Foto: Shutterstock
Biohacking handler – som navnet antyder – om at hacke sin krop.
Målet er at hacke sit eget system, så man kan øge sin præstationsevne eller forlænge sin levealder.
Biohacking-begrebet er flydende, for hvor går grænsen egentlig?
Hvis du tager et par briller på, fordi du er nærsynet, har du jo i princippet også hacket din krop og øget din præstationsevne, eller hvis du løber en tur, har du også boostet din sundhed og dermed måske forlænget din levetid.
Alligevel vil de fleste nok ikke mene, at hverken briller eller en løbetur er biohacking. Et parameter, der ofte hænger sammen med biohacking, er, at det er databaseret. Så du kan typisk måle, om dit ’hack’ virker. Det sker typisk med forskellige tech-gadgets, hvor du for eksempel kan måle din søvn, din puls eller dine øjne.
En anden indikator for, at en sundhedstrend bliver betegnet som biohacking, er, at der ikke findes særlig meget evidens endnu. Typisk er vi på et meget tidligt stadie, og der mangler derfor forskning, der kan be- eller afkræfte, om ’hacket’ har en reel effekt.
Et af de mest populære ’hacks’ i disse år er faste. Når man faster, kommer man i kalorieunderskud, og når det sker, har vi en øget autofagi, forklarer Martin Grønne Jensen.
Autofagi er grundlæggende en oprydning af vores celler. En slags housecleaning, som skulle hjælpe os til at leve længere.
Men – for der et men – der findes fortsat ikke særlig meget evidens for, at det er selve fasten, der booster alle fordelene. Flere peger på, at det i højere grad handler om, at vi simpelthen bare indtager færre kalorier samlet set i løbet af dagen, hvis vi er eksempelvis faster 16 timer om dagen og spiser i de resterende 8 timer.
Så i bund og grund kommer effekten af, at vi får reduceret antallet af kalorier – ikke at vi spiser i specifikke intervaller, påpeger Martin Grønne Jensen.
Han tilføjer dog, at faste kan være den rette tilgang for mange mennesker. Mange vil simpelthen finde det mere simpelt at faste på specifikke tidspunkter i stedet for at følge en ”almindelig” kalorierestriktion.
PROSAbladet har tidligere skrevet om faste. Læs artiklen her.
Æv – alt det kedelige virker
Og hvis du drømmer om, at du nemt kan hacke dig til en sund krop og et langt liv, er det ikke Martin Grønne Jensen, du skal spørge til råds.
Han mener nemlig, at vi i stedet for at afprøve alverdens små ’hacks’ skal fokusere på de ”kedelige” ting, som vi ved virker.
”Det, som man i første omgang bør gøre, er at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost, motion, alkohol og søvn,” siger Martin Grønne Jensen.
”Her kan man høste de lavthængende frugter og virkelig få meget bang for the buck.”
Det, som man i første omgang bør gøre, er at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost, motion, alkohol og søvn.
Ifølge Martin Grønne Jensen er det utrolig svært for den enkelte at skille skidt fra kanel i sundhedsjunglen, så derfor er det en god idé at holde sig til de generelle anbefalinger.
Men dét kan også være svært nok i sig selv, påpeger han.
”Når jeg er personlig træner for folk, oplever jeg utrolig tit, at folk næsten vil gøre hvad som helst for at undgå at gøre noget reelt,” siger Martin Grønne Jensen.
”Det at spise, sove og træne er faktisk også nogle ret svære ting at ændre på for de fleste mennesker, for det betyder, at man skal ændre nogle vaner, og det er altid benhårdt.”
Martin Grønne Jensen er dataingeniør hos Enversion, der laver sundhedsteknologi. Han holder også foredrag om longevity og er personlig træner, for inden han uddannede sig til civilingeniør, tog han en bachelor i Idræt og Sundhed. Foto: Privat
Fokus på the basics
Det kan være meget nemmere at sige til sig selv: Okay, nu spiser jeg en bakke blåbær hver eneste dag, og så bliver jeg helt sikkert sund.
Men hvis problemet er, at du hver dag spiser 500 kalorier for meget, eller du drikker for mange genstande i løbet af ugen, rykker det store indtag af blåbær ikke rigtig ved noget.
Hvis du har fundet et ’hack’, som du får glæde og livskvalitet ud af, skal du dog ikke bare kaste det på gulvet, påpeger Martin Grønne Jensen.
Det kan være fint at afprøve sundhedstrends, hvis det gør noget godt for dig, men det vigtige er bare, at du husker, at du samtidig også skal holde fokus på the basics – altså sund kost, rigelig søvn og daglig motion.
Har du hørt om longevity escape velocity? Læs om teorien her.
Kuldebad er hypet af mange, og på de sociale medier strømmer det over med folk, der hopper i kar fyldt med isvand. Men er der overhovedet nogen sundhedsmæssige gevinster ved det kolde gys?
Svaret er måske. Der findes nemlig ikke stærk evidens for, at kuldebad kan udføre mirakler, fortæller Martin Grønne Jensen.
Et af de studier, der ofte bliver refereret til, når det gælder kuldebad, handler om, at de kolde bade kan føre til færre sygedage. Problemet med undersøgelsen er dog, at alle deltagere meldte sig frivilligt – og i øvrigt i forvejen havde et lavt sygefravær.
Mange oplever, at de har det godt i kroppen, når de har været i et kuldebad – og Martin Grønne Jensen gør det da også selv, fordi han opnår stort velvære. Men hvis man ikke virkelig brænder for det iskolde bad, bør man bare droppe det. Og hvis du står med valget, om du skal starte med at løbe, eller du skal begynde at kuldebade, så er løbeturen helt klart det mest fornuftige valg, lyder det fra Martin Grønne Jensen.