Israels tigerspring

Da de israelske myndigheder i slutningen af marts besluttede at forbyde borgerne at bevæge sig mere end 100 meter bort fra hjemmet som følge af coronakrisen, kom der lynhurtigt en ny app på markedet. Ganske gratis kunne man nu plotte sin adresse ind og se, hvilken radius man kunne bevæge sig indenfor.

Ikke den store hokuspokus og næppe heller banebrydende teknologi, men meget kendetegnende for den israelske tilgang til problemet.

Israel er et lille land med næsten ni millioner indbyggere. Der er stort set ingen ressourcer i undergrunden, og meget af landet er ørken.

Trods dette lidt problematiske udgangspunkt er det lykkedes israelerne at skabe en robust økonomi med høj levestandard, og det skyldes ikke mindst, at landets it-sektor i de seneste årtier har taget tigerspring og gjort Israel til en global storspiller.

Udviklingen kan med god grund siges at være skabt af omstændighederne. Som følge af situationen i Mellemøsten har Israel lige siden oprettelsen i 1948 været nødt til at investere i et stærkt forsvar, og det er denne indsats, der med tiden har taget en stærkt højteknologisk retning.

Ingen israeler er derfor i tvivl om, at det lidt gådefulde navn 8200 dækker over den militære cyberenhed, hvor det er forbundet med stor prestige at aftjene sin militære værnepligt.
– Israelske gymnasier har et særligt program, så udvalgte elever kan have en BA i matematik et år efter afsluttet studentereksamen, forklarer Ann-Christina Petersen Lange, der er fungerende chef for Innovationscenteret ved den danske ambassade i Tel Aviv.

Flere forskellige programmer indgår i den intensive skoling, israelerne tilbyder elever, der har lysten og evnerne til det. Et af dem hedder Magshimim og retter sig mod unge i randområderne. Efter grundig udvælgelse får de unge et intensivt kursus et par eftermiddage om ugen i tre år kombineret med motiverende besøg på hightech-virksomheder og militære tech-enheder.

Cybersikkerhed er sexet

Da programmet blev søsat i 2010, omfattede det 400 elever. Men i 2013 blev det defineret som en national indsats og retter sig nu mod 4.300 elever. Undersøgelser har vist, at 75 procent af eleverne vælger at aftjene den militære værnepligt i cyber- eller efterretningsenheder.

Ifølge Ann-Christina Petersen Lange har fremsynede danske politikere søgt inspiration i den israelske metropol i erkendelse af, at man har noget at lære af israelerne.

Industriens Fond har også indset, at små og mellemstore danske virksomheder (SMV) ikke er klar til fremtidens cyberudfordringer, og fonden har derfor afsat 100 millioner kroner til at etablere et dansk cyber-økosystem.

I den forbindelse har Innovationscenteret i Tel Aviv udarbejdet to rapporter – én, der beskriver det israelske økosystem, og én, der undersøger, hvordan israelerne rekrutterer og uddanner de unge it-talenter.
– Cyber er noget, danskere synes er ekstremt kedeligt. Her i Israel er det ret sexet og cool. Det er noget med at forsvare sit land, og det er de bedste, der bliver cybereksperter, fordi man kommer ind i den her særlige militære enhed, som også giver gode referencer efterfølgende, siger Ann-Christina Petersen Lange.

Den næste exit

Men det drejer sig nok også om en betydelig mentalitetsforskel, mener Tue Bak, der indtil for nylig var chef for Innovationscenteret i Tel Aviv.
– Her er der en benhård erkendelse af, at det drejer sig om at tjene penge. Og det er helt legitimt at sige det. Den der vision om to mand i en garage ude i ørkenen, den holder jo ikke. Det bliver kun til noget, fordi der er nogle stærke rammer omkring dig, noget supertalent, du kan ansætte, og noget venturekapital, der vil finansiere din idé, siger Tue Bak.

Det er her, foretagender som Jerusalem Venture Partners (JVP) kommer ind i billedet. Ifølge rapporterne til Industriens Fond blev der alene i 2018 investeret mere end 1 milliard dollar i israelske cyber-startups, og som Tue Bak ser det, hænger det ikke mindst sammen med en strømlinet proces, hvor talentet er til stede, og venturefondene er mere villige end i Danmark til at investere og med større beløb.

Erel Margalit, som står i spidsen for JVP og netop har etableret sig i New York for at eksportere den israelske model, nævner CyberArk som et godt eksempel.
– Det blev dannet i 1999 af fem fattige fyre fra Jerusalem, siger han.

Et par år efter skød JVP kapital i virksomheden, og i 2004 blev CyberArk børsnoteret på NASDAQ. I dag har selskabet en nominel værdi på 1,7 milliarder dollar.
– Vi er hele tiden på udkig efter den næste unicorn eller den næste store exit, tilføjer Erel Margalit med henvisning til succesrige startups, der senere bliver solgt til multinationale selskaber.

Tilladt at fejle

Den israelske forretningsmand Shai On har fem af disse exits bag sig og er på mange måder indbegrebet af den israelske model. Vi møder ham i New York, hvor han arbejder på en ny startup med JVP i ryggen.

Som han ser det, har Israel en indlysende fordel ved at have et økosystem, som allerede har fungeret i 50 år. Det skaber nogle erfaringer, som det tager tid at bygge op, men mest af alt ser han det som et spørgsmål om mentalitet.
– Som udgangspunkt skal man være klar over, at de fleste startups aldrig bliver til noget. Men vores kultur er åben for tanken om, at man får en chance til, hvis noget går galt. Hos os er det vigtigt at tage initiativ, selv om chancerne er små, og det er tilladt at fejle. Mange andre steder taber man ansigt totalt, hvis man lider nederlag, siger Shai On.

Også han ser den militære træning som en stor fordel. Dér ­lærer man at arbejde tæt sammen og fokusere på opgaven, selv om odd­sene for succes er uklare, og det har været med til at skabe den dynamik, der har givet Israel en global førerposition, mener han.