliv', som er baseret på flere end 70 interview med medarbejdere i store danske virksomheder om deres forhold til arbejde. I bogen beskriver Anders Raastrup Kristensen, hvordan det at være vidensarbejder indebærer, at man konstant skal fortolke sit arbejde: Hvad går den enkelte opgave ud på, og hvordan skal den løses i forhold til virksomhedens strategi? Og på et overordnet plan: Hvilke forventninger og ambitioner skal man have for at kunne arbejde i virksomheden?
Anders Raastrup Kristensen kalder det grænseløse arbejde ’det spørgsmål, som de selvledende medarbejdere må lære at besvare’. Den læreproces er spækket med dilemmaer, som kun er vokset, efter at coronaen har gjort hjemmearbejdspladsen til en selvfølge. At arbejde hjemmefra gør alting mere flydende. Men om det føles som frit eller truende – eller et eller andet midtimellem – afhænger fuldstændig af virksomhedens kultur og den enkelte medarbejders jobfunktion og personlighed. En deltager i læserpanelet skriver, at udfordringer med grænseløst arbejde er steget de sidste år, og uddyber: "Større mængde af 'hjemmearbejdspladser', hvor grænsen mellem fri og arbejde er udvisket, gør, at mange arbejder sent om aftenen, og nogle glemmer, at andre ikke arbejder på det tidspunkt". En anden skriver, at vedkommende forsøger at se bort fra presset, men "det bliver mere og mere svært, i takt med at arbejdstiden ikke er bundet til et kontorsted, men mere flydende".
Udfordringen er at finde balancen mellem passionens to sider: at realisere sin lidenskab, uden at det slår om i lidelse
Industrisamfundets definition af arbejde som noget, man gør på faste tidspunkter i løbet af dagen, har ligget dybt i os længe. Mødte man til direktørtid, fik man det at vide. Men coronaen kom og vendte op og ned på alt og tvang os til at spørge os selv, hvordan vi kunne udføre arbejdet på nye måder, og dermed også hvad det i det hele taget var, vi gjorde, da vi gik på arbejde. I et langsigtet perspektiv var det en hjælp, mener Anders Raastrup Kristensen. For du skal forholde dig til, hvad arbejde er for dig, og hvordan du vil fylde dit job ud, hvis du vil navigere i det grænseløse arbejdsliv.
- At finde sin vej i det grænseløse arbejdsliv er ikke bare et spørgsmål om at definere, hvornår man har fri, og hvornår man arbejder. Man bør faktisk også tænke over, hvad en arbejdsaktivitet overhovedet er. Er det at arbejde at sende en mail via sin telefon, mens man ser fjernsyn? At læse en artikel i sengen, før man sover? At tænke over et fagligt problem, når man går søndagstur? Kun hvis vi får defineret, hvad arbejdet er for os, kan vi få arbejdet afgrænset.
Arbejde skal udvikle
At se en mening i sit arbejde handler også om, at arbejdet skal være udviklende. Flytte en nye og spændende steder hen. Her ligger en vigtig grund til, at det er så svært at sætte grænser, når arbejdet kører en over.
-Hvis man forsøger at afgrænse sig, risikerer man at miste de opgaver, som er udviklende og giver arbejdet mening. Det er et kæmpe dilemma, siger Anders Raastrup Kristensen.
Ifølge forskeren duer det ikke nødvendigvis at bruge logikken fra industrisamfundet og afskærme den pressede medarbejder ved at tage opgaver væk. Det kan tværtimod få medarbejderen til at opleve, at meningen forsvinder.
-Korthuset kan falde helt sammen, hvis chefen pludselig lukker en dør, fordi man er presset. Man føler sig lukket ude, føler, at man går glip af at være med der, hvor det er fedt, siger Anders Raastrup Kristensen.
Så i stedet for at tænke i afskærmning er det efter hans vurdering lederens vigtigste opgave at hjælpe medarbejderen med at reducere kompleksitet. Det duer ikke at blive ved med at åbne muligheder, som vi ofte tænker, at al medarbejderudvikling handler om.
-Det er afgørende, at man får talt om, hvad det er, man ikke skal gøre. Hvad skal vælges fra? Hvad skal jeg ikke lave? Hvad er væsentligt? siger Anders Raastrup Kristensen.
For selv om det grænseløse arbejde kalder på selvledelse, har chefen i allerhøjeste grad stadig et ansvar for at rammesætte arbejdet. Anders Raastrup Kristensen ser nogle spændende tiltag her, og it-virksomheder er faktisk gået foran. I en branche med hård konkurrence om de dygtige medarbejdere ser vi, at virksomheder indfører det, man kalder ’dynamiske rutiner’, som medarbejderen kan trække på, når hun skræddersyr sin egen tid. Rutinerne gør, at virksomhederne skiller sig ud og kan holde på de højtspecialiserede medarbejdere.
Et eksempel er firedages arbejdsugen, som IHH Nordic indførte for nogle år siden. For at medarbejderne kan nå deres opgaver på 30 timer i stedet for 37 timer, skal de være 20 procent mere effektive. Her tilbyder IIH Nordic medarbejderne en række rutiner, som medarbejderne kan vælge imellem, for at kunne lave deres arbejde mere effektivt. Det kan være, at de skal holde interne møder på 22 eller 42 minutter. Bruge den såkaldte pomodoro-metode, hvor de veksler mellem 25 minutters fordybelse og pause. Rutinerne bruges til at forandre måderne, medarbejderne arbejder på. Samtidig kan medarbejderne delvist vælge, hvilke typer af rutiner de bruger for at være effektive, og hvordan de bruger dem. Vil de lave fem eller ti pomodoroer i løbet af en uge? Bruger de fordybelsestid til at planlægge et møde, svare på mails eller brainstorme på en ny idé?
-De dynamiske rutiner er udtryk for nogle nye tanker om, hvordan virksomheden hjælper medarbejderen. En ny balance mellem det kollektive og det individuelle. Det er et nybrud i forhold til den klassiske ledelse, som i højere grad har fokus på at hjælpe medarbejderen til at sige fra og sætte grænser, siger Anders Raastrup Kristensen.
Han understreger, at det grænseløse arbejdsliv rummer en så stor kompleksitet, at vi bliver nødt til at gå eksperimenterende til værks. Og blive ved med at forsøge at finde og holde balancen. Der findes ingen snuptagsløsninger, hvis man hører til dem, som er havnet på den rette hylde, men har sit hyr med at få tingene til at hænge sammen:
– Man skal tage det alvorligt, hvis man oplever, at arbejde og privatliv hænger dårligt sammen. Men det her handler ikke om at optimere. Det handler om at forsøge at finde tilfredsstillende løsninger. Udfordringen er finde balancen mellem passionens to sider: at realisere sin lidenskab, uden at det slår om i lidelse.
Udfordringen er at finde balancen mellem passionens to sider: at realisere sin lidenskab, uden at det slår om i lidelse
Anders Raastrup Kristensen
ALDER: 47 ÅR.
Ph.d., forsker, Københavns Universitet, og ekstern lektor, Copenhagen Business School.
Han har gennem mange år forsket i selvledelse, grænseløst arbejdsliv, strategi og ledelse i krydsfeltet mellem praksis og forskning. Forfatter til 'Det grænseløse Arbejdsliv – at lede de selvledende medarbejdere' fra 2011 og 'Strategisk Selvledelse – Ledelse mellem frihed og forretning' fra 2012 (i samarbejde med Michael Pedersen) samt en række artikler.
Anders Raastrup Kristensen understreger, at ledelsen bør hjælpe medarbejderen med at reducere kompleksitet.