"Jeg føler, at jeg ikke kan finde ud af noget. Det giver en ubehagelig stress," siger "Peter", der har arbejdet hos Netcompany i godt et halvt år. Illustration: Shutterstock
Det sker næsten hver dag. At Peter zoner ud.
Han falder i staver og har en form for stirrekonkurrence med sin computer.
Det ligner egentlig slet ikke Peter at forsvinde væk, men i den seneste tid har hans tanker været temmelig tågede, og han har ikke været helt sig selv.
”Jeg har fået nogle symptomer, som peger på, at jeg er ved at brænde ud,” siger Peter.
Han er træt, selvom han sover nok timer.
Hans familie siger, at de kan mærke, at hans humør er anderledes.
Og så er han begyndt at tvivle på sine egne evner.
”Det er lidt som det der imposter syndrom. Jeg føler, at jeg ikke kan finde ud af noget. Det giver en ubehagelig stress,” siger Peter.
Når vi lægger alle Peters oplevelser sammen, er resultatet kritisk. Han har det ikke godt.
Og Peter, som er i midten af 20’erne, er ikke i tvivl om, hvad der er årsagen til, at han har det skidt.
Det er hans job i Netcompany.
Det er et pres, som jeg har svært ved at sætte ord på.
Peter – som i virkeligheden hedder noget andet, men som ønsker at være anonym – har været ansat hos IT-virksomheden i godt et halvt år, og jobbet har fra dag ét presset ham.
”Jeg er normalt god til at blive kastet ud i nye ting, men den måde, det gøres på her, er umenneskelig,” siger han og fortsætter:
”Det er et pres, som jeg har svært ved at sætte ord på.”
”Jeg vil ikke være et sted, der minder om det her”
Peter peger på flere ting, der gør hverdagen presset hos Netcompany.
For det første var der stort set ingen oplæringsproces. Det er muligvis et vilkår mange steder, men problemet for Peter har været, at han samtidig ikke fik den afgørende domæneviden om de systemer, han arbejder med.
Når han i begyndelsen spurgte sin chef, hvad han skulle gøre, fik han blot at vide, at ”det er bare sådan, det er”. Resultatet har været, at Peter har lagt en masse overarbejdstimer for at kunne følge med – og at han ofte føler sit utilstrækkelig og ikke kan udføre sine opgaver godt nok.
”Mine chefer er nogle kloge og rare folk, og de har en kæmpestor domæneviden. Problemet er bare, at de aldrig har tid, hvis man spørger om hjælp.”
Så Peter sidder altså lidt på sin egen ø og må klare sig selv. Og han oplever også, at der typisk mangler hænder – så en firemandsopgave bliver til en tremandsopgave, og en tomandsopgave bliver en enmandsopgave.
”Det kan både være store analyseopgaver eller større kodeopgaver,” siger Peter.
Jeg kender rigtig mange, der sidder både 60 og 50 timer om ugen.
Han fortæller, at setuppet giver mange ekstratimer på kontoret. Timer, som man ikke får overtidsbetaling for.
”Jeg kender rigtig mange, der sidder både 60 og 50 timer om ugen,” siger Peter.
Og ifølge Peter er interessetimerne også noget, man bliver vurderet på. For en ting er, at man bruger ekstra tid på selve arbejdet, men Netcompany opfordrer også de ansatte til at tage certifikater – det skal altså bare ske i deres fritid.
”De skal nok kompensere for kursusmateriale, eksamen og sådan nogle ting, men du skal bruge din egen tid,” siger han og fortsætter:
”Og det er noget, du bliver målt på til de reviewsamtaler, man løbende har med ledelsen. Så det lægger et pres.”
Hver femte Netcompany-medarbejder har i løbet af det seneste år forladt IT-virksomheden.
Det skriver Version2.
Mediet sætter i øjeblikket fokus på Netcompany – og særligt den høje udskiftning af medarbejdere.
Version2 har spurgt en række fagforeninger – blandt andet PROSA – om de har haft sager med Netcompany eller forhandlet fratrædelsesaftaler på et medlems vegne.
IDA har haft over 110 fratrædelsesaftaler fra 2023 til slutningen af februar 2025, og hos PROSA har man fra februar 2024 til februar 2025 haft syv fratrædelsesaftaler med Netcompany.
”Vi har da lagt mærke til Netcompany, og at vi har mange sager med dem. Nu er det også en stor virksomhed, men de ligger i den høje ende,” siger Anders Dupont Dall, forhandlingschef i IDA, til Version 2.
Du kan læse nogle af Version2’s artikler her:
”Vi laver noget, der faktisk er rigtig vigtigt”
Dagligdagen har fået Peter til at tvivle på, om IT-branchen overhovedet er det rette for ham.
”Jeg er begyndt at overveje, om jeg overhovedet gider IT. Jeg har altid elsket computere og at kode, men jeg vil ikke være et sted, der minder om det her,” siger han.
”Jeg har været helt i tvivl om, hvorvidt jeg har spildt min tid på den helt forkerte uddannelse.”
Peter havde forventet, at hans første møde med arbejdslivet ville have været helt anderledes. Han drømte om et fleksibelt job, hvor der var plads til udvikling.
”Jeg havde regnet med, at der ville være et pres, men ikke stress på den her måde.”
Jeg havde regnet med, at der ville være et pres, men ikke stress på den her måde.
Inden Peter startede hos Netcompany, var han lidt skeptisk, for han havde godt læst artikler og indlæg på Reddit om arbejdsmiljøet hos IT-virksomheden.
Men det tiltalte ham også at arbejde et sted, som laver samfundskritiske løsninger.
”Det er jo fedt, at man har ansvaret for så meget dansk infrastruktur. Vi laver noget, der faktisk er rigtig vigtigt,” siger Peter.
”Jeg skal 100 procent væk”
Peter er for nylig skiftet til et nyt team. Han håbede, at det ville skabe en bedre hverdag, men problemerne er ikke forsvundet – og stresssymptomerne dukker stadig op dagligt.
Han er indtil videre blevet i jobbet, fordi han som alle andre har nogle regninger, der skal betales. Men han er begyndt at søge nye jobs, og han håber, at han finder en ny arbejdsplads i IT-branchen, så han ikke skal tvivle på, om han er havnet på rette hylde.
Tror du, at der er noget, som kan gøre, at det bliver bedre, så du får det godt, eller kræver det, at du skal videre til en anden arbejdsplads?
”Jeg skal 100 procent væk, hvis det skal blive bedre.”
PROSAbladet har rakt ud til Netcompany for en kommentar, men IT-virksomheden er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
PROSAbladet har tidligere skrevet en række artikler om arbejdsmiljøet hos Netcompany. Læs med her:
PROSAbladet vil gerne dele flere erfaringer fra ansatte i den danske IT-branche.
Hvis du har lyst til at dele din historie, må du meget gerne skrive til mbt@prosa.dk