Mand bliver tracket på sin telefon

Selvom Google udfaser tredjepartscookies, betyder det ikke, at Google holder op med at tracke vores adfærd. Det kommer bare til at ske på en anden måde. Illustration: Mikkel Henssel

Cookies

Cookien er død - tracking lever

Internettet er i færd med at gennemgå en revolution. Næste år dør tredjepartscookies helt, når Google udfaser dem fra Chrome.

Fra 2022 er det slut med, at hjemmesider tracker dig rundt på nettet, når du surfer med verdens mest benyttede browser Google Chrome, som ikke længere vil understøtte brugen af tredjepartscookies og tilsvarende teknologier.
”I dag gør vi det klart, at vi ikke kommer til at bygge alternative identifikatorer til at tracke brugerne på tværs af nettet”, fortalte Googles produktdirektør David Temkin i slutningen af marts.

TEMA:

Denne artikel er en del af et tema om udfasningen af tredjepartscokkies, og hvad der skal erstatte dem:
Cookien er død - tracking lever
Google er en invasiv art
En ulv i fåreklæder
FLoC - den nye cookie
Kampen om nettets annoncekroner

I stedet for de udskældte tredjepartscookies introducerer Google en række nye teknologier, der skal gøre det muligt også fremover at målrette reklamer – en af tredjepartscookiens vigtigste egenskaber. Det gælder blandt andet FLoC API’et, som alle Chrome-brugere skal til at forholde sig til, og som Google netop er begyndt at teste offentligt.

FLoC (Federated Learning on Cohorts) analyserer din browserhistorik og finder ud af, hvilken type du er, uden at data forlader dit eget device. Kun din persontype – der for eksempel kunne dække over en særlig heftig interesse for dating eller global opvarmning – afsløres til det site, du besøger. Hvilket også er nok til, at hjemmesiden kan vise dig de reklamer, den tror passer til dig.

Selvom Googles melding ligner en sejr for privatlivsforkæmpere, er ikke alle lige begejstrede.

Googles forslag er urovækkende og dårligt nyt for verden
- Pete Snyder, Senior Privacy Researcher hos Brave

Tværtimod. Pete Snyder, der er Senior Privacy Researcher hos Brave-browseren og formand for Privacy-arbejdsgruppen i W3C – organisationen, der koordinerer udviklingen af World Wide Web og af nye forslag til webstandarder som FLoC, lægger ikke fingrene imellem.
– Jeg synes, Googles forslag er urovækkende og dårligt nyt for verden. Det er horribelt, siger han til Prosabladet.

Langt mindre anonymt

Pete Snyder er særligt bekymret for, at FLoC i praksis vil være langt mindre anonymt, end specifikationerne lægger op til.
– Det, der gør det så grusomt, er, at min browser nu vil fortælle ting, der kan være meget følsomme for mig, til alle de sites, jeg besøger, siger han og fortsætter:

Cookies pensioneres

Når Google senest næste år udfaser tredjepartscookies fra Chrome-­browseren, vil det betyde et effektivt farvel til de små trackere. Ifølge Statista benyttede 64 procent på verdensplan nemlig Chrome i marts 2021. Apples Safari og Firefox, som for længst har vendt tredjepartscookies ryggen, tegner sig for henholdsvis 19 procent og 3,5 procent.

– Google siger, at de sørger for ikke at rapportere følsomme kategorier som seksualitet, religion, eller hvad ved jeg. Men hele idéen om, at der skulle eksistere en liste over ting, der er private, og en anden liste over ting, som folk ikke har nogen problemer med, er åbenlyst absurd. Der er meget stor forskel på, om en browser fortæller, at det er Pete eller Catherine, der kan lide at købe kvindetøj, siger han.

Hos borgerrettighedsgruppen Electronic Frontier Foundation (EFF), der kæmper for digitale rettigheder, bakker Bennett Cyphers op:
– FLoC er et forfærdeligt forslag, konstaterer han.

Han peger på, at de sites, du besøger, har frie hænder til at registrere din FLoC-type og lagre den sammen med, hvad de ellers måtte have af profiloplysninger om dig. På den måde vil FLoC drypvist give informationer om dig til alverdens hjemmesider.
– FLoC gør det langt lettere for sites at kigge dig over skulderen. Nu fortæller din browser en masse om, hvem du er, hver gang du besøger en ny hjemmeside, uden at hjemmesiden selv behøver tracke dig rundt på nettet, siger Bennett Cyphers.


Læs også...

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…

For fire år siden startede de første cyberværnepligtige i Forsvaret, og nu er hold otte i gang på kasernen i Fredericia. Forløbet klæder de unge på…

Det er et stort skifte at gå fra den "grønne" værnepligt til cyberværnepligten, fortæller 20-årige Ruben. Cyber ops-forløbet, hvor de værnepligtige…

23-årige Christian havde arbejdet med it i flere år, inden han startede i cyberværnepligten. Han drømmer om at arbejde i Forsvaret fremover, for her…

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.