Mand bliver tracket på sin telefon

Selvom Google udfaser tredjepartscookies, betyder det ikke, at Google holder op med at tracke vores adfærd. Det kommer bare til at ske på en anden måde. Illustration: Mikkel Henssel

Cookies

Cookien er død - tracking lever

Internettet er i færd med at gennemgå en revolution. Næste år dør tredjepartscookies helt, når Google udfaser dem fra Chrome.

Fra 2022 er det slut med, at hjemmesider tracker dig rundt på nettet, når du surfer med verdens mest benyttede browser Google Chrome, som ikke længere vil understøtte brugen af tredjepartscookies og tilsvarende teknologier.
”I dag gør vi det klart, at vi ikke kommer til at bygge alternative identifikatorer til at tracke brugerne på tværs af nettet”, fortalte Googles produktdirektør David Temkin i slutningen af marts.

TEMA:

Denne artikel er en del af et tema om udfasningen af tredjepartscokkies, og hvad der skal erstatte dem:
Cookien er død - tracking lever
Google er en invasiv art
En ulv i fåreklæder
FLoC - den nye cookie
Kampen om nettets annoncekroner

I stedet for de udskældte tredjepartscookies introducerer Google en række nye teknologier, der skal gøre det muligt også fremover at målrette reklamer – en af tredjepartscookiens vigtigste egenskaber. Det gælder blandt andet FLoC API’et, som alle Chrome-brugere skal til at forholde sig til, og som Google netop er begyndt at teste offentligt.

FLoC (Federated Learning on Cohorts) analyserer din browserhistorik og finder ud af, hvilken type du er, uden at data forlader dit eget device. Kun din persontype – der for eksempel kunne dække over en særlig heftig interesse for dating eller global opvarmning – afsløres til det site, du besøger. Hvilket også er nok til, at hjemmesiden kan vise dig de reklamer, den tror passer til dig.

Selvom Googles melding ligner en sejr for privatlivsforkæmpere, er ikke alle lige begejstrede.

Googles forslag er urovækkende og dårligt nyt for verden
- Pete Snyder, Senior Privacy Researcher hos Brave

Tværtimod. Pete Snyder, der er Senior Privacy Researcher hos Brave-browseren og formand for Privacy-arbejdsgruppen i W3C – organisationen, der koordinerer udviklingen af World Wide Web og af nye forslag til webstandarder som FLoC, lægger ikke fingrene imellem.
– Jeg synes, Googles forslag er urovækkende og dårligt nyt for verden. Det er horribelt, siger han til Prosabladet.

Langt mindre anonymt

Pete Snyder er særligt bekymret for, at FLoC i praksis vil være langt mindre anonymt, end specifikationerne lægger op til.
– Det, der gør det så grusomt, er, at min browser nu vil fortælle ting, der kan være meget følsomme for mig, til alle de sites, jeg besøger, siger han og fortsætter:

Cookies pensioneres

Når Google senest næste år udfaser tredjepartscookies fra Chrome-­browseren, vil det betyde et effektivt farvel til de små trackere. Ifølge Statista benyttede 64 procent på verdensplan nemlig Chrome i marts 2021. Apples Safari og Firefox, som for længst har vendt tredjepartscookies ryggen, tegner sig for henholdsvis 19 procent og 3,5 procent.

– Google siger, at de sørger for ikke at rapportere følsomme kategorier som seksualitet, religion, eller hvad ved jeg. Men hele idéen om, at der skulle eksistere en liste over ting, der er private, og en anden liste over ting, som folk ikke har nogen problemer med, er åbenlyst absurd. Der er meget stor forskel på, om en browser fortæller, at det er Pete eller Catherine, der kan lide at købe kvindetøj, siger han.

Hos borgerrettighedsgruppen Electronic Frontier Foundation (EFF), der kæmper for digitale rettigheder, bakker Bennett Cyphers op:
– FLoC er et forfærdeligt forslag, konstaterer han.

Han peger på, at de sites, du besøger, har frie hænder til at registrere din FLoC-type og lagre den sammen med, hvad de ellers måtte have af profiloplysninger om dig. På den måde vil FLoC drypvist give informationer om dig til alverdens hjemmesider.
– FLoC gør det langt lettere for sites at kigge dig over skulderen. Nu fortæller din browser en masse om, hvem du er, hver gang du besøger en ny hjemmeside, uden at hjemmesiden selv behøver tracke dig rundt på nettet, siger Bennett Cyphers.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…