Philip Kreutzer studerer en kandidat i datalogi på Københavns Universitet. Derudover arbejder han som juniorsikkerhedsrådgiver hos improsec. Tidligere har han arbejdet som udvikler, hvor han primært arbejdede i C#.
Mit første sprog var F#, som jeg lærte, da jeg startede på datalogi. Sproget blev valgt, fordi det var nemt at bruge både funktionelt, imperativt og objekt-orienteret.
Jeg har altid kæmpet mest med Haskell, fordi koncepterne, man arbejder med, oftest er komplicerede og kræver en markant anden tankegang end normal programmering. Det er sjældent, man kun skriver i et enkelt sprog, så det er nemmere, når de minder lidt om hinanden.
Jeg vender altid tilbage til Python, fordi det er nemt at implementere proof-of-concepts og har en masse biblioteker, der hjælper med typiske sikkerhedsopgaver. Syntaksen minder også meget om pseudokode, så det kræver ikke så meget googling efter syntaks.
Jeg elsker C#, fordi det er lav-niveau nok til at kunne skrive interessante programmer, men høj-niveau nok til ikke at skulle håndtere memory. Det kommer også med en god integration til Windows-API'et, som kan gøre en del ting lettere.
Jeg hader ikke som sådan et programmeringssprog. Men det er trist at se sprog blive brugt til ting, de ikke virker til. Dog vil jeg sige, hvorfor nu ikke bruge TypeScript i stedet for JavaScript. Lad nu være med at skrive større kodebaser uden typer.
Til begyndere vil jeg anbefale Python, fordi det er hurtigt at nå til et sted, hvor man ser muligheder. Det tror jeg er vigtigt for folk, der starter.
